ASØrstedsBetydning

86 ved i vel skrevne Domme fra den Tid, han var Medlem af Hof- og Stadsretten, practisk a t give Exempler paa, hvorledes Fordringen 0111 Benægtelsers Specialitet rettelig bør anvendes1), dels ved i en Afhandling i Jur. Arch. 3 B. S. 43 (fra Aaret 1804) og senere i Eunomia paa heromtalte Sted nærmere a t udvikle, hvor­ ledes Fordringen til Benægtelsers Specialitet kun er en ligefrem Anvendelse af de opstillede Grundsætninger om Proceserklæringernes Bestemthed og Tydelighed, hvorfor en Benægtelse efter Omstændighederne kan være almindelig, naar den kun er tydelig og bestemt nok efter Sagens Beskaffenhed, hvilket er det eneste, hvorpaa det kommer an , sam t a t Paastanden om, a t Beviserne skulle særskilt benægtes, i dens Alminde­ lighed er aldeles uden Grund. Til den almindelige Lære 0111 Proceserklæringerne knytter 0. endvidere en Bække oplysende Bemærkninger, som ere gjentagne af alle senere Forfattere og derfor nu ere gamle Bekjendte i Processystemerne, men dengang vare nye i vor L iteratu r, f. Ex. a t det ikke er tilstrækkeligt a t op­ fordre til a t bevise i Stedet for a t benægte undtagen i de Tilfælde, hvor Parten mangler personlig Kundskab 0111 Factum, a t Sætningen „qui excipit 11011 fa te tu r“ ikke gjælder ubetinget, idet der gives Indsigelser, som ifølge deres Beskaffenhed med Nødvendighed indeholde en stiltiende Indrømmelse, a t der hos os ingen Undtagelse kan giøres fra Keglerne 0111 forsømte Benægtelser m. v., fordi Sagen angaaer Umyndige, Statskassen, offent­ lige Stiftelser o. s. v. I Forbindelse med denne Materie staaer et andet Punct, hvori 0. har* grundlagt den gjældende proces­ suelle Lære, nemlig Spørgsmaalet 0111 Virkningerne af Indstævntes Udeblivelse den Betsdag, Saggivelsen T Af m it Livs og min Tids Hist. 1 B. S- 195.