ASØrstedsBetydning

34 for sig og bortseet fra al historisk Erfaring tilsiger med Hensyn til Ordningen af samlevende Menneskers Forhold, og a t der lader sig danne en Retstheori, som, forudsat kun , a t ingen Feilslutninger indsnige sig i Udførelsen, kan betegnes som den til alle Tider og Steder gjældende høieste Yiisdom, overfor hvilken den tilfældige, begrændsede og i Fordomme hildede posi­ tive Lovgivning maa vige. Han var i Modsætning her­ til paa det Rene med sig selv om, a t den retsphiloso- phiske Betragtning maa begynde fra de historisk givne Rets- og Samfundsforhold og gjøre dem til Gjenstand ioi en alsidig Drøftelse og derpaa stø tte t Bedømmelse. Som Norm herfor opstiller han, a t man vel ikke bør forbigaae „det Lidet, som kan siges a t være nøie be­ stem t ved en ren Fornuftnødvendighed“, men, da dette ikke fører re t langt 0, bliver Hovedsagen a t udfinde og fremstille det Almengyldige, der gjenfindes hos alle civiliserede Samfund, og a t sæ tte dette i det rette Forhold til det i særlige historiske og physiske Forhold hos det enkelte Folk#Grundede. Hermed var det dog ingenlunde ø .’s Mening a t indskrænke Retsphilosophien til alene a t være den positive Rets Philosophi. Det fremgaaer af hans Udtalelser2), a t han ikke vilde have Videnskabens Opgave begrændset til en raisonnerende Betragtning af de historisk givne Institutioners Genesis og deres Sammenhæng med Menneskets naturlige Egen­ skaber, men a t han vil udstrække den til ogsaa a t see den bestaaende Retstilstand i Forhold til Sædeligheds­ ideens Krav og vurdere dens høiere Berettigelse efter denne Maalestok. Han siger saaledes, a t Retsphiloso­ phien „skulde ikke indskrænke sig til a t anstille Be­ tragtninger over den i de forskjellige Stater gjældende

3 Jfr. herved bl. a St. Hdbg. 1 B. S. 326 Note. 2) Af mit Livs og min Tids Historie I. S. 148