ASØrstedsBetydning

kræver en „Ordning a f Adgangen til Formuesgoderne, hvorved der gives den enkelte et eget Stof, hvorpåa han kan regne som Gjenstand for sin frie Virksomhed og som Middel til a t opnaae sine fornuftige Hensigter“. Som en Følge heraf bestrider han de Paastande om Eiendomsrettens absolute Cbarakteer, som med logisk Conseqyents følge af den ældre Begrundelse, og hæv­ der, a t den maa være de Indskrænkninger underkastet, som Samfundet gjennem dets Eove maatte finde for­ nødne, for a t dets Formaal kan naaes, Saavel i denne AfJ handlingsom i det samtidige Skrift om Forordningen1 af 27de September 1799 slutter 0. sig forsaavidt til Fichte, som han med denne nægter, a t dér overhovedet gives Ret udenfor Statssamfundet, og derfor er enig i ia t be­ tragte Eiendomsinstitutet som Samfundsforbindelsens første og væsentligste Frugt. I Skriftet om Forordningen af 1799 S. 87 siger han saaledes: „Af disse Bemærknin­ ger vil man indsee, a t Retsloven i Naturstandén mang­ ler baade practisk Gyldighed og theoretisk Bestemthed, og der altsaa. intet Retsforhold gives i denne Stand. Først i Staten faaer Retsbegrebet Bestemthed øg Virk­ somhed . . . Først herved bliver et Retsforhold*stiftet, som ingenlunde fandt Sted i Naturen. Staten iog dens Indretninger er altsaa Kilden til I al udvortes Ret“. Sammesteds y ttre r han sig S. 82 særlig om Eiendoms- retten, ganske overensstemmende med her nævnte Afhandling, idet han hævder, a t „Naturen i det høieste kan siges a t give enhver hans eget Legeme som ude­ lukkende Gjenstand for hans Raaden, men intet vi­ dere.“ „Af de øvrige Gjenstande, som dog udfordre», for a t Friheden kan have noget a t virke paa i Sandse- verdenen, har Naturen ingenlunde tildelt enhver sin bestemte Bel. Der gives aldeles ingen i n d v o r t e s n a t u r l i g Grund, hvorfor en vis udvortes Gjenstand skal tilhøre denne og ingen anden.“ Denne Opfattelse