ASØrstedsBetydning

føre ind i de virkelige Retsforhold og danne til sund og frugthar Eftertanke over disses Befæstelse og Foræd­ ling end den sædvanlige Naturret. Hvor fattig er denne ikke, naar den indskrænkes til det, der med noget Slags Skin han ved Analyse udbringes af det opstillede øverste Retsprincip. Man tænke sig, a t Naturretten skulde give det tilbage, som den har laan t af den ro­ merske Ret og de Systemer, der af denne have dan­ net sig . . . Endvidere er det ofte Betragtninger over, hvad Samfundets moralske og sociale Tarv fordrer, hvormed Naturretslærerne udfylde de ledige Pladser, efter a t de først udførligt have vist, a t den egentlige Naturret intet lærer os om visse dog høist vigtige For­ hold (saaledes navnlig i Afsnittene om Ægteskab og det faderlige Selskab, ligesom ogsaa Læren 0111 Arv og Testamenter sam t 0111 Hævd her kan erindres)“. Den tredie af de hernævnteAf handlinger om Forholdet mellem Theori og Praxis i Sædelæren angaaer ikke egentlig Retsvidenskaben, men de Betragtninger, den indeholder, staa i nært Slægtskab med dem, som træde os i Møde i Af­ handlingen 0111 Forholdet mellem Staten og Religionen. Den gaaer ud paa a t hævde og nærmere udvikle, at Ethiken — saavel som Retslæren — ikke er i Stand til a t trække en saa skarp Grændselinie mellem det Befalede og Forbudne, a t rigtig Indsigt i dens Grund­ sætninger i Forbindelse med god Villie er nok, for a t man aldrig skal forfeile den re tte Vei, men a t der og­ saa her, mellem det almindelige Begreb, hvortil dens Bud slu tter sig, og det virkelige Tilfælde, der skal be­ handles efter samme, ligger et Rum, som alene en sund moralsk Dømmekraft kan udfylde. Men herved erkiendes dog, a t den moralske Dømmekraft eller den sædelige Tact ikke under alle Omstændigheder er til­ strækkelig til a t afhiælpe Ufuldstændigheder i vor ethiske Viden, og a t det derfor ikke er os muligt a t