ASØrstedsBetydning

befrie os for al Uvished og Vildfarelse i sædelige An­ liggender, noget, som hænger sammen med den menne­ skelige Kjendeevnes Ufuldkommenhed. Afhandlingen ender med en Bemærkning, der i høi Grad betegner Ø.’s hele Standpunct, nemlig den, a t naar vi paa den ene Side linde en i vor fornuftige Natur grundet Trang til a t aflede alt det Mangfoldige i Livet saavelsom i Na­ turen af en høieste Enhed og derfor ugjerne erkjende vor Uformuenhed hertil, saa kan det paa den anden Side ikke nægtes, a t der ogsaa gives et ligesaa uud­ sletteligt Træk i vor Natur, der afskyer a t indknibe det hele Menneskeliv og dets Bevægelser under staaende, al eiendommelig og fri Behandling af de os mødende Forhold udelukkende Formler, og a t disse stridige Drif­ te r re t vel passe sammen hos et Væsen, hvis Bestem­ melse er en evig fremskridende Udvikling og ikke en fast Besiddelse. III. i Det vil af ovenstaaende Fremstilling sees, a t ø., allerede dengang, han i Aaretl801 indtraadte paa Em­ bedsbanen som Assessor i Hof- og S tadsretten1), havde frigjort sig for Tidens herskende Anskuelser om, at Rets- og Statsordenen kunde construeres a priori ved blot subjectiv Speculation over, hvad Fornuften i og T Herved kan erindres Ø.’s egne Ord i : Af mit Livs og min Tids Historie I. S. 8 „og navnlig var der nogle af mine Ung- domsaar, hvori jeg , uden behørig Aandsfrihed, Overlod mig til den Kantiske og senere den Fichteske Pliilosophi og troede deri at finde alle Visdommens og Erkjendelsens Skatte. Men det varede ikke mange A a r, førend jeg fri­ gjorde mig for, hvad i min Forkjærlighed for disse Tydsk- lands Coryphæer var blindt og slavisk, og man vil ikke fra 1801 af finde noget i mine Skrifter, som smager deraf“. A. S. ørsteds Betydning. 8