ASØrstedsBetydning

189 I de to første Decennier af dette Aarhundredel) trængte derfor den Anskuelse igjennem, a t der ifølge en videnskabelig Betragtning ikke var nogen Grund til a t betvivle, a t der ved Indicier kan tilvejebringes et fuldkomment betryggende Bevis ogsaa for, hvo der maa anses for Gjerningsmand til en Forbrydelse, og denne Anskuelse viste sig virksom deri, a t Indicie- beviset anerkjendtes i de fleste tyske Staters Love fra den Periode, f. Ex. den baierske og den østerrigske Straffeproceslov.2) Imidlertid vedblev der dog længe a t gjøre sig en Tendents gjældende til a t ansee Indicie- beviset som i sig mindre betryggende og beroligende end det directe Bevis, og det blev saaledes i mange Love, f. Ex. bl. a. de to ovennævnte, bestemt, a t Dødsstraf og undertiden ogsaa livsvarigt Fængsel ikke maatte idømmes nogen efter et blot Bevis ved Indi­ cier, uagtet det er øiensynligt, a t heri ligger en aaben- bar Inconsequents, der er saameget farligere, som den ikke godt kan fortolkes anderledes af den almindelige Folkeforestilling end som en Tilstaaelse fra Lovgive­ rens Side af, a t han ikke fuldstændigt troer paa Paa- lideligheden af et Bevis, som han dog i alle andre Tilfælde erklærer for tilstrækkeligt til a t begrunde Anvendelsen af Lovens fulde Straf. Den nævnte Be­ 9 Jfr. herved Mittermaier Deutsches Strafverfahren 2 D. § 182. 2) I den baierske Sti'afifelov af 1813 blev Indiciebeviset hjemlet, medens det var udelukket i den tidligere gjældende Lov­ givning, Kreittmayrs Codex juris Bavarici criminalis af 1751: ligeledes hjemledes det i den østerrigske Straffelov af 1803. Men det blev bundet ved en Mængde Regler for dets Anvendelse, der ikke kunde andet end svække Be­ tydningen af den større Frihed i Bevisbedømmelsen, som ellers skulde opnaaes ved det. En Efterklang heraf have vi i Frd. 8 Septbr. 1841.