ASØrstedsBetydning

26 .Retsordenens Virksomhed, forsaavidt det er gjørligt at sørge derfor ved en af en almindelig Kraft ledet Sam­ fundsvirksomhed, og a t derfor hverken det, der uden­ for Sikkerheden hører til fælleds Lyksalighed, og heller ikke Menneskets høiere Øiemed, altsaa ikke Sædelig­ hed og Religion, hvis indbyrdes uadskillelige Forbindelse med stor Styrke paavises, derfra bør udelukkes. Den før­ ste og vigtigste Grund hertil er, a t selv detFormaal, hvor­ til hine Lærebygninger indskrænke Retsordenen, ikke lader sig gjennemføre ved det Middel, som er det eneste, de kiende, nemlig physisk eller psychologisk Tvang. I denne Henseende kritiserer 0. den Fichteske Forestilling, a t Staten kan tilstrækkeligt garantere Retsordenen blot ved et vel udtænkt System af Straffe- og Politiforholds­ regler, og a t der i saa Henseende ikke behøves nogen moralsk eller religiøs Forudsætning hos den enkelte Statsborger. Navnlig blev det for Strafferettens Ved­ kommende, dog mere af visse af Fichtes Tilhængere end a f ham selv*), gjort gjældende, a t der kun udfor- dredes det ene som Grundlag for en Straffetheori, a t ingen ifølge Egennyttens Princip vil skade sig selv, idet der da kan bygges paa, a t naar der for enhver Lovovertrædelse bestemmes et Straffeonde, som op- veier den sandselige Tilfredsstillelse eller Fordel ved a t overtræde Loven, og naar der gjennem gode Politi- og Retsindretninger tilveiebringes fuld Sikker­ hed for, a t ingen Lovovertrædelse hengaaer ustraffet, vil der faaes en af al Moralitet uafhængig, mathema- tisk Vished for, a t Loven ikke bliver overtraadt. Imod hele denne Opfattelse indvender O., a t selv om ) Det prægnanteste Exempel i saa Henseende afgiver v. AI m e n d in g e n , jfr. Eun. 2 B. Fortalen p. IX og X, Af mit Livs og min Tids Hist. I. S. 138; men ogsaa F e u e r- b a c h hører herhen.