ASØrstedsBetydning

7 1

stændiggjøre hans egen Fremstilling af Bevislæren, skjøndt han i Løsningen af Problemerne ofte afviger fra Schneider, hvis kunstlede abstracte Behandlings- maade ikke kunde tilfredsstille ø .’s sunde practiske Sands. Ogsaa C. J. A. M i t t e r m a i e r 1), som allerede i Aarhundredets første Decennium havde begyndt sin bekjendte omfattende literaire Virksomhed, hørte til de Forfattere, som kjendtes og brugtes a fø . baade for den civile og den criminelle Processes Vedkommende. Navnlig fulgte han for Civilprocessens Vedkommende med Opmærksomhed det af Mittermaier i Forbindelse med Gensler og Schweitzer i Aaret 1818 begyndte Ar­ chiv f. die civilistische Praxis. I Criminalprocessen var det fortrinsvis Bevislæren, hvis Behandling i Udlandets Literatur fik Betydning for O. De øvrige Dele af den havde i al Fald kun en fjernere Interesse for den dansk-norske Retsvidenskab, skjøndt der naturligvis ogsaa deri var adskilligt, som gav Stof til Overveielse og til Belysning af vor Ret, f. Ex. Spørgsmaalet om Forholdet mellem Crimi- nalsagen og Civilsagen, forsaavidt angaaer de under begge til Paakjendelse kommende Facta, om Tiltaltes Forsvar og Udstrækningen af det Offentliges Pligter i saa Henseende, om Forholdet mellem Politiet som ad­ m inistrativ Myndighed og Domstolene, om det Værne- thing, hvorved Forbrydelser undersøges og paatales m. m. I Bevislæren var det især Spørgsmaalet om b C. J. A. M i t t e r m a i e r f. 1787, d. 1867. Professor i Lands­ hut, Bonn og Heidelberg, paa det sidste Sted i den lange Aarrække fra 1821-67. Uhyre fruftbar som Forfatter og Udgiver af juridiske Tidsskrifter. Hans talrige Arbeider om­ fatte næsten alle Dele af Retsvidenskaben (Criminalret, Civil- og Criminalproces, tydsk Privatret).