545172658

DET DANSKE KATALOG

1

DET STORE KONGELIGE BIBLIOTHEK.

CHR. B RUUN .

K J 0 B E N H A V N . 187 5.

Til

Johannes Vahl.

1 *

O m ikke mange Aar er et Sækulum forløbet, siden det store kongelige Bibliotheks gyldne Tid begyndte, da det ved usædvanlige og glimrende Forøgelser i omtrent tyve Aar hævede sig til at faa en smuk Plads i Rækken af Europas største og fornemste Bogsamlinger.. Man kan med god Grund i Dan­ marks Kulturhistorie betegne det 18. Aartundrede som de store private Bogsamleres Tidsalder; men denne Benævnelse siger endnu mere, naar det er­ indres, at Bogsamlerne tilligé vare Udmærket literært dannede Mænd, mange af dem fremragende Videnskabs- mænd, og flere af dem fornemipe Mænd i høje Stats­ embeder. Den første Halvdel af Aarhundredet kan nævne: Arne Magnussen, Christian Reitzer, Frederik Rostgaard, Grev Christian Danneskjold-Samsø, Bar- tholomæus Deichmann, Hans Gram; den anden Halv­ del af Aarhundredet kan nævne: Jakob Langebek, Terkel Klevenfeld, Grev Otto Thott, Henrik Hielm

stierne, Bolle Willum Luxdorph, Johan Hartvig Ernst Bernstorff, Peter Frederik Suhm — foruden en Mang­ foldighed af andre Mænd i højst forskjellige Stillinger. Nu, i det nittende Aarhundrédes anden Halvdel, ser man med Beundring og med Forundring tilbage paa hin lykkelige Tid, da Videnskabsmanden i sine egne Bogsale kunde opsøge sin Videnskabs Kilder, og da Statsmanden kunde have tilstrækkelig Ro og Hvile til at fordybe sig i Læsning, og satte en Stolthed i at udstyre sin Bolig med rigt forsynede Bogstuer. Næsten alle disse Bogsamlinger splittedes ad, men til Held for det Land, i hvilket de vare skabte, kom paa forskjellig Maade det Bedste og Skjønneste, der fandtes i dem, til Souverænens eget Bibliothek, og et Par af dem bleve fuldstændig forenede med det. Der var allerede samlet godt til det kongelige Bibliothek i tidligere Tider, der var lagt en bred og stærk Grundtold; nu, henimod Aaret 1800 og kort derefter, blev Bygningen ført videre op, og det var ikke blot med Hensyn til det Solide, at de nye Dele kom til at staa i passende Forhold til Grund­ laget, med en tilsvarende Udsmykning og Rigdom udviklede Bibliotheket sig paa den smukkeste Maade, der bragtes Liv og Skjønhed i den store Masse. Men om ikke .mange Aar er et Sækulum ogsaa forløbet, siden der- i Bibliotheket blev dannet et eget

Bibliothek, nemlig det nordiske, i hvilket Fædrelandets Literatur naturlig kom til at indtage den første Plads. Med særlig Kjærlighed er denne Afdeling bleven plejet i det nittende Aarhundreder og den er derved voxet1 til Alt i Alt, med Stort og Sihaat, at tælle mindst 100,000 Bind — vistnok en ret anselig Størrelse, naar der ses hen til Landets Omfang og Indbyggernes Tal. Paa samme Tid, som dette „Bibliotheca septen- trionalis“ blev stiftet, blev der ogsaa begyndt paa at forfatte et Katalog over det. Men forskjellige For­ hold bragte åette vigtige Foretagende til at standse. Den umaadelige Tilvæxt, som Bibliotheket fik efter Thott og Suhm, gjorde det til en Pligt, først og fremmest at bringe Orden og Sammenhæng i Sam­ lingerne af den fremmede Literatur; den danske Literatur maatte derved nødvendigvis blive skudt til­ side, til bedre Leilighed gaves, og saaledes er det da sket, at det kongelige Bibliothek for første Gang i Aaret 1875 er kommet i Besiddelse af et fuld­ stændigt Katalog over den danske Afdeling, som, set fra et nationalt Standpunkt, maa betragtes som dets vigtigste og mærkeligste Samling. I sit klassiske lille Skrift: „Die Bildung des Bibliothekars" formaner Friederich Adolf Ebert den unge Bibliothekar blandt. Andet til, nøje at lære sit Bibliotheks Historie at kjende. og til flittig at stu

dere i dets Arkiv. Jeg har ofte havt Lejlighed til at sande det Rigtige i denne Formaning, jeg har fulgt den og havt Gavn af den. Nu, da det danske ■Katalog er blevet fuldendt, har jeg følt Lyst til at skrive dets Historie. Undersøgelse i Bibliothekets Arkiv har givet mig Bidrag, Samliv med de sidst Hedengangne af Bibliothekets gamle Embedsmænd og Tradition har givet mig Midler til at kunne fortælle om dette Æmne. Min egen Deltagelse i Arbejdets Tilendebringelse og en vis glad Følelse over her at have udrettet Noget for et Bibliothek, til hvilket jeg er knyttet med al min Hu og al min Tanke, har opmuntret mig til at forfatte den følgende Skildring af en enkelt Episode af Biblio­ thekets Historie. Jeg har tænkt mig, at den nærmest skulde være en lille Mindegave for mine Kolleger, men ogsaa for andre, som have ,en særlig Interesse for den danske Literatur og det store kongelige Bibliothek.

Katalogarbejdets Historie

I D et var Bibliothekaren Johan Heinrich Schlegel, som i Februar 1780 første Gang fremkom med den Id é , „paa et eget Repositorium at gjøre en fuld­ stændig Samling, i det mindste fra nuværende Tid, af Alt hvad der Aar efter andet trykkes i de danske Stater, som vilde blive nyttigt for at overse den danske Literatur og den eneste i sit Slags. “ Schlegel døde allerede i Oktober 1780, uden at have bragt sin Tanke til Udførelse. Men endnu samme Aar udfærdigedes efter en Forestilling af Bibliothekets Chef, den .højt fortjente Grev Joachim Godske Moltke,. der levende interesserede sig for Schlegels Idé og op­ tog den efter ham, et kongeligt Reskript (18. Decbr.), ifølge, hvilket de danske Staters Literatur skulde udskilles fra de andre Klasser i Bibliotheket og danne en Klasse for sig selv, med hvilket Alt af den svenske Literatur, som stod i Forening dermed,

12 nemlig hvad der angik Sverigs Geographi, Historie og Sprog, skulde samles. For at Forsyningen af den danske Literatur i Fremtiden, kuride ske med større Fuldstændighed, end tidligere havde været Tilfældet, befalede en Anordning for Kongerigerne af 10. Januar og for Hertugdømmerne af 19. Januar 1781, at herefter skulde ikke blot Bogtrykkerne i Kjøbenhavn, men samtlige Bogtrykkere i Kongens Riger og Lande levere tre uindbundne Exemplarer af hvad der blev trykket til det store kongelige Bibliothek, og i en Plakat af 15. Maj 1782 be­ faledes Øvrighederne i Danmark og Norge, „at under­ søge hvad der af Haandskrifter og gamle Bøger fandtes ved Kirker og andre Stiftelser, og som kunde afhændes derfra, og underhandle om saadanne Sagers Afhændelse til det kongelige Bibliothek; Plakaten indeholdt desuden en Opfordring til Ejere af slige Codices og Bøger til at skjænke eller sælge ,dem til Bibliotheket. Det var gode og rigtige Foranstaltninger til at forøge Bibliothekets Samlinger af Fædrelandets Lite- * ratur — dog vides det ikke, at Plakaten har ført noget Resultat med sig; Kirkerne og Stifteiserne . vare vist allerede bievne godt gjennemsøgte. Schlegels Eftermand, Jon Erichsen, begyndte allerede i Efteraaret 1780 at arbejde i Bibliotheket;

— 13 først i April 1781 fik han sin Udnævnelse til Biblio- thekar. Det blev altsaa ham, der skulde sætte Planen i Værk: at skabe et nordisk Bibliothek. En bedre dertil skikket Mand kunde næppe findes; han forenede Nidkjærhed og Flid med literær Kundskab og praktisk Grreb. Det var en meget svær Opgave, han havde faaet at løse. Schlegel havde kun været Bibliothekar lidt over 2 Aar, men, da han døde* havde han endnu ikké modtaget Bibliotheket. Hans Formand, Bernhard Mollmann, havde efterladt det i den sørgeligste .Tilstand; en Kommission var derfor bleven nedsat, som skulde gjennemgaa Alt, registrere det og aflevere det til Schlegel; men Kommissionen kunde først i November 1783 afgive sin Indberet­ ning, næsten tre Aar efter Schlegels Død. Sagen var den, at Mollmann, der var en lærd og kund­ skabsrig Mand, og som i det Hele sørgede godt for at forøge Bibliotheket — fra 1749 til 1777 kjøbtes Bøger for c. 22,700 Rdl. —, dels hæmmedes i den indre administrative Virksomhed af Mangel paa Assistance i Personale og Pengemidler, dels maa have været en meget upraktisk Mand, som ikke kunde komme ud af at ordne de mangfoldige Bøger, med hvilke Bibliotheket forøgedes, ikke kunde magte, at faa dem indbundne —- fra 1749 til 1777 beløb Bogbindernes Regninger sig ikkun til c. 1014 Rdlr.

' 1 4

— og derfor opgav Ævret og lod Alt ligge. Ufor­ svarligt var det rigtignok, at selv det Katalog, hvilket Mollmann som Amanuensis under Gram havde skrevet, og som blev færdigt i Aaret 1746, slet ikke var blevet fortsat, og ligesaa galt var det, at der aldeles ingen Tilgangslister vare bievne førte over de nye Bøger. Eriøhsen var ikke den Mand, som lod sig skræmme af Vanskeligheder. Der var Kraft i denne Islænder, — hans Portrait vidner ogsaa derom — og dier var i ham en Higen efter, at den Stiftelse snart kunde blive i fuldfærdig Stand, der var grund­ lagt af hans Chef, Grev Moltke, som havde udpeget ham for Kongen til Bibliothekar. Han tog fat med Iver, og, hvad han udrettede i faa Aar, var i Sandhed forbausende. Hans stadige Arbejdstimer vare om Morgenen fra Kl. 8—10, om Sommeren begyndte han mangen Gang allerede Kl. 4, 5 eller 6, og tre eller fire Eftermiddage arbejdede han lige til Mørket gjorde ham det umuligt at fortsætte. For at danne an dansk Afdeling, maatte først alle danske Bøger, som vare opstillede sammen med den fremmede Literatur, udsøges og samles; dernæst maatte alle Rester gjennemgaas, og de vare mange; der henlaa store Suiter fra Aarhundredets Begyndelse, som ikke vare ordnede. Saa skulde Alt, hvad der i Moll- manns Tid var kommet .til Bibliotheket fra Bog-

— 15 trykkerne i tre Exemplaref, bringes, i Orden: noget laa i den ene Ende af Salen, noget i den anden, noget paa Gulvet, noge{; paa Galleriet, Begyndelsen af et Værk laa hist, Fortsættelsen eller Slutningen her, Alt skulde sorteres, samles, konfereres og vrages,' for at bringe fuldstændige og brugbare Exemplarer tilveje — „hel ofte haver man maattet Arkevis søge alle Exemplarer af en Bog igjennem . for at faa et c om p le tik k e mindst Arbejde voldte „nogle Tusinde smaa Pjecer dels af Acta publica, dels af andre Ting, hørende til Tidernes Historie eller Literatur“. Saa blev der indbundet for Fode1, — nu, i dfet nittende Aarhundrede, hvor Industrien er gaaet saa meget fremad, ser man med Misundelse tilbage paa de mange gode og solide Bind, som dengang bragtes tilveje — og der blev kjøbt ind for at stoppe Hul­ lerne i Rækkerne af Literaturens Frembringelser. I denne- Retning gjorde Erichsen sig megen Flid; thi denne Samling af de danske Staters Literatur, skrev han, „naar den engang kommer i fuld­ kommen Stand, vil blive til stor Nytte til at faa udarbejdet de mange Stykker, vedkommende Fædre­ 1Hvor uhyre store Restancerne vare med Hensyn til Indbindingen, kan sluttes deraf, at Udgifterne til at indbinde hvad der laa hen i Materie 1779 bleve an- slaaede til 5000 Rdlr.

— 16 landets Sager, som endnu mangle, og ville stedse mangle, saalænge intet saadant offentligt Forraad af Hjælpemidler dertil haves." Men der var endnu mere at gjøre, der maatté forfattes Kataloger. Det skete ogsaa. Naar Bøgerne vare samlede i visse Klasser, bragtes de i en syste­ matisk Orden og der blev optaget et Inventarium over dem. Derefter foretoges en Revision, en ny „Original-Concept" blev sat op, og først, naar den var gjennemgaaet, begyndte Renskrivningen. Det store kongelige Bibliothek bevarer endnu de Kataloger i Folio, som da bleve skrevne; de udmærke sig som Alt, hvad der er levnet fra Erichsens Tid, ved noget ejendommeligt Solidt. Titlen paa Bindene er: „Ca- talogus Bibliothecæ septemtrionalis speciatim Dan. Norveg. Slesvic. Holsat. et Oldenburg. necnon Sve- cicæ“. Et Bind indeholder alle Folianterne paa 471 Sider, det er skrevet 1783—85. Tre Bind indeholde Kvarterne, de ere skrevne 1784 —86: 1, Theologi, Philosophi, Philologi, Geographi og fremmed Historie, S. 1—415; 2, de danske Staters Geographi og Historie, S. 416—1250; 3, Jura og alle Svecica, S. 1252— 1374. Længere kom man ikke; til Oktaverne er der kun skrevet et Udkast, et Hæfte • paa 145 og et andet paa 245 Sider. Grunden til, at Erichsen ikke turde gaa videre,

— 17 var den, at der for Tiden indtil 1778 var saa mangfoldige Lakuner, som først maatte udfyldes, før et brugbart Katalog kunde udarbejdes. De færdige Bind bleve smukt gkrevne paa hollandsk Papir med brudte Sider, paa hver Side blev der kun skrevet paa den ene Halvdel. Systemet, som er .brugt ved Ordningen, er godt, der er ingen Vanskelighed ved at finde sig tilrette i det. Til disse Kataloger maa endnu føjes 2 Foliobind over den store Samling af danske Disputatser, som Biblio- theket fik efter Konferensraad Scherewien og suple- rede med Abraham Kalis Samling. Alle disse Disputatser bleve omhyggelig konfererede med hvad Bibliotheket allerede ejede, og ordnede chronologisk under Forfatterne, som opførtes i en alphabetisk Række. Naar man erindrer, at Erichsen ogsaa forestod omfattende Arbejder, som Mollmanns Forsømmelighed gjorde nødvendige ved „det store Bibliothek" over de fremmede Literaturer, at han udarbejdede de præg­ tige Kataloger, som bruges den Dag idag, over den ældre Manuskriptsamling, at han sørgede for Ind- kjøb af ny Literatur — hans Indberetning for 1785 indeholder en meget udførlig og interessant Ud­ vikling af den Plan, som han i denne Retning mente burde følges—, at han modtog flere betydelige For- 2

— 18 øgeiser, fremfor alle den thottske Donation, at han maatte foretage store Omflytninger, især med „Biblio- theca septentrionalis“, der fik sin Plads i den pragt­ fulde og dog saa hyggelige Sal, som Harsdorff ind­ rettede i Bibliothekets nye Tilbygning, at han maatte sørge for at de mangfoldige Doubletter bleve designe­ rede for at sælges ved Auktion, og naar man endnu i Bibliotheket'har talende Vidnesbyrd om, at hvad han gjorde, gjorde han godt, — saa maa man sikkert indrømme ham en fremragende Plads i Rækken af Bibliothekets Forstandere, og man kan anføre hans Virksomhed som et smukt Exempel for, hvorledes der bør arbejdes i et stort Bibliothek. Men Erichsen havde ogsaa to dygtige Medhjælpere til sit Ai’bejde med det nordiske Bibliothek: Underbibliothekaren Jonas Broager, som foruden at udføre alle en Se­ kretairs og Regnskabsførers Forretninger ved Biblio- theket — Erichsen berører gjentagende Gange, hvor omfangsrigt hans Arbejde herved y&r — tog rastløs Del i den egenlige bibliothekariske Syssel. Kort efter at han var død, den 2. Januar 1790, omtalte Moldenhawer ham i en Indberetning med megen Ros; han siger om ham, at hans „tibrige Thåtigkeit war ausschliesend der sogenannten Nordischen Bibliothek gewidmet, fur welche er eine warme Neigung gefasst hatte, die ihr in der That niitsdich ward.“ Den'

— 19 — anden Medhjælper var Magister Rasmus Nyerup, der, antaget af Schlegel 1778 til Tjeneste i Biblio- theket som hans private Amanuensis, den 15. Januar 1781 blev ansat som Medhjælper1 ved Bibliothek'et (1784 var hans Løn kun 2 Rdl. om Ugen) og 1785 blev anden Amanuensis; Nyerups Kjærlighed tik den danske Literatur og hans Flid kom ret til Gode ved Stiftelsen af den nordiske Afdeling. Endelig maa nævnes den Mand, der har renskrevet Kata­ logerne, Islænderen Student Thoraren Liliendal, „som er et tro og agtsomt Menneske i hans Arbejde.“ 1 Erichsen siger i sin Indstilling omNyerups Ansættelse: „Han skriver vel ingen god Haand. Men han kan gjøre stor Tjeneste ved Bibliothekets Ordning, som er det vigtigste af Arbejdet."

2 *

II D en 29. Marts 1787 døde Erichsen; kun i lidt over 6 Aar blev det ham forundt at virke som Bibliothekar. I sin Indberetning for 1785 til Biblio- thekets Chef, Grev Cay Reventlow, omtalte han Katalogarbejdet' ved det nordiske Bibliothek; han ytrede, at det „har taget megen Tid og Umage, men denne er engang for alle; thi for Fremtiden be­ høves kun at holde Rigtighed over hvad der kom­ mer til, hvilket bliver let, da Anlæget nu er allerede gjort. “ De, som paa den Tid have næret en lig­ nende Forventning om Katalogets Fremtid, bleve skuffede. Da Erichsen var død, gik det hele Ar­ bejde istaa, og i de mange Aar, Moldenhawer var Overbibliothekar, blev der ikke rørt ved Kataloget over den danske Afdeling. Moldenhawers Fortjenester af det store kongelige Bibliothek ere saa store, hvad han har udrettet, for at bringe Orden i de om-

fattende Samlinger af den fremmede Literatur og for at tilvejebringe et Katalog, og det et udmærket, over dem, er saa betydeligt, at der ikke skal rejses nogen Bebrejdelse imod ham, fordi han ikke ogsaa fik noget Katalog udarbejdet over den danske Lite­ ratur. Men mærkeligt er det, at der i den lange Periode, han var Overbibliothekar, næsten aldrig er Tale om Arbejder i denne Retning. Molbech om­ talte 1816 i sin lille Bog om det store kongelige Bibliothek Erichsens Kataloger — som Bibliothekets Historieskriver Werlauff besynderlig nok ganske har glemt a,t nævne—, men han ytrede Intet om det Ønske­ lige i, at de bleve fortsatte eller helt omarbejdede. Ni Aar efter, da Werlauffs Bibliothekshistorie første Gang udkom, «krev Molbech i „Dansk Literatur- tidende“ en Anmældelse af dette Skrift, og, da han mente, at Forfatteren ikke havde været udførlig nok i sin Fortælling om Erichsen, gav han nogle Op-' lysninger om dennes Virksomhed og talte næsten med Begejstring om hans faderlige Omsorg for den nationale Del af Bibliotheket, — men hans Kataloger berørte han^ ikke. Molbech har ogsaa i en langt senere Tid i smukke og varme Ord talt om „det danske Nationalbibliothek“ , men han har, saavidt vides, aldrig udtalt sig om, at der ogsaa burde forfattes Kataloger over det. Han havde den Me

— 22 ning, at den danske Afdeling „vel ikke bør und- drages offenlig Brug“ , men at Staten fremfor Alt maatte sørge for „dens omhyggelige, samvittigheds­ fulde Bevaring i dette Ords fuldstændige Betydning.“ Der kan her indskydes et lille Exempel paa Forskjællen mellem Offenlighed for et halvt Aar- hundrede siden og nu. Uagtet der allerede 1816 var begyndt at skrives paa „det store Katalog1, var det saa lidet bekjendt, at først en anonym Artikel fem Aar efter i J. Lu Beekens Ugeblad „Stats­ vennen" (1821 Nr. 2, 11. Marts), i hvilken der førtes Klage over, at det store kongelige Bibliothek intet Katalog havde „til Eftersyn", foranledigede en offenlig Meddelse om at et saadant Katalog var ved at skrives, idet Overbibliothekan Moldenhawer i Adresseavisen (Nr. 65, 17. Marts) lod indrykke en An­ nonce, i hvilken der siges: „Endnu før Bibliotheket aabnedes til almennyttig Brug, blev det, saaledes som min højst fortjente Formand i Bibliothekar- Embedet, Konferenceraad Erichsen, over den nor­ diske Literatur og de kongelige Manuskripter havde begyndt, forsynet med en af mig forfattet, fuld­ stændig Real-Katalog over dets daværende Barn tlige øvrige Bogskatte. Den heldige Frugt af Virksom­ heden har ved det sidste Aars Udgang ræret Fuld­ endelsen af 40 Bind i største Folio-Format. “

— 23 — Umiddelbart efter (i Marts og April Maaneder) førtes en hæftig Polemik mellem Molbech og H. N. Clausen i „Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn“ om det store kongelige Bibliothek, navnlig, om dets Kata­ loger, men den danske eller nordiske Afdeling og Kataloger over den* nævnedes ikke med et Ord. Et lille Vidnesbyrd er dog bevaret om, at der i Bibliotheket selv er tænkt paa denne Sag. Jørgen Andreasen Bølling plejede at nedskrive paa Smaasedler sine „Projekter11; paa en saadan Sed­ del fra 1819 har han nævnet som et Projekt: „Forfattelsen af Kataloger over de nordiske Fol. og Qvarter.“ Bølling, som i Aaret 1811 traadte i Bibliothekets Tjeneste, var da Kopist ved Udlaanings- Protokollen. Mange af hans „Projekter1 ere Tid efter anden bievne satte i Værk til stort Gavn for Bibliotheket. I Aaret 1823 døde Moldenhawer. Hans Efter­ følger som Bibliothekar, Werlauff, havde i mange Aar, lige siden 1805, havt det særlige Tilsyn med den nordiske Afdeling, hvor han havde været virk­ som for at samle det Ensartede, forbedre Klassi­ fikationen , og holde god Orden; hans Specialitet i Videnskaben var den nordiske Literatur og Historie, det laa da nær at vente, at han med særlig Inter­ esse vilde tage sig af Katalogarbejdet over denne

— 24 Afdeling. Der var imidlertid flere Omstændigheder, som traadte hindrende i Yejen for at dette kunde ske strax. Kataloget over det „storeu Bibliothek, paa hvilket der var begyndt 1816, var endnu langt­ fra færdigt; det sluttedes først i Begyndelsen af 1830, nogle af de sidste Bind* der bleve skrevne, vare dem over Svecica, ordnede af "Werlauff — „Bibliotheca septentrionalis“ blev ikke bevaret. Af­ leveringen af den ny danske Literatur var i høj Grad mangelfuld og utilfredsstillende; en Gang siden 1783 var der blevet rettet paa Forordningen herom, men uden brugeligt Resultat, der maatte sørges for en Forandring i de uheldige Forhold, og det skete først 1832. Werlauff skulde fuldende det vigtige og i mange Henseender besværlige Arbejde, at ordne og forfatte et Katalog over alle de Manu­ skripter, som nu udgjøre „den ny kongelige Sam­ ling.41 Endelig manglede alle Forarbejder, der var ikke skrevet en eneste Titelseddel. Men, at Tanken , om at skaffe et Katalog tilveje over den danske Afdeling, dog stadig beskjæftigede Werlauff, og at han om dette havde mange rigtige og smukke Ideer, vil blive tydeligt, naar hans Udtalelser herom efterhaanden blive gjennemgaaede. Allerede i Aaret 1823 ytrede Werlauff for Bibliothekets Chef, Gehejmeraad Malling, Ønske om

— 25 — Ansættelsen af en Amanuensis, som kunde blive orienteret i den nordiske Literatur, den juridiske Literatur og Manuskripterne, som hidtil havde været ham overdragne. Det var temmelig uensartede Sager, som den ny Amanuensis vilde1faa at sætte sig ind i; kort efter lød det samme Ønske til Malling i en mere indskrænket Form, det gik ud paa, at der maatte blive ansat en ny Mand i det nordiske Biblio- thek (23. Februar 1824), Dette skete dog ikke strax. Derimod begyndte i Aaret 1826 Ludvig Holberg Olufsen, senere Bibliothekar ved det Classenske Bibliothek, at arbejde paa det første Grundlag, paa hvilket det vilde blive muligt at bygge et syste­ matisk Katalog, nemlig paa Affattelsen ,af Seddel­ kataloget; det omtaler Werlauff i sin Indberetning til Malling for dette Aar, ligesom han i de for 1827 og 1828 nævner, hvad der fremdeles blev udført i denne Retning af Olufsen. Werlauff gjør udtrykkelig opmærksom paa, at det var et Arbejde af stort Omfang, da Alt skulde arbejdes op fra Nyt af, det vilde kræve megen Tid; men tillige om­ taler han, at det i sin Tid vel vilde være passende, at give Kataloget over denne Del af Bibliotheket en anden Form end det andet store Realkatalog, Olufsen var Naturhistoriker, han var gaaet til- ^ haande ved Udarbejdelsen af Bibliothekets store

Katalog, men de 3000 Titelsedler, som han skrev til den danske Afdelings Folianter og en Del af Kvarterne, vare ikke tilsvarende, da de skulde bruges, de maatte lægges tilside og nye affattes. Da Overhofmarskalk Hauch i Slutningen af 1829 blev Bibliothekschef, forfattede Werlauff til hans Brug en orienterende Skildring af Bibliothekets Or­ ganisation (17. December 1829); her tales Intet om det danske Katalog, derimod meddeles, at Studiosus Fabricius, som i 6 Aar havde assisteret ved det store Katalogarbejde og nu var Kopist ved Udlaaningsprotokollen1, forrettede alt Detailarbejde paa den nordiske Sal, „hvor han er vel orienteret.“ Men i Indberetningen til -Hauch for Aaret 1829 (dateret 31. Marts 1830) omtalte Werlauff udfør­ ligere det danske Katalog: det var blevet udsat til det store Katalog var blevet færdigt, Forordningen om Afleveringerne maatte forandres, der var mange Lakuner; „men“ , fortsættes der, „naar en Katalog over denne særskildte Del af Bibliotheket engang bliver paatænkt, vil den ved sin ringe Omfang snart

1 Fabricius har fortalt, at han undertiden alene be­ sørgede Fremtageisen af Bøger baade til Udlaanet og til Læsesalen—Vidnesbyrd om meget liden Freqvens.

— 27 —

kunne fuldføres, ligesom den ogsaa hensigtsmæssigen vil kunne indrettes paa en simplere og mindre bekostelig Maade end Realkatalogen. Ogsaa kan Trangen til en Katalog over den nordiske Literatur i Bibliotheket, efter min Formening, anses mindre *væsenlig, da der over den Hielmstierne-Rosencroneske med Bibliotheket forenede Samling af danske Skrifter, som indtil Midten af det 18. Aarhundrede er næsten fuldstændig, existerer en trykt Katalog." Udsigterne til at faa et Katalog over den danske Literatur vare ikke lovende. I mange Aar laa Foretagendet stille; fra 1830 til 1842 er der om denne Sag en fuldstændig Taushed. Den, som kjender til Bibliothekets Historie og dets Personale i denne og den nærmest, følgende Periode, vil det uden Tvivl forekomme besynderligt, saagodtsom ikke at finde Frederik Fabricius omtalt i Forbindelse med det danske Katalog, han som dog fra omtrent 1824 til 1861, altsaa i henimod 40 Aar, har forestaaet Tilsynet med den danske Afdeling. Sagen er den, at Fabricius egenlig altid har staaet udenfor dette Arbejde. Hans daglige Hverv var fornemmelig1, uden at have noget Ka-

1Da Fabricius i sin Ungdom havde beskjæfbiget sig med Naturhistorie (hans første Arbejde ved Biblio-

talog, at fremtage de Danica, som forlangtes, at modtage alt det Ny fra Bogtrykkerne, lade det ind­ binde og indordne dfet paa sin Plads. Dette ud­ fyldte næsten ganske hans Tid. Men dertil kom, at et omfattende, langt udseende Arbejde ikke rigtig laa for Fabricius, som kunde virke godt i Detailler, men. ikke ganske kunde finde sig tilrette i det Store; og han manglede Udholdenhed til Aar efter Aar be­ standig at vende tilbage til et og samme Arbejde, der krævede en noget energisk Yilje. Saaledes ordnede han Portraitsamlingen (det ny Pinakothek) og den topo- graphiske Billedsamling — hvilket skete hjemme i hans Bolig og tog megen Tid; men da han var bleven færdig dermed, fortsatte han ikke sit Værk, saa at der blev mange Aars Afleveringer at o,rdne efter ham1. Desuden vilde Werlauff sikkert ikke — 28 — theket, 1823, var at ordne den botaniske Literatur) og han var lidt Digter, fremtog han ogsaa Bøger fra den medicinske Afdeling og Afdelingen for den mo­ derne Skjønliteratur, der begge vare opstillede ved Siden af Læsesalen, hvor han havde sin Arbejdsplads. 1Da Fabricius i 1861 entledigedes, men vedblev at være knyttet til Bibliotheket, havde han det Ønske, at fuldføre Ordningen af Portraiterne, som da havde hvilet i 15 Aar; men det skete dog ikke.

29 gjerne have, at han skulde gribe dybere ind i et Foretagende, som han selv havde en vis Sky for. Men Fabricius var ofte en ivrig Mand og kunde godt tage fat, idetmindste for en Tid. Da han saaledes syntes, at det gik noget stille med Skriv­ ningen af Titelsedler til den danske Afdeling, vilde han give et Stød til at Sagen kunde komme fremad, og skrev da et stort Antal Sedler til Almindelig Kirkehistorie, Psalmeliteraturen, Prædikerne og de liturgiske Skrifter i Oktav, men derefter holdt han op med at skrive Sedler til den ældre Literatur. En anden Gang fik han Lyst til efter det System, som tiltalte' ham, at ordne den medicinske Literatur — Oktaverne, ikke Kvarterne —, og da han var færdig, sagde han: „nu kunne vi dog vise Mini­ steren, hvorledes den ny Opstilling vil blive. “ Kom Fabricius ikke til at gjøre meget for Kataloget, saa skal der dog her erindres om, at han i sin Tid har udrettet meget ved den danske Afdeling, langt mere end man kunde vente af en Mand, der led af en Døvhed, som skulde synes at gjøre ham mindre brugbar ved et stort Bibliotheks daglige Arbejde, og mindes skal det, paa hvilken smuk Maade Niels Matthias Petersen i Aaret 1855 bragte Fabricius’s Navn ind i sit store Værk om den danske Literaturs

30 — Historie. „Førend jeg begiver mig til min Gjerning“, siger han, „aflægger jeg min ærbødigste Taksigelse til den Mand, som jeg, gaaende paa vildene Mark uden Katalog til Ledestjerne, har maattet gjøre saa megen Ulejlighed. Uden Fabricius ved jeg ikke, hvorledes det skulde have gaaet mig; jeg havde vel opgivet det Hele.“

III E ndelig skete der i 1843 en lille Forandring til det Bedre. I sin Indberetning for dette Aar for­ tæller Werlauff; at Arbejdet ved det danske Katalog er overdraget til en ung lovende Studerende, Student Molbech; det vil imidlertid med Hensyn til dets Vidt­ løftighed og til den fædrelandske Literaturs betyde­ lige aarlige Tilvæxt først om nogle Aar kunne se sin Fuldførelse imøde. Lignende Ord forekom i Indberet­ ningen for 1844, i hvilken navnlig Besværlighederne fremhævedes, som de mange* Smaaskrifter voldte, og i Werlauffs Bibliothekshistorie, anden Udgave, 1844. Molbech blev ansat som Volontair den 10. April 1843. For at faa Beskjæftigelse og for at øve sig, blev han sat til at skrive Titelsedler til den danske Afdeling, — det var hans Fader og Fabricius, som arrangerede dette. Han skrev Titelsedler til en Del af de historiske Skrifter i Kvart, hvilke alle ere

— 32 — smukt skrevne; de mange lange og indviklede Titler paa den ældre Tids „Acta publica“ ere behandlede med et godt Skjøn, tydelig og passende forkortede eller sammendragne. De 2500 Sedler, som Molbech har skrevet, ere alle benyttede ved den endelige Udarbejdelse af Kataloget. ' Men hans Virksomhed for den danske Afdeling blev ikke af Varighed. 1846—47 faldt hans første Udenlandsrejse, hans gode bibliothekariske Anlæg benyttedes til Tjeneste i andre Retninger, han udnævntes til Amanuensis fra 1. Januar 1849, og det er saaledes kun i et Par Aar, at han har havt med det danske Katalogarbejde at gjøre. I Tidsrummet fra 1840 til 1850 blev. der altsaa dog virkelig gjort Noget for det danske Katalog; men det var tydeligt, at skulde Sagen føres til Ende, før et eller et Par Decennier vare forløbne, , da maatte der tages fat med større Kraft. En Ytring af Utaalmodighed kommer frem i et Brev af 11. Januar 1844 fra Bølling til Werlauff. „Det var ønskeligt" , siger Bølling, „om vi kunde begynde paa en systematisk Katalog over den danske Lite- ratur, da Publikum saa ofte og saa paatrængende spørger efter en saadan." Fire Aar efter nævner Werlauff i sin Indberetning af 30. Januar 1848 for det forløbne Aar Savnet af et systematisk Katalog

33 - over den fædrelandske Literatur som meget føleligt baade for Publikum og for Bibliothekets Embeds­ mænd; men Arbejdet var vidtløftigt, hvorfor det ikke kunde udføres uden extraordinairt Tilskud, med Hensyn til hvilket han forbeholdt sig at ind­ give Forslag. Men saa kom Aaret 1848. Bibliothekets Embedsmænd begyndte at blive gamle; de trængte til og ønskede at se yngre Folk om sig, som kunde hjælpe ved den daglige Gjerning. I Aaret 1852 søgte en yngre Mand, Lauritz Vilhelm Petersen, om at blive Volontair ved Bibliotheket; han havde en udmærket Fordannelse, gode Kund­ skaber i Theologi, PhiloSophi og Æsthetik, havde særlig beskjæftiget sig med den nyere danske Lite­ ratur fra Evalds Tid, og følte oprigtig Lyst til den bibliothekariske Syssel; gode Anbefalinger vedlagde han fra N. M. Petersen og Abrahams. I sin Be­ tænkning om Ansøgningen fra denpe Mand, af hvem man havde ventet sig en usædvanlig Udvikling, men som paa Grund af Sygdom havde maattet lægge Embedsstudiet tilside, udtalte Werlauff sig med stor Imødekommenhed; han ønskede, at hans Ansøgning maatte blive tagen til Følge, og fremhævede i sine Motiver hertil Arbejder, som vare bievne opsatte, fordi Bibliothekets Personale ikke havde kunnet overkomme dem, navnlig „Fuldførelsen af en længe 3

— 34 — savnet Katalog over Bibliothekets fædrelandske Lite- ratur.“ Den 17. Januar 1853 blev Petersen ansat som Yolontair (Minister: Simony). Ganske kort efter blev Molbech udnævnt til Professor i Kiel (24. Februar 1853, kommuniceret Bibliotheket d. 9. Marts), Petersen blev da den 21. April konstitueret som Amanuensis, men traadte atter tilbage i sin Stilling som Yolontair, da Carl Brosbøll den 5. Juli 1853 blev udnævnt til Amanuensis. , Nogle Ord i Indberetningen for 1852 til Mini­ steriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet (dateret 27. Februar 1853), i hvilken Werlauff havde om­ talt Kataloget over den danske Afdeling, hvortil der kun havdes' en Begyndelse, som Fabricius ikke havde Tid til at give sig af med, men som „for- haabenlig“ fra indeværende Aar vilde blive fortsat af den nys antagne Yolontair, gav Anledning til, at Sagen blev bragt i en hel anden Gænge end hidtil. Den 11. Marts 1853 tilskrev nemlig Ministeriet (Minister: Simony) Werlauff og udbad sig, i An­ ledning af hans Indberetning om det danske Katalog­ arbejde „med Hensyn til Arbejdets Vigtighed og den Interesse det har, at se det i ønskelig Grad fremmet, Erklæring, om det tør ventes at ville blive fortsat med den Kraft og i det Omfang, som Øjemedet synes at kræve, i modsat Fald, hvad der

— 35 —• for at naa Maalet maatte for Tiden fra Bibliothekets Side være at ønske." Den 27. Juni 1853 afsendte Werlauff sit Svar. Efter at have talt om den store aarlige Forøgelse af danske Skrifter siger han: „Ved en systematisk eller Real-Katalog over disse Literaturfag gjøre sig flere Fordringer gjældende, som ikke i lige Grad finde Sted ved' Katalogen over Bibliothekets øvrige Afdelinger. En Katalog, som den omhandlede, bør ikke blot give en, saavidt mulig, fuldstændig Udsigt over Fædrelandets Lite- ratur og hvad dermed staar i Forbindelse, i hvert Tidsrum, men tillige tjene til Vejledning, naar nogetsomhelst, endog i og for sig mindre betydende Skrift f maatte efterspørges, enten af en Auktoritet eller af Private. Men disse Hensyn medføre igjen, at en særegen Plan maa følges ved Udarbejdelsen af denne Katalog, saaledes at ikke blot ethvert Skrift, stort eller lidet, deri optages, men ogsaa hver enkelt Bogtitel aldeles fuldstændig deri indføres. Det høje Ministerium vil gunstigen indse, at en, med en saadan Fuldstændighed udført Katalog, der for vor Literatur og for det Offenlige vil have en saa for­ trinlig Interesse, ikke, i en ønskelig Tidsfrist, vil kunne bringes å jour, uden at dertil anvendes for­ øget Arbejdskraft." Werlauff gjorde da Forslag om en gjentagen Bevilling i 2 Aar af 800 Rd.; der 3*

36 skulde ingen fremmede Medarbejdere antages, Biblio- thekets eget Personale skulde benyttes, det skulde arbejde udenfor den sædvanlige Bibliothekstid imod Godtgjørelse. Motiveringen var udmærket god, men flanen kom ikke frem, og Maaden, at sætte Ar- ’bejdet i Værk paa, var egenlig ikke opmuntrende. Naar man kjendte de mangfoldige aarlige Indberet­ ninger, som under Frederik 6. og Christian 8. bleve indsendte til Bibliotheks - Cheferne eller til Kongen, og som altid endte med at indstille Personalet til Gratialer, saa maatte det let komme til at Be ud, som om det var noget Lignende, der skete nu, kun under en anden Form. Den hele Fremgangsmaade stemmede ikke med de nye Regjerings-Maximer, og Forslaget blev ikke taget til Følge. Derimod blev der for Finantsaaret 1854 — 55 (Minister: Ørsted) bevilget 300 Rdlr. til en Amanuensis, „dels for at erholde fuldendt den alt længe under Arbejde staaende Affattelse af en systematisk eller Real­ katalog over Bibliothekets Afdeling for de danske, holstenske og norske Literaturfag, dels for at sætte Bibliotheket iptand til øjeblikkelig at gjøre Bog- udlaanene, naar de begjæres.1 Disse 300 Rdlr. skulde for Finantsaaret 1854— 55 udbetales til Petersen.

Det var strax en Vanskelighed for Arbejdets Fremgang, at Petersen forstyrredes i Katalogarbejdet ved at deltage,i Besørgelsen af Udlaanene; ved en Annonce af 22. April 1854 i Aviserne bekjendtgjordes nemlig, at fra 1. Maj skulde ved Udlaanet de for­ langte Bøger udleveres strax, medens de hidtil først vare bievne udleverede Dagen efter at Forlangen­ derne vare indkomne til Bibliotheket. Werlauff følte det, og i Budgetforslaget for 1855—56 fore­ slog han principaliter, at Petersen maatte blive ansat som fast Amanuensis, subsidiairt, at Bevillingen af de 300 Rdlr. maatte blive fornyet for det næste Finantsaar. Han skrev i sit Forslag til Ministeriet: „Da nysnævnte Katalogs Bestemmelse ej blot er at tjene til Vejledning for ^ibliothekets Personale og for Videnskabsmænd, der benytte Bibliotheket, men ogsaa til engang i Tiden at afgive et fuldstændigt Repertorium over den danske, holstenske og norske Literatur i dens hele Omfang, bliver det nødvendigt, at Bogtitlerne maa opskrives med bibliographisk Nøjagtighed og Udførlighed, og at vore literariske Hjælpemidler derved benyttes. Men heraf følger igjen, at dette Arbejde, skjøndt stadigen fortsat, vil medtage megen Tid, indtil det bringes å jour.“ Folkethingets Finantsudvalg ønskede Oplysning •om Arbejdets Fremgang. Underrettet herom af Mini-

— 40 — den danske Afdeling, og Yahl, der den 30. Marts 1861 blev fast Assistent ved Bibliotheket (hvorved den særlige Bevilling af 300 Rdlr. faldt bort), over­ tog nu hans Plads; dog vedblev Fabricius, som, skjøndt entlediget, endnu i flere Aar fungerede ved Bibliotheket, at varetage en Del af sine gamle Forretninger. Katalogarbejdet udførtes fornemmelig af Yahl, Fabricius skrev kun Sedler til den ny Literatur, som aarlig kom til. Den 30. Marts 1861 blev ogsaa Frederik Barfod ansat som Assistent; han fik af Bølling som sit Hverv at udføre, dels at hjælpe til ved Udlaanet af det store Bibliothek, dels at skrive Titelsedler til den Hielmstierneske Samling, et Arbejde, som han udførte med den største Flid og Grundighed. Saaledes fortsattes nu Arbejderne til 1862; der var kommet mere Fart i dem, de bleve drevne med bedre Sammenhæng end tidligere. Da døde Bølling, som lidt over et Aar havde været Bibliothekar, og yngre Mænd kom til at lede Biblio- thekets Anliggender. Naar man nu ser tilbage paa det danske Ka­ talogs .Historie i Werlauffs- Tid, da kan det ikke nægtes, at der ved Siden af udmærkede og rigtige Tanker fra hans Side om Foretagendet gik en vis Uklarhed og en vis Ængstelighed, for at det skulde blive sat i Værk. „Det har ingen Hast, det har

ingen Hast“ , sagde han ofte i de senere Aar; han opmuntrede ikke til at tage fat, han var tilfreds, naar der blot blev gjort Noget. Mefc, hvorfor gjorde han aldrig noget Udkast til den Plan, som han mente burde følges, og som jo burde afvige fra den, der var bleven fulgt ved Bibliothekets øvrige Kataloger; hvorfor denne Ængstelighed for ikke ligefrem at sige, istedetfor, at Arbejdet vil vare en rum Tid, længe, eller lignende, at det vil kræve 10, 20, 30 Aar, naar der saa kan virkes med den eller den Kraft? Sagen var, at Werlauff egenlig var stemt imod, at der blev forfattet et Katalog over den danske Literatur, idetmindste i Bog-Form; og var der først et fuldstændigt Seddelkatalog, saa vilde Fordringen til et Katalog i Bog-Form øjeblikkelig blive rejst. Werlauff elskede den danske Afdeling, men han vilde bevare den fra for stærkt Brug af Krethi og Plethi, og han vilde undgaa al den Ulejlighed'og Besvær, som efter hans Mening upaa- tvivlelig vilde foraarsages, naar Publikum i de store skrevne Kataloger selv kunde overse Litera- turen og udpege, hvad det ønskede. Disse Fore­ stillinger vare tilvisse meget ædle, men tidsvarende kunde de næppe kaldes. En anden Grund til, at Arbejdet gik saa lang­ somt fremad, laa deri, at den ældre Del af Perso-

— 38 — steriet ved Skrivelse af 27. December 1854 gav Werlauff Dagen efter i sit Svar følgende Oplysning: „Realkatalogen er rykket frem til Nr. 2900; Bog­ titlerne blive skrevne op saa fuldstændig som i Bibliothekets udenlandske Afdeling, og kalligraphisk; Bøgerne maa jævnlig sammenholdes med Literatur- lexika og med Kataloget over den Hielmstierneske Samling. Arbejdet kan kun skride langsomt frem, naar det skal udføres paa en til Arbejdets Vigtighed, Bibliothekets Værdighed og den bibliographiske Videnskabs Fordringer svarende Maade. “ Men Petersen maatte deltage i Besørgelsen af Udlaanet, hvilket voldte megen Tidsspilde. De 300 Rdlr. be­ vilgedes for Finantsaarene 1855—61, for hvert Aar ad Gangen. Der indtraadte imidlertid en anden Afbrydelse for Petersen, idet han blev antagen som Lærer for Thronfølgeren, Prinds Christians Børn, hvilket i Sommeren 1857 drog ham helt bort fra Bibliotheket, og i Foraaret 1858 nødte ham til at opgive sin Plads ved Bibliotheket. Da han trak sig tilbage, havde han skrevet henimod 4000 Titelsedler til en stor Del af de theologiske Bøger i Oktav (Afdelin­ gerne: Exegese, Dogmatik, Opbyggelsesskrifter, Præ­ dikener) og 560 Titelsedler til Bøgerne i Kvart om Hertugdømmernes Historie.' Disse Sedler vare i det

— 39 Hele udførte med Omhu og Paalidelighed, og ere alle bievne benyttede i en senere Tid; desværre var Antallet af dem ikke meget stort, naar der ses hen til de Aar, som vare gaaede med til deres Af­ fattelse; men Forholdene havde været ugunstige i flere Henseender. Den 5. Maj 1858 blev cand. philol. Christian Bruun, som af Werlauff havde faaet Tilladelse til at arbejde som Volontair og som havde begyndt sin Virksomhed den 9. November 1857, antagen til at fortsætte Petersens Arbejde. Han begyndte at skrive Titelsedlerne til Bøgerne' i Oktav i Geographi og Historie; men, da han havde skrevet c. 1600 Sedler, blev han konstitueret som Amanuensis og gik over til anden Virksomhed i Bibliotheket. Ministeriet paalagde nu Werlauff at antage „en duelig Medhjælper.t: Valget faldt paa cand. med. et chir. Johannes Vahl, som blev ansat den 9. Sep­ tember. 'Han fortsatte, hvor Bruun var standset, og i Egenskab af Medhjælper vedblev han med Ar­ bejdet, til Werlauff blev entlediget 1861 og Bølling, sonn allerede et Par Gange er nævnet i det Fore- gaaende i Anledning af hans Interesse for det danske Katalog, en Interesse, som han vedligeholdt, be­ skikkedes til hans Efterfølger. Paa samme Tid traadte Fabricius tilbage fra sin Plads som Tilsynsmand ved

42 — nalet trængte til Hjælp i den daglige Udførelse af Bibliotheks-Gjerningen, da Kræfterne ikke mere slog til, og at de, som skulde arbejde paa det danske Katalog, derfor toges til Brug i Kontoiret. Naar der blev gjort Indvendinger herimod, sagde Bølling med sit venlige Smil: „Yi kan ikke undvære Dem, nu maa De hjælpe os; vi Gamle have udrettet en ganske god Del heroppe, vent blot et Par Aar, saa pille vi af, og saa kan De komme til at tage fat og gjøre det færdigt, som vi ikke have kunnet naa; vore Eftermænd skulle ogsaa have Noget at udrette.1 Ja, saa talte man ikke mere imod, men arbejdede sammen med den flittige, glade Bibliotheks- mand. Det var desuden Bøllings Ønske, itide at lære de Unge, hvorledes de skulde arbejde, og, ved daglig at virke sammen med dem, at uddanne dem til den bibliothekariske Syssel, saa at de kunde tage Traditionen og en god Skole i Arv.

IV B ølling døde den 18. April 1862, C. Bruun blev den 19. April konstitueret som Bibliothekar. Efter at det ny Lokale i Stueetagen i Sommeren 1862 var blevet taget i Brug, og som Følge deraf saa- godtsom alle Bøger i Bibliotheket vare bievne flyt­ tede om, indtraadte der med Aaret 1863 en noget" roligere Periode. Den 20. Marts udnævntes Bruun til Bibliothekar, den 28. Marts udnævntes Vahl til Underbibliothekar; som hidtil styrede han den danske Afdeling, og fortsatte Affattelsen af Titelsedler, hvilket han, da Barfod i September 1866 traadte ud af Bibliothekets Tjeneste, blev ene om at udføre. Fa- bricius vedblev vel at gaa ham til Haande; men Alder og Svaghed indskrænkede stedse mere og mere den Hjælp, som han kunde yde. Jeg kommer altsaa nu til at fortælle om det Tidsrum i det danske Katalogs Historie, da jeg selv

— 44 har havt en' ledende Del i den. Jeg skal fortælle herom saa historisk som mulig, og blot for Yahls og mit eget Vedkommende strax her sige, at Bøllings nysanførte Ord og hans Paavirkning ikke have været uden Indflydelse paa os, men at vi begge med Iver have stræbt efter at fuldende Katalogarbejdet og at 'føje et ret anseligt og, som vi haabe, et brugbart Led til den store Række af Kataloger, som vore Forgængere have forfattet og overleveret os. Lige­ overfor Vahl ønsker jeg ikke at anføre rosende Ord for hvad han har udrettet; jeg ved, at han ikke ynder noget saadant. Men jeg vil bede ham om, at lægge ikke saa Lidet deri, at jeg har ind­ skrevet hans Navn forrest i ' denne lille Bog om Kataloget over det store kongelige Bibliotheks danske Afdeling og om alle dem, som have havt Del i det. Det stod klart for os, at skulde der være % Haab om, snart at kunne faa Arbejdet tilendebragt, var det aldeles nødvendigt, at der blev lagt en Plan, efter hvilken det skulde skride frem. Der var , nu saamange Titelsedler skrevne, at vi turde be­ gynde paa at sætte det systematiske Katalog i Gang, naar Alt itide blev lagt tilrette. Vi ud­ arbejdede da en Plan, og i Juni 1863 blev den indsendt til Ministeriet for Kirke- og Undervisnings-

— 45 — væsenet med Bibliothekets Budget for Finantsaaret 1864—65. Der blev aflagt udførligt Regnskab for, hvor langt Forarbejderne vare rykkede frem: 38,793 Titelsedler vare skrevne, og for, hvormeget der stod til Rest: c. 30,800 Titelsedler skulde endnu skrives. Der blev gjortxopmærksom paa, at d.et var muligt, allerede i Finantsaaret 1864—65 at begynde paa Renskrivningen af Kataloget, at Alt kunde saa­ ledes arbejdes op, at denne, først begyndt, uafbrudt kunde fortsættes, at Affattelsen af Titelsedler sam­ tidig kunde blive tilendebragt, og at Bøgerne, efter- haanden som Katalogerne bleve færdige, kunde blive opstillede — altsaa et ganske betydeligt Ar­ bejde, naar Alt var igang. Katalogets Størrelse blev sat til* 60 Bind, Tiden til at skrive det til 12 Aar. Antallet af Titler, som skulde indføres i det, for­ modedes at blive c. 80,000, heri nemlig ogsaa med­ regnet Titler paa de nye udkommendé Skrifter. Ud­ gifterne til 'Papir, Skriverløn og Indbinding ansloges til 3000 Rdl. Der forlangtes 250 Rdlr. om Aaret til Renskrivningen, samt 100 Rdlr. til mulig Med­ hjælp ved Affattelsen af Titelsedler. Endelig frem­ stilledes Grangen i hele Arbejdet, saaledes som man tænkte sig den fulgt. _Der blev ingen Vanskelighed lagt for Iværksættelsen af denne Plan. Det Medlem af Finantsudvalget, hvem det var overdraget, at

46 — gjennemgaa i det Mindste 'en Del af Kirke- og Undervisnings - Ministeriets Budget, Dr. . phil. G. Winther, interesserede sig for Sagen og lod Planen trykke i Betænkningen over Udkastet til Finantsloven1. Der bevilgedes for Finantsaaret 1864—65 350 Rdlr. til Fuldendelsen af det systematiske Realkatalog over Bibliothekets danske Afdeling (Minister: Monrad); til fastsat Tid begyndte Renskrivningen, Bevillingen opførtes igjeri paa de følgende Finajitslove lige til Finantsaaret 1874—75, dog i de sidste Aar med en mindre Sum. I et særligt Afsnit er der i det Følgende givet en Oversigt over hele Kataloget, ved de enkelte Bind er givet Oplysning om deres Tilbliven. Hen­ visende dertil skal jeg paa dette Sted omtale Sagen i sin Almindelighed. Den schlegelske Tanke om et nordisk Bibliothek har nu ikke kunnet gjennemføres, da Afdelingen af den svenske Nationalliteratur i Historie, Sprog, Skjønliteratur og Jura slutter Bibliothekets Hoved­ katalog; men denne Afdeling har dog beholdt sin særegne Plads — nu i samme Sal som den danske Literatur.— og sit eget alphabetiske Seddelkatalog. I gammel Tid er der gjort det Brud paa Samlingen 1Rigsdagstidende, 15. Samling, 1863—64, Anhang B, S. 123—31.

— 47 af den danske Literatur, at hvad der er skrevet af Danske om Sverig, og hvad der fra Svensk er oversat paa Dansk, er opstillet i den svenske Afdeling og indført i dens Kataloger. Dette Forhold er bevaret. Den saakaldte danske Afdeling indeholder .da den danske Literatur, deri medregnet Hertugdømmerne ■ Slesvig og Holstens, og den norske Literatur, ogsaa den fra Tiden efter 1814. Den Hielmstierne- Rosenkroneske Bogsamling skal bestandig bevares som en selvstændig Afdeling, men Bøgernes Titler ere nu optagne i det ny Katalog. Den store Disputats­ samling (c. 4000 Disputatser) er ligeledes optagen i Kataloget, men Disputatserne ere satte paa den Plads i Reolerne, hvor de efter Kataloget skulde staa; en særlig dansk Disputatssamling existerer saaledes ikke mere i det store kongelige Bibliothek. Grundtanken for Ordningen er den, at Kataloget paa samme Sted skal indeholde en Oversigt over hvad Literaturen har frembragt om samme Æmne. Paa samme Side ere da Titlerne paa Bøger om samme Æmne i forskjellige Formater anførte, medens en punkteret Linie fører fra Titlen hen til tre langs Bladets venstre Kant afstregede Rum for de tre For­ mater. Et fjerde Rum ved Siden af har Overskriften: Hielmstierne, og i det findes Nummeret anført for de i Kataloget anførte Bøger af den Hielmstiernéske

— 48 —

Samling1. Bøgerne ere naturligvis opstillede i Reo­ lerne efter deres Format, i samme Følge, i hvilken de staa anførte i Kataloget Linie efter Linie, — der er ingen Ulempe følt ved denne Samling i Kataloget og Deling i Opstillingen. Kataloget er saaledes paa en Gang baade et systematisk og et Lokal-Katalog, og det stemmer forsaavidt overens med Bibliothekets „store“ Katalog; men dette er delt i tre Rækker, en for Folianter,^ en for Kvarter og en for Oktaver. Den for det danske Katalog fulgte Plan er en Modifikation af det Forslag til Ordningen af et Bibliothek, som Frederik Rostgaard i Paris 1698 fremsatte i sit lille Skrift: Projet d’une nouvelle methode pour dresser le Catalogue d’une Bibliothéque seion les matiéres. Titlerne ere skrevne med danske eller latinske Bogstaver, efter­ som de tilsvarende Bøger ere trykte med disse Bog­ staver. Sideantallet er kun tilføjet for Bøger indtil 100 Sider. Ligesom i det store Bibliothek er der i hver Bog med Blyant skrevet det Katalogs Nummer og Sidetal, hvor Bogen staar indført, og det samme Nummer og Tal er skrevet paa Foden af den til

1 Denne Samling er nemlig for mange Aar siden bleven forsynet med fortløbende Nummere.

— 49 —

Bogen svarende Titelseddel, der lægges ind i det alphabetiske Seddelkatalog. Dette dannes af Kapsler i Form af en Bog i stor Oktav-Format; det inde­ holder Titelsedler til Skrifterne baade med og uden Forfatternavn, Krydshenvisnings-Sedler skrives hertil .i rigeste Omfang. Den systematiske Orden, som er fulgt, afviger meget lidt fra den, der ligger til Grund for Ind­ delingen af Kataloget ’i det store Bibliothek. Sy­ stemet, hvorefter den udenlandske Afdelings Katalog er inddelt i sine Hoved- og Under-Afsnit, er saa fortræffeligt, at det i mange Dele ligefrem har kunnet overføres til det danske Katalog. Men det er en Selvfølge, at et lille Lands Literatur ikke yder Stof nok til at benytte alle Rubriker i et stort en- cyklopædisk-bibliographisk System, medens den paa enkelte Punkter endogsaa har en overvættes stor Rigdom at fremvise. Dette har naturligvis havt Indflydelse paa Inddelingerne, som_dog maaske paa adskillige Steder ere bievne vel rigelig detaillerede. Et Bibliothek indeholdende et Lands egen Literatur fra ældste til nyeste Tid har paa en Gang en universel Karakter og en specifik national. Derfor er der ved Ordningen lagt Vægt paa, at det Natio­ nale, hvor det har kunnet lade sig gjøre, er kommet til at staa i første Linie. Schleiermachers biblio- 4

Made with FlippingBook flipbook maker