ASØrstedsBetydning

24 hvorefter Eiendomsretten ikke stø ttes paa Personligheds- principet, men derpaa, a t det er den Ordning af Ad­ gangen til Formuesgoderne, som Samfundsfornødenheden k ræ ve rl), fastholdt 0. bestandig, om end Begrundelsen efterhaanden tabte det ra tid en s philosophiske Tilsnit, hvormed den først op traad te2). løvrigt vakte denne hans Begrundelse a f Eiendomsretten i sin Tid Betænke­ lighed hos mange; han siger selv, a t den gjorde et ugunstigt Indtryk paa flere „alvorlige, tildels høit- staaende Mænd“ ; man frygtede for, a t en saadan De- duction af Eiendomsretten gav Slip paa det sikkre Fod­ fæste, som den paa Læren om Villiens absolute Be­ rettigelse byggede Begrundelse gav, og aabnede Døren for de vilkaarligste og letsindigste Indgreb fra Lov­ givningens og Regjeringens Side i Eiendomsretten og i Privates Dispositioner over deres eget3). Fra det mere practiske Synspunct spurgtes der, hvorledes da Grændsen skulde drages for de Indgreb, som Lovgiv­ ningen kunde gjøre i Eiendomsretten, og da 0 . ikke herpaa gav eller efter sin Synsmaade kunde give andet Svar, end a t den nævnte Grændse ikke lod sig drage ved faste, intet Skjøn udelukkende, Regler, men a t en alsidig Afveielse af de forskiellige Samfundsinteresser maatte bestemme den, frygtede mange, a t Statens Ret P I Korthed fremstillet igjen i Skriftet om Tyveri S. 32 ff. 2) Jfr. hans i 1849 udkomne Prøvelse af Udkast til Grundlov og Valglov S. 30 o. ff. „Eiendomsretten er en for at give Friheden et sikkert Stof for dens Virksomhed og for at aabne Midler til Menneskeslægtens Underholdning og Vel­ være nødvendig Samfunds-Indretning“. 3) At den Lære, at Eiendomsretten var en Statsindretning, dengang ogsaa andetsteds ansaaes for et juridisk Kjæt- teri, jfr. Feuerbachs Y ttringer herom N. jur. Arch. 4 B. 178 Note.