ASØrstedsBetydning

39 Ret. Dø saakaldte Lacuner i Lovgivningen skulle med andrø Ord ikk© udfyldøs ved Sætninger tagne af Natur­ retten, hvilket i "Virkeligheden vil sige vedkommende For­ tolkers subjective retsphilosophiske Raisonneren, men ved a t tye til Lovgivningens egne Synsmaader, til det, som 0. kalder Lovenes Aand. Paa a t udfinde denne ved sindrige Slutninger fra de enkelte Lovbud og andre Tilkendegivelser fra Lovgiveren ere lians Bestræbelser rettede, og kun et ad denne Yei skabt System for den positive Ret har for ham Betydning og Yærd som saadant. S c h w e i g a a r d 1) betegner derfor med Rette hansMethode som den analytisk-descriptive i Modsæt­ ning til den dogmatiske. Thi 0 . holder sig borte fra den Feil, hvortil mange juridiske Forfattere ere til- bøielige, især blandt Datidens Tilhængere af den ra­ tionalistiske Retsphilosophi, nemlig a t ponere de juri­ diske Begreber, saaledes som de tage disse ud af deres eget Hoved, som .oprindelige og givne, og a t lade de enkelte Tilfælde og deres Behandling fremtræde som det secundaire, der nødvendigvis skal rette sig efter de forud fastslaaede Begreber, hvorimod han netop ved enhver Ledighed gjennem en alsidig og omhyggelig Overveielse af de enkelte Tilfælde prøver og berigtiger Almensætningerne og Begreberne og først anser dem for sikkre, naar de have gjennemgaaet denne Prøvelse overfor Anvendelsen i det enkelte. I Forbindelse her­ med staaer den store Betydning, han tillægger Praxis, som Theoriens bedste Prøvesten 2). Medens 0. saaledes sæ tter Betydningen af Natur- 9 Jur. Tdskr. 23 B. S- 332. 2) Hermed kan — foruden hvad ovenfor S. 6 ff. er anført — endvidere sammenholdes, hvad i Hdbg. 1 B. S. 288 an­ føres imod den af H u r t i g k a r l opstillede Inddeling af Lovkyndigheden i en theoretisk og en practisk-

Made with