ASØrstedsBetydning

1 B. p. 291, hvor han, i Anledning af en Y ttring afHurtig­ karl om, a t „en philosophisk Kundskab om Lovene er den ægte Retslærdes Særkjende“ , siger: „Tager man der­ imod Hensyn til det egentlige strenge Begreb om Phi- losophi, forstaaende derved den Videnskab, der gaaer ud paa Tilværelsens og Erkjendelsens første Grunde, og hvad deraf ved den rene Tænkning kan hidledes, og man, paa den anden Side, ved historisk Kundskab om Lovene tænker sig en saadan, der viser, hvorledes Retsforholdene og de dermed forbundne Begreber og Regler have udviklet sig af Folkets Tilstand, Tænke- maade, Sæder og de Begivenheder, som have rammet det, og hvorledes Lovgivningen i forskjellige Perioder har behandlet disse Forhold, saa er det v ist, a t den Tjeneste, Philosopliien kan yde den positive Ret, er kun af liden Betydning mod den, der kan faaes ad den historiske Vei, og a t den, ved utidig Anvendelse af Philosopliien, let staaer Fare for a t blive forvansket. Dog er det uden Tvivl en Overdrivelse, naar den nyere historiske Skole paastaaer, a t ingen Retssandhed re tte ­ lig indsees, som man ei historisk kan forfølge i dens successive Udvikling; thi i mange Tilfælde er den gjældende Retstilstand i sig klar og utvivlsom, dens Oprindelse og successive Udvikling derimod uvis“. Her­ med kan sammenholdes, hvad han i Hdbg. I. 329 ff. y ttre r i Anledning af den kun secundaire Betydning, Lassen i sin bekjendte Afhandling om Lovfortolkning i Nyt jur. Arch. 16 B. tillægger det, man dengang kaldte den historiske Fortolkning. Uagtet O. saaledes rigtigt vurderede det historiske Element i Retsvidenskabens Behandling, kan det dog ikke nægtes, a t hans svage Side er paa dette Punct. En s a m m e n h æ n g e n d e historisk Indsigt i vor Rets Udvikling besad han ikke, og navnlig var den hele intermediaire Udvikling, som er foregaaet fra Provindsiallovenes Tid indtil Midten

Made with