ASØrstedsBetydning

184 føres ved et middelbart eller kunstigt Bevis, og a t dette ikke behøver a t modtage den Styrke, som Bevi­ set for selve Gjerningen1). Det, der blev tilbage som Gjenstand for Tvivl, var altsaa, om Beviset for, a t en bestemt Person var Gjerningsmand, kunde føres ved Indicier. Hvorledes dette Spørgsmaal nu end m aatte besvares efter de bestaaende Love, blev det i al Fald i Løbet af de to første Decennier af dette Aarhun- drede almindelig anerkjendt, a t der ifølge Sagens Na­ tu r ikke var nogen Grund til a t drage Indiciebevisets Tilstrækkelighed i Tvivl, og ah man ikke kunde und­ være det. Flere ydre Omstændigheder medvirkede hertil. Først kan nævnes Torturens Afskaffelse i de for- skjellige tydske S ta te r2) og den derved foraarsagede d Om de vidt gaaonde Fordringer, der i ældre Tider stille­ des til Beviset for corpus delicti, navnlig i Tilfælde af Mord og Drab, hvor det fordredes godtgjort ved en Sec- tion af Liget, at Døden virkelig var foraarsaget ved de stedfundne Beskadigelser og ikke havde nogen anden Aarsag, idet der i modsat Tilfælde ikkun antoges atvære skaffet Bevis for Attentat, kan især henvises til Eunomia 3 B. S. 42 ff. I Forbindelse hermed kan ogsaa mærkes den til en vis Tid temmelig udbredte Mening, at egen Be- kjendelse ikke var nok til at fælde nogen for Tyveri, men at der ved Siden heraf maatte eftervises en Ejer af Kosterne, jfr. Om Tyveri S. 273 ff. Ligeledes kan her erindres om Feuerbachs besynderlige Anskuelse, at Mangel i Henseende til Corpus delicti er en Formildelses­ grund, hvorom &. taler i Nyt jur. Arch. 2 B. S. 43. 2) Torturen afskaffedes i Preusen allerede 1740 tildels og 1754 fuldstændigt, i Østerrig ophævedes den 1776, i Sach­ sen 1770, i Baiern ogWürtemberg 1806, i Sachsen-Weimar 1817, i Hannover 1822, i Sachsen-Gotha først 1828. Hvor ængstelig man flere Steder var ved at lade Forbryderne vide, at Torturen ikke længere kunde anvendes mod dem, fiemgaaer deraf, at man i nogle Stater ikke ophævede