ASØrstedsBetydning

191 Betydning for større Frihed i Bevisbedømmelsen. Me­ dens det varede temmelig længe, inden dette blev al­ mindelig erkjendt andensteds, blev det tidligt hævdet af 0. i hans kritiske Anmeldelser af fremmede For­ fatteres Skrifter, jfr. Jur. Tidsskr. 8 B. 2 H. S. 52, ligesom denne Betragtningsmaade, der særlig er udviklet af Glo b i g, helt igjennem ligger til Grund for hans Fremstilling af Yidnelæren i Eunomia 4 B. Skjøndt 0. i sine Undersøgelser angaaende det juridiske Bevis selvfølgelig har modtaget mange Im­ pulser fra Udlandets Literatur og Udviklingsgangen navnlig i Tydskland, maa man dog ingenlunde fore­ stille sig, a t hans Fortjeneste kun bestaaer i a t have overført i vor L iteratur og anvendt paa vore Forhold videnskabelige Resultater, som allerede da forelaa som vundne og erhvervede andensteds. Han hævdede sine af den juridiske Visheds Natur uddragne Slutninger angaaende Bevisførelsens og Bevisbedømmelsens natur­ lige Krav paa Frihed til en Tid, hvor den herskende Mening i Tydskland ingenlunde var tilbøjelig til a t anerkjende disse Sætninger, i al Fald naar Spørgsmaalet var om den practiske Udførelse af dem i Lovgivningen. Selv om de fleste Forfattere anerkjendte, a t det, rent logisk betragtet, forholder sig saa, a t der ikke kan opstilles Regler om, hvad der udfordres til tilstrække­ lig historisk Vished, og a t en saadan kan opnaaes ligesaa vel ved directe som ved indirecte Bevis, mente de dog, a t det i Retsplejen, og især i den criminelle, var altfor voveligt a t overlade til Dommeren a t af- gjøre Bevisspørgsmaalet alene efter hans eget ubundne Skjøn, men Lovgivningen antoges a t burde træde til, navnlig for a t sikkre, a t ingen Uskyldig blev dømt paa løse og utilstrækkelige Beviser. Dette kom især frem ved Spørgsmaalet, om en Domfældelse kunde bygges paa et indirecte eller kunstigt Bevis (Indicier), og der