ASØrstedsBetydning

187 ligen anvendtes og ikke kunde antages a t ville ganske forsvinde, saalænge egen Tilstaaelse, practisk set, var det eneste Overbevisningsmiddel, som kom i Betragt­ ning1). Vel trængte Jury-Indretnigen ikke dengang igjennem i de Dele af Tydskland, som ikke ligefrem kom under fransk Lovgivning, men det kan ikke be- tvivles, a t den offentlige Discussion om denne Indret- P Medens Torturens Afskaffelse selvfølgelig medførte, at Tilstaaelse ikke maatte aftvinges nogen ved physiskLidelse, selv om der var nok saa stor Mistanke mod ham, indfør­ tes der overalt i Tydskland, dels ved de Love, der af­ skaffede Torturen, dels ved Praxis, som en Art nødvendig Erstatning de saakaldte „Ungehorsamsstrafe“ og „Lügen­ strafe“, hvorefter Undersøgelsesdommeren kunde straffe den Sigtede for at nægte at svare, for at simulere Afsin­ dighed, Taabelighed eller desl., samt, hvad der især maa fremhæves, for at gjøre sig skyldig i Usandheder under Forhørene, og de Straffe, som kunde anvendes herfor, vare ikke blot skærpet Fængsel, saasomHensættelse paa Vand og Brød, men ogsaa legemlig Revselse, Krumslut­ ning og lign., ja paa sine Steder gik man endog saavidt, at de nævnte Straffe kunde anvendes for at nægte at op­ give Medskyldige eller G-jemmestederne for Forbrydelsens Objecter, jfr. H. A. Zacliariæ Handbuch des deutshen Strafprozesses 2B. § 107, T itt mann Handbuch der Straf­ rechtswissenschaft 4 B. § 779. At herved Vejen var aab- net for megen Vilkaarliglied, og at disse Bestemmelser hyppigt misbrugtes til Udpresning af Tilstaaelser, kan ikke drages i Tvivl; derfor bleve de ogsaa omsider alle­ vegne ophævede, men paa mange Steder dog først i Trediverne og Fyrrerne. Betegnende er det derfor, naar Grolim ann Grundsätze der Criminalrechtswissenschaft § 500 Note 6 yttrer, at Sigtede efter Torturens Afskaffelse mange Steder underkastes en Behandling, der er et værre Onde end den gamle Tortur, som dog kun anvendtes, naar der var meget stærke Beviser mod den Sigtede, og da efter formelig Retskjendelse og under Control.