ASØrstedsBetydning

85 Realiteten staaer 0 . paa det Standpunct, som i den nyere Videnskab anses for det re tte , nemlig a t Føl­ gerne af Taushed og Tilbageholdenhed i Proceduren ikke bør udledes af noget formodet eller fingeret Sam­ tykke, men af selve Proceslovgivningens Bud, som i processuelle Øjemed forbinder præclusive Følger med de nævnte Omstændigheder1). I det Følgende udvikler 0 . derefter 1. c,, hvilke specieliere Fordringer der maa stilles til Proceserklæ­ ringerne. Først a t de maa fremsættes betimeligt, hvilket ikke kan betyde andet end første Glang, Parten faaer Lejlighed til a t y ttre sig over det af Modparten Anførte, og a t der, naar dette er forsømt, og saaledes den med Undladelsen af a t erklære sig forbundne Rets- fortabelse engang er indtraadt — hvorved altsaa en processuel Fordel er erhvervet for Modparten —, ikke i Reglen haves nogen Adgang til senere a t indhente det Forsømte. Dernæst a t Proceserklæringerne maa være bestemte og tydelige, i Forbindelse hvormed det nær­ mere udvikles, hvad der skal forstaaes ved, a t en Be­ nægtelse, for a t være behørig, skal være speciel. Denne sidste Fordring blev nemlig dengang opfattet paa en rent udvortes og mechanisk Maade saaledes, a t det aldrig var tilstrækkeligt a t stille en almindelig Benægtelse mod Modpartens Fremstilling, men a t det var nødvendigt a t benægte hvert enkelt Punct, hver enkelt Ting, han anførte, ja det blev endog undertiden forlangt, a t de af ham benyttede Beviser skulde be­ nægtes og i modsat Fald anses for gyldige. Denne urigtige og formalistiske Lære har 0. overvunden, dels ]) Om de Residua at ældre Fictionstheorier, som ned til Nutiden endnu liave holdt sig i Lovenes og Forfatternes Terminologi, jfr. B tilow i Arch f. die civilistische Praxis 62 B. S. 60 og S. 79.