ASØrstedsBetydning

15 især rettede paa Udfindelsen og Opstillingen af et al­ mindeligt Hovedprincip eller, som man kaldte det, et „øverste Princip“ saavel i Retslæren som i Moralen, ud af hvilket hele Videnskabens øvrige Indhold lod sig udvikle blot ved Iagttagelse og Anvendelse af lo­ gisk Conseqvents, og i Forbindelse hermed tillige paa Fastsættelsen af det rette Forhold mellem Moralen og Retslæren og de for disse gjældende Principer. Her­ ved mente man a t naae til et System for disse to Videnskaber, som under Forudsætning af, a t det op­ stillede øverste Princip var rigtigt —og a t et saadant kunde udfindes, derom tvivlede man ikke — vilde være hævet over enhver Indvending og kunde betragtes som den menneskelige Fornufts sidste Ord i den Sag, der maatte staae urokkeligt til alle Tider og hos alle Folk. Forsaavidt den virkelige Retstilstand i Staten ikke stemmede hermed, maatte den betragtes som til- dog først forfattede sit System, da han var 30 Aar. Ikke uvittigt fortsæ tter Loening 1. c. „bei solchen Verhältnisse, wo jeder knapp nach Beendigung der Studienjahre bereits als Lehrer und weltbewegender Reformator auftrat, schien der Vorschlag Kleins (Archiv des Criminalrechts IV. 3 Stück. S. 3 ff) nicht ungerechtfertigt „dass niemand zum Lehram te der Rechtswissenschaft zugelassen werden solle, der nicht vorher schon die juristische Praxis betrie­ ben h ätte“. „Dann würden wir gewiss mit unbrauchbaren Theorien verschont werden, und es würde den wirklich guten Köpfen unmöglich sein, ihre Scharfsinn zu Para­ doxien zu missbrauchen.“ Dog fortjener at mærkes, at en iøinefaldende Undtagelse danner Læreren og Mesteren selv; thi K a n t, som ganske vist allerede da havde skre­ vet en Del, udgav dog først i en Alder af 57 Aar sit epokegjørende Værk „Kritik der reinen Vernunft (1781)“, og de andre berømte Skrifter, hvori hans System udvikles i alle Retninger, vare yngre, og faldt altsaa alle i hans Ol­ dingealder.