ASØrstedsBetydning

91 Citanten havde samme "Vserneting som de t, hvorved Sagen var anlagt, i hvilket Tilfælde man ikke syntes at have set nogen Betænkelighed ved a t tilstede Dom efter Contrasøgsmaalet. I dette Vilderede har O. skaffet Klarhed og Be­ stemthed. Han slog først fast, a t Contrasøgsmaal maatte tilstedes for enhver Modfordring, der stod i materielt Sammenhæng med Hovedfordringen (var connex med den), uden a t herved Betingelserne efter 5. 14. 6 kom i Betragtning, og selv om Hovedcitan- ten ikke havde Værneting, hvor Sagen var anlagt, ja selv om det var en Udlænding, som ellers i den Sag aldeles ikke kunde drages for vore Domstole, jfr. en uden Tvivl af 0. skreven Dom fra Aaret 1802 i A. f. R. 1 B. S. 127, senere stadfæstet i Højesteret, jfr. 1. c. S. 442; og efter denne Afgiørelse er Sætningen senere fulgt i Praxis og ikke omtvistet i Theorien. Der­ næst hk 0. i en anden Dom fra Aaret 1808 i A. f. R. 4 B. S. 169, i Modsætning til den ældre Lære, an- erkjendt — hvad der derefter er bleven anset som staaende fast — a t kun den, der søger efter „rigtigt og puurt Haandskrift“, har Ret til a t fordre illicjvide Modkrav, der gjøres gjældende ved Contrasøgsmaal, afviste, men a t dette derimod ingenlunde gjælder om den, der gjør et Regningskrav gjældende, selv om dets Rigtighed aldeles indrømmes af Modparten, da det ikke blot strider mod Lovens Ord i 5. 14. 6, men og- saa vilde mangle al S tøtte i Forholdets Katur og den formodede Hensigt med Lovens Bestemmelse, om Ind­ stævntes Oprigtighed skulde skille ham ved den ham ellers efter Lovens Ord tilkommende Ret til at gjøre Regnskab gjældende mod Regnskab. Se herved ogsaa Hdbg. 5 B. S. 162. I denne Materie haves endvidere tvende interessante Overretsdomme fra Aaret 1811; de ere afsagte kort efter 0 .’ Udtrædelse af Retten,

Made with