ASØrstedsBetydning

64 tikel i Lovbogen i den Følgeorden, hvori disse staa - ikke blive sto rt andet end en lexicalsk ordnet Materialsamling, i hvilken enhver systematisk Sammen- hæng manglede, og hvori der derfor m aatte blive mange Huller, og selv som saadan betrag tet lader det meget tilbage a t ønske i Retningen af Kritik og Nøiagtighed i Enkelthederne. De nærmest forud for disse gaaende Fremstillinger af Processen, nemlig I. B. D o n s Acade- miske Forelæsninger over Danske og Norske Lov (1780) og P. K. T r o j e l Commentaire over Danske og Norske Lov (ligeledes fra 1780), have lige saa lidet nogen Værdi. Det kan overhovedet siges, a t Procesliteraturen før ø .’s Tid ikke har videnskabelig Betydning, men kun forsaavidt en vis Interesse, som den indeholder historiske Oplysninger om de blandt Datidens Jurister gængse Opfattelser og om P raxis, men selv disse Op­ lysninger maa modtages rned Kritik og kunne ingen­ lunde ubetinget betragtes som paalidelige. Medens O. saaledes i vor egen Literatur ikke en­ gang fandt de allerførste Elementer til en virkelig videnskabelig Behandling af den gjældende Procesret 0, vendte han sig til Udlandets, navnlig til Tydsklands Retsliteratur, og fandt deri Erstatning. Den Udvikling og Fremgang, som Retsvidenskaben havde modtaget i Tydskland i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede, strak te sig ogsaa til Procesretten. Ogsaa den blev gjort til Gjenstand for en mere videnskabelig Behand­ ling end forhen. Navnlig blev der arbeidet paa Frem­ stillingen af Processens Theori gjennem en conseqvent, men abstract Udvikling af dens Grundtanker. Det samme Phænomen, som viste sig i Behandlingen 6 Der sees naturligvis bort fra de rent retshistoriske Bidrag til Processen, der allerede dengang liavdes (Kofoed-Anclier). og som ere af betydelig videnskabelig Værd.