ASØrstedsBetydning

40 retten, forsaavidt herved skal forstaaes en blot Rets- metaphysik, der ved Begreber a priori skulde ordne Retsforholdene efter en enkelt Grundsætning, meget lavt som Element i Retsvidenskaben, tillægger han derimod det, som han i en anden Forstand kalder „na­ turlig R e t“, en stor Betydning1)- Med en nuomstunder noget paafaldende Terminologi opstiller han en Mod­ sætning imellem positiv og naturlig Ret, hvorefter der ved det første egentlig forstaaes jus scriptum, den vil- kaarlig givne eller af en Lovgiver satte R et, og ved det sidste jus non scriptum eller alle de Retsregler, som maa siges a t udgjøre Bestanddele af den gjæl- dende Ret uden a t kunne stø ttes paa skrevne Love. Livad 0. egentlig henregner hertil, er ikke ganske k la rt, navnlig kan det ikke rigtigt sees, om han blot hertil regner den i virkelig Udøvelse værende Sædvane og Praxis, eller om han, som mange tydske Forfattere, ogsaa vil medtage de herskende fra Slægt til Slægt nedarvede Retsforestillinger hos Folket, selv om disse ei kunne paavises a t have givet sig Udslag i en fac- tisk Udøvelse2). Men k lart er det under alle Omstæn­ digheder, a t han ved dette Begreb om naturlig Ret ikke sigter til et philosophisk, men væsentlig til et J) See herved Hdbg. 1 B. S. 83 ff. sam t Af mit Livs og min Tids Hist. 1 B. S. 148—49, hvor det sees, at 0. bestandig fastholdt den i Haandbogen meddelte Opfattelse. 2) Herved tænkes paa P u c h t a ’s og S a v ig n y ’s Opfattelse, hvorefter Folkebevidstheden alene i og for sig skaber Ret, medens Reglens Udøvelse kun er at betragte som et Bevis paa, at den er tilstede i Folkets Retsbevidsthed, et Bevis, der ogsaa kan føres paa andre Maader, jfr. bl. mange andre Steder: Windscheid Lehrb. des Pandectenrechts § 15, Note 2, Stobbe Handb. des deutschen Privatrechts 1 B. § 22 Note 2, hvor de vigtigste Forfattere, der have udtalt sig for og imod, ere angivne.