ASØrstedsBetydning

jo k la rt, a t hvad der ifølge samme maa erklæres for Ret, ogsaa maa vedblive a t være det, saalænge den positive Lovgiver ikke deri har derogeret. A t nu en saadan Derogation ikke kan formodes, men maa be­ vises, følger igjen af Sagens Natur o. s. v .“ A t en vir­ kelig Gjennemførelse af disse Principer i den positive Rets Behandling m aatte vende op og ned paa alt og føre til de urimeligste Resultater ved a t tillægge Fortidens Lovgivere, saasom hos os Christian den 5tes Lovs Forfattere, Oplysningstidsalderens Synsmaader og Opfattelser, der historisk betrag tet laa dem saa fjernt som muligt, er klart, jfr. herved Ø.’s Modbemærkninger mod Lassen i Hdbg. 1 B. S. 324 ff. Heldigviis gik det dog ikke i Lovfortolkningen saa galt, som man skulde have ven tet; thi her, som saa ofte, fandtes Hjælpen deri, a t Videnskabsmændene ikke i Anven­ delsen fulgte deres egne Theorier, men, bøiende sig for den sunde Menneskeforstands K rav, hyppigt gjorde Brud paa Conseqventsen af deres Lære. Men alligevel maatte dog den hele Grundanskuelse, fra hvilken man troede a t burde gaae ud, og den fuldstændige Mangel paa Blik for, hvad positiv Ret egentlig betyder, virke forvirrende ind paa Behandlingen af Retsvidenskaben. Det er derfor af den største Betydning for vor Retsvidenskabs Udvikling, a t ø. i Modsætning til den rationalistiske Retsphiløsophies Disciple hævdede i Theorien og gjennemførte i Anvendelsen, a t der for Behandlingen af den positive Ret ikke han anerkjen- des noget apriorisk Fornuftprincip, men a t Udgangs- punctet maa søges i den virkelige som et historisk Factum sig frembydende Retstilstand, og kun de Al- meensætninger, som enten umiddelbart udgjøre Be­ standdele af den eller middelbart gjennem en objectiv og ædruelig exegetisk Behandling kunne udledes af den, have Krav paa a t anerkjendes som gjældende

Made with