ASØrstedsBetydning

35 Ret, men gaae ud paa a t vise, hvad der, efter Fornuft og Eifaiing, buide gjøres gjældende enten i Alminde­ lighed eller under visse Forudsætninger“ , og han til- føier1), a t G. H u g o ’s Philosophi over den positive R e t2) „i in tet Tilfælde maatte være Maalestokken for den oven paapegede Videnskab (Retsphilosophien)“, idet han bebreider denne Forfatter, hvis Methode han iøvrigt sæ tter høiere end Naturretslærernes, a t han, „dels af Uvillie over den Ensidighed, hvormed Natur­ retslærerne opstillede meget som grundet i en absolut Fornuftnødvendighed, skjøndt de blot havde hentet det fra de givne Retstilstande, og det uden a t være træng t ind i deres Væsen, men ogsaa af Mangel paa en dyb og alvorlig Sands for Menneskehedens høiere i ormaal, blev bragt til næsten a t indrømme enhver Retsindretning eller Retstilstand, som i en eller anden noget betydende S ta t havde vundet Fasthed, lige Be­ rettigelse“ 3). 0. var saaledes ikke blot ved sin practiske Natur og sin sunde Retssands, men ogsaa ved en gjennem Studium og Tænkning erhvervet videnskabelig Over­ bevisning tilstrækkeligt væbnet mod de Feil og Mis­ gi eb i Behandlingen af den positive Ret, som hang sammen med hin Opfattelse, hvorefter man begynder med a t sæ tte en ud af den Philosopherendes eget Ho­ ved tagen Retstheori som den til alle Tider og Steder gjældende høieste Fornuft, og derefter forlanger, a t den virkelige Verden skal rettes og dømmes i Forhold til den, og ikke blot lader dette gjælde som en speculativ 0 1- c. s. 149. ) H u g o ’s Retsphilosophi udgjør en Del af lians oftere op­ lagte „Civilistischer Cursus“. ") Herved sigter 0 . bl. a. til hans Hævdelse af Slaveriet og Polygamiet som naturlig berettigede Institutioner. 3 *