ASØrstedsBetydning

181 for Bestemmelsen i Frd. 8 Septbr. 1841 § 6. A t ø. ogsaa indsåa og fuldtud erkjendte det, fremgaaer af hans Y ttringer i Af m it Livs og min Tids Historie 1 B. S. 205 Noten. Som et Bevis paa Ø.s klare og fordomsfrie Blik bør det her bemærkes, a t han, dengang der udarbej­ dedes Forslag til den senere som Lov udkomne Frd. af 8 Septbr. 1841, gjorde gjældende, a t der naar Indicie- beviset skulde ordnes og hjemles ved ny Lov, ikke burde være Tale om a t opretholde det Bevis, der søgtes i den uhjemlede Besiddelse af stjaalne Koster, i „anden Kraft end den, der efter almindelige Grund­ sætninger kunde tillægges samme.“ Det Provindsial- stænderne forelagte Udkast blev ogsaa indrettet i Overensstemmelse med denne Ø.s Mening, dog a t der udtrykkeligt blev lagt en særdeles Yægt paa den uhjemlede Besiddelse som et vigtigt Indicium. Men Provindsialstænderne modsatte sig med stor Pluralitet denne Forandring, fordi de ansaa det for altfor farligt for Retssikkerheden a t give Slip paa det Middel til a t faae Tyve og Hælere overbeviste, som laa i det extraordinære Tyvsbevis, medens de paa den anden Side mente, a t Domstolenes Varsomhed i a t anvende Beviset og navnlig i a t bedømme Hjem­ melen afgav tilstrækkelig Garanti mod Uskyldiges Domfældelse. Imidlertid maa man uden Tvivl give 0. Ret i, a t der er noget unaturligt i a t stille Sagen saaledes, a t et enkelt Indicium, hvis indvortes Util­ strækkelighed er indlysende, skal være i og for sig nok til a t fælde, og a t der for a t frie den Tiltalte skal oplyses særlige Omstændigheder til hans Fordel, men a t det vilde være langt naturligere kun a t behandle den uhjemlede Besiddelse som ethvert andet nærmere Indicium og altsaa give Reglen saaledes, a t det ikke i sig er nok til Domfældelse, men a t der maa komme