ASØrstedsBetydning

9 2

men deres hele Affattelsesmaade ligner ham saameget, a t det ligger nær a t antage, a t de i al Fald indirecte skyldes hans Virksomhed og de ved ham i Retten indførte Anskuelser, selv om han ikke ligefrem har deltaget i deres Afsigelse. Herved sigtes d e l s til en Dom i Nyt jur. Arch. 3 B. S. 68, hvori den vistnok natu r­ ligste Opfattelse af, hvad der skal forstaas ved „rig­ tig t og puurt Haandskrift“, er fremsat, medens de tid ­ ligere Anskuelser herom vare aldeles uklare og urigtige, som ovenfor er bemærket, d e ls en Dom i Nyt jur. Arch. 2 B. S. 249, hvori det er statueret, a t den, der søger efter rigtigt og puurt Haandskrift, maa taale Contrasøgs- maal til Compensation efter Regnskabskrav, naar dette ikke af ham bestrides, hvoraf endvidere som en vig­ tig Conseqvents af Læren om Proceserklæringerne ud­ ledes den Slutning, a t Hovedcitanten er pligtig a t erklære sig over Contracitantens Regnskabskrav, og a t Contrasøgsmaalet derfor i Tilfælde af, a t dette ikke. sker paa behørig Maade, admitteres. Ved de anførte Domme ere første Gang de vig­ tigste Sætninger i Læren om Contrasøgsmaal bievne klarede paa en saadan Maade, a t de senere have væ­ re t betragtede som faststaaende. Angaaende et andet vigtigt Punct i denne Materie har 0 . ogsaa først fremsat den Anskuelse, som vistnok er den rette, og til hvilken i al Fald de senere Forfattere have slu ttet sig i Modsætning ikke blot til N ø r r e g a a r d og de ældre Theoretikere, men ogsaa til L a r s e n (Saml. Skr. III. 1. S. 265) og delvis til B a n g (Procesmaaden § 38), nemlig a t Dom for det overskydende kan gives overalt, hvor overhovedet Contrasøgsmaalet er tilstedeligt. Allerede i Aaret 1812 havde 0. i en Note i Nyt jur. Arch. 4 B. S. 173, i Modsætning til den da almindelige Mening, ud talt, a t Dom for det overskydende neppe burde nægtes, naar Contrakra-