292561288

KAMPEN O M KØBENHAVN

T I L DE K O M M U N A L E VÆ L G E R E

FRA SOC IALDEMOKRA T IETS VA LG KOM ITÉ

K. E. BORDING • KØBENHAVN

2

Kommunale Vælgere, Mænd og Kvinder! V alget til Borgerrepræsentationen finder Sted Fredag den 12te Marts og foretages under helt ny Former og med et ælgertal, der er mer end fordoblet. Den sidst vedtagne kommunale Valglov indfører Ændring i følgende 4 Retninger: i- Forholdstalsvalgmaaden indføres,hvorved hvert Parti kan faa valgt nøjagtig det Antal Repræsentanter, der svarer til Partiets Vælgertal i Befolk­ ningen. 2. Valgret for Skatteydere paa 800 Kr. Disse Skatteydere, hvis Tal udgør over 14,000, har hidtil her i København ved urimelige Lovbestemmelser været be­ røvet kommunal Valgret. For første Gang rykker i Aar denne ny Valghær frem til selvstændig Varetagelse af sine kommu­ nale Interesser. 3 . Kvinder har Valgret i samme Udstræk­ ning som Mænd. Hver ugift Kvinde, som betaler Skat, og hver gift Kvinde, hvis Ægtefælle betaler Skat, har Valgret.

4 I Regeringens oprindelige Forslag til den sidst vedtagne Valglov var kun indrømmet Valgret til den ugifte skatte­ ydende Kvinde, medens den gifte Kvinde saavelsom hele Tyendeklassen var udeladt. Imod denne uretfærdige Tilside­ sættelse protesterede Socialdemokratiet og rejste i Folketinget Kravet om Valgrettens Udvidelse til den gifte Kvinde saavel­ som til Tyendet. Efter omtrent 5 Aars Forhandlinger lykkedes det at faa gennemført det af Socialdemokratiet rejste Krav, hvorved Kvinde og Mand ligestilles. Vælgertallet er herved blevet omtrent fordoblet. Til de Titusinder af Kvinder, der i Aar for første Gang gaa til Valg, sige vi: »Brug Eders Valgret og glem ikke, hvem det var, der i Rigsdagen ferte Eders Sag frem!« 4. Ingen Valgalliance. Ved Indførelse af Forholdstalsvalgmaaden falder tidligere Aars Valgalliance bort. Hvert Parti faar nu klare sig selv. Socialdemokratiet gaar fortrøstningsfuldt til Valg under de ny Vilkaar. Vi stoler sikkert paa, at den gamle Kampiver og Kærlighed til vor store fælles Sag vil blusse op og anspore til energisk Agitation. I Aar holdes Mandtal over vor Styrke, hver Stemme tæles, og en enkelt kan muligvis gøre Udslaget. Mand og Kvinde bør gensidig opmuntre hinanden og kappes med hinanden om at møde frem og stemme paa Socialdemo­ kratiets Liste.

Parti af Alderdomshjemmet i Guldbergsgade (Hovedfløjen)

6 Arbejde og Program.

I de 16 Aar, Socialdemokratiet har haft Sæde i Borgerre­ præsentationen, har vor By gennemgaaet en stærk Udvikling. I denne Periode er det nuværende Stor-København skabt. Paa saa godt somalle Omraader er indført kommunale Frem­ skridt, hvilket nærmere vil fremgaa af nedenstaaende Enkelt­ heder. 7 =* Alderdoms-Understøttelsen. I 189? anvendtes til Alderdomsunderstøttelse her i Køben­ havn et Beløb af 653,000 Kr., paa Regnskabet for sidsteAar er opført et Beløb af 1,800,000 Kr. Med andre Ord Understøt­ telsen er i disse 16 Aar vokset med 184 °/o, medens Indbygger­ tallet kun er steget med 32 °/o. Saalænge Højre sad ved Magten, var Understøttelserne knappe og endda vanskelig at opnaa. Til Alderdomshjem anvendtes da en gammel trist Bygning ved Nikolaj Plads samt en Del af Frelserens Arbejdshus paa Christianshavn. Lokalerne vare smaa, lavloftede og uhyggelige. Fra Socialdemokratiets Side rejstes Krav om en tidssvarende Bygning, og Resultatet blev det nuværende Hjem, en Bygning til 800,000 Kr. med høje og lyse Lokaler, omgivet af hyggelige Haveanlæg. Understøt­ telserne er ligeledes paa Foranledning af Socialdemokratiet blevet betydelig forhøjede og udredes nu efter følgende i Fjor vedtagne Grundregler: Enlige Personer, Mænd og Kvinder, erholde nu i Understøttelse indtil 360 Kr. aarlig foruden et Tillæg af 2 til 8 Kr. maanedlig for hvert uforsørget Barn. Ægtepar erholde i Understøttelse indtil 14 Kr. ugentlig for uden lignende Tillæg til uforsørgede Børn. Tidligere blev Legater, Pensioner og anden Understøttelse fradragne Alderdomsunderstøttelsen, men efter et af Socialde­ mokratiet i Rigsdagen indbragt Forslag er Loven bleven for-

Boserup Sanatorium.

8

andret saaledes, at anden Understøttelse indtil Beløb af 100 Kr. aarlig ikke maa fradrages. For saa godt som hele Arbejderstanden og Middelstanden eller for 8A af Byens Befolkning er Alderdomsunderstøttelsen, naar undtages Fattigvæsenet, den eneste offentlige Tilflugt og Trøst paa de gamle Dage. For dens videre Udvikling og hu­ mane Forvaltning vil Socialdemokratiet som hidtil være den bedste og stærkest interesserede Vogter. Boserup Sanatorium . I en naturskøn Skovpark mellem Kattinge Sø og Roskilde Fjord ligger Københavns Mands- og Kvindesanatorium med Plads for ialt 150 Patienter. Tuberkulosen hører til en af vor Tids frygteligste Svøber. Ingen Sygdom kræver saa mange Ofre som den. Den trives bedst under daarlige Bolig- og Ernæringsforhold og er mere end nogen anden en Fattigmandssygdom. I Slutningen af Halv­ femserne rejste Socialdemokratiet Krav om, at Staten skulde optage Kampen mod denne Sot. Men Staten vendte det døve Øre til. Agitationen førtes saa ud i Befolkningen, hvor vort Krav fandt villigt Øre. De danske Sygekasser indsendte en Adresse til Rigsdagen med 228,000 Underskrifter som Støtte for vort Krav. Men Tiden gik, og intet alvorligt blev foretaget. Saa gik Københavns Kommune i Spidsen og byggede for egen Regning sit Sanatorium ved Boserup. Bygningen kostede 670,000 Kr. med aarlige Driftsudgifter til c. 150,000 Kr. Foruden Boserup Sanatorium har Kommunen en endnu større Afdeling for Tuberkulosepatienter paa Øresundshospi­ talet. Kampen mod Tuberkulosen har ikke længer den haab- løse Karakter som tidligere. En passende og rettidig Kur har vist i de allerfleste Tilfælde at bringe godt Resultat. Køben­ havns Kommune har Ære af, at den forud for Staten og alle andre Kommuner gik i Spidsen for denne Samfundssag. 7*9

Grundplan af det ny Bispebjærg Hospital. i— 1 2. Sygebygninger. 1 3. F'orsamlingsbygning. 14. Vandtaarn. 15. Ka­ pel og Lighus. 16 og 23. Isolationsbygning. 17 og 22. Sygeplejerske- bygning. 18. Køkkenbygning. 19. Vaskeribygning. 20. Tennisplads. 2 1. Badebygning. A. Administrationsbygning. B. Overlæge­ bolig. C. Inspektørbolig.

10

Det ny Hospital paa Bispebjerg. Efter Forslag af Finansborgmester Jensen vedtog Kommunal­ bestyrelsen den 2. Marts 1908 at opføre et nyt Hospital ved Bispebjerg paa 1278 Sengepladser. Udgiften er anslaaet til 9 Mili. Kr. Hospitalet skal ligge paa den sydøstlige Skraaning af den høje Bispebjerg Bakke; en Beliggenhed, der frembyder fortrinlige Lys- og Luftforhold. Arealet bliver 37V2 Td. Land, og Hospitalet skal bygges efter Pavillonsystemet med 12 To- Etagers Sygebygninger anbragte i 2 Rækker paa hver Side af et bredt Haveanlæg. Udenom Sygebygningerne ligge de øvrige Bygninger skudt ud til Siderne. En Del af Stuerne ere 1-Sengs Stuer, men disse ere ikke »Eneværelser« som paa Kommunehospitalet, men forbeholdt meget syge Patienter. Til Bygningerne høre Verandaer med direkte Adgang til en til hver Sygebygning hørende 4000 □ Al. storHave. Bygningerne, hvis Tal naar op til 30, skal opføres af røde Mursten og for­ bindes med brede Tunneler, der benyttes til Transport samt til Optagelse af Vand-og Damprør. Naar Hospitalet staar færdigt, vil det afhjælpe et følt Savn og sta som et smukt Vidnesbyrd om Kommunalbestyrelsens humane Forsorg for de Syge. Skolevæsnets Forbedring. I 1893 var Friskolebørns Bespisning en Sag, der varetoges af en privat Forening. Vort Parti krævede, at Kommunen burde yde sin Støtte hertil. Der bevilges nu af Kommunen i dette Øjemed 25,000 Kr. Sidste Aar bespistes 4867 Børn 3 Gange ugentlig i Januar—Marts, og der uddeltes ialt 307,685 Portioner Middagsmad. Siden 1895 har Socialdemokratiet i Rigsdagen stillet For­ slag om en betydelig Udvidelse af Bespisningen saaledes, at

En af Bispebjærg Hospitalets Sygebygninger.

Staten betalte Halvdelen; men dette Forslag er desværre af Regeringen og de andre Partier hensyltet i et Udvalg. De Ældre indenfor Socialdemokratiet forstaar, hvad Kund­ skab er værd, og véd af Erfaring, hvor tarvelig en Undervis­ ning Skolen bød dem i deres Barndom. Det har derfor saare naturligt været en Hovedopgave for Socialdemokratiet, lige fra det Øjeblik det fik Sæde i Borgerrepræsentationen, at kræve Kommuneskolen højnet. Allerede i 1893 krævede vi en forbedret Undervisningsplan i Forbindelse med en Fortsættelsesskole for den konfirmerede Ungdom. Begge Dele foruden mange andre Reformer er nu gennemført. Ved Oprettelse af Værneklasser, Hjælpeklasser for­ udenNormalklasserne bliver Undervisningen afpasset efter det enkelte Barns Modtagelighed. For de særlig flinke Børn blev der i Fjor oprettet 13 Mellemskoleklasser, som i Aar vil blive efterfulgt af 19 andre, hvorved Vejen aabnes for Fattigmands Barn til at naa frem til Undervisningens højeste Maal. Til Fortsættelsesundervisningen samles nu en mandlig og kvinde­ lig Ungdom paa henimod 3000 Elever, til hvis Undervisning der for det kommende Aar er budgetteret et Beløb af 80,000 Kr. Som ny Fag er for Kommuneskolens Drenge indførtSløjd og for dens Piger Gymnastik, Tegning samt Husgerning og Madlavning, der er et ganske fortrinligt Fag for de ældste Piger, som her­ ved indøves i daglig Madlavning, Vadsk og Rengøring. Faa Fag har som dette Evne til at fremme Samarbejdet mellem Skole og Hjem, ligesom ogsaa dets teoretiske Side fortrinlig støtter andre Skolefag som Dansk, Regning og Naturfagene. Maalt i Penge viser Kommuneskolens Fremgang sig i, at dens Udgifter, der i 1893 kun androg 1,600,000 Kr., i sidste Regnskabsaar beløb sig til 3,515,000 Kr. og for det kommende Aar er anslaaet til en Udgift af 4,800,000 Kr.

Bespisning af Friskolebørn

•4 Det første danske Skolehjem.

En Hovedopgave for den kommende Tid maa blive en bedre Omsorg for ulykkeligt stillede Børn. Vor Tids Produk- tionsmaade med baade Mand og Hustru som Erhverver gør det umuligt for mange Hjem at værne Børnene mod Stor­ stadens Fristelser og Farer. Samfundet maa her gribe ind og gribe ind i Tide, saa snart Barnet begynder at skeje ud for at forebygge, at det gaar moralsk til Grunde. Af disse Grunde var det, at Socialdemokratiet i Fjor frem­ sat e sit Forslag omOprettelse af det førstedanske Skolehjem. Hjemmet bliver beliggende paa Christianshavn og skal fore­ løbig optage Børn, henviste af Værgeraadene, hvilket vil sige Børn, som er begyndt at skeje ud, men om hvilke der er godt Haab om F'relse. Børnene skulle tilbringe Dagen fra tidlig Morgen i Skolehjemmet, hvor de undervises og faa fuld For­ plejning. Om Aftenen Kl. 6 vender Børnene tilbage til For­ ældrene, hvorved Baandet mellem dis e og Børnene bevares. Det er Meningen at oprette lignende Skolehjem i andre By­ dele. Den aarlige Bekostning er anslaaet til 26,000 Kr., hvoraf Staten betaler Halvdelen. Ved dis e Hjem vil forhaabentlig mangt et ulykkeligt Barn drages bort fra demoraliserende Omgivelser og frelses, først og fremmest til Gavn for Barnet selv, og til Glæde for Forældrene; men ogsaa til Gavn for Samfundet, der ved disse forebyggende Foranstaltninger vil spares for Udgifter til Fængsler, Straffeanstalter og Fattigfor­ sørgelse.

Et Skolekøkken i Virksomhed

Arbejdsløsheden. Kommunens Stilling før og nu.

I Borgerrepræsentationens Møde den 10. April 1893 — det første, hvori Socialdemokrater deltog — forelaa et An­ dragende fra de samvirkende Fagforeninger, hvori dis e androg om Hjælp til Arbejdsløse til Betaling af resterende Husleje og Indløsning af pantsat e Seng- og Gangklæder samtVærktøj. Andragendet forkastedes enstemmig af Magistraten og med alle Stemmer mod 6 af Borgerrepræsentationen. Saa fjendtlig­ sindet var Stemningen den Gang mod Arbejderne, og saa ringe Magt havde den Gang Arbejdernes Talsmænd. I sidsteAar har Arbejdsløshedsspørgsmaalet ogsaa været for i Borgerrepræsentationen og er atter ligesom for 16 Aar siden rejstaf Socialdemokratiet. Men i Aar er det mødt medVelvilje og Forstaaelse, og der er af Kommunens Kasse sidste Aar ad 3 Gange bevilget tilsammen 340,000 Kr. Der er desuden i det forløbne Aar bevilget 30,000 til de faglige Arbejdsløsheds­ kasser, hvilket Beløb i det kommende Aar vil stige til 110,000 Kr. Ogsaa paa anden Maade er der ydet Hjælp i Anledning af Arbejdsløsheden nemlig ved at store kommunale Arbejder sættes i Gang og fremmes med størst mulige Hurtighed. Blandt saadanne kan nævnes til at omspænde et Areal paa 150 Tdr. Land. Bekostningen ved detteAnlæg er anslaaet til 1,500,000 Kr., der for største Delen gaa til Arbejdsudgifter. Parken skal rumme Pladser til forskellig Sport og Leg samt til store Folkemøder og vil sikkert i Fremtiden blive Skuepladsen for et rigt Friluftsliv. Grunden til denne Forandring er let at faa Øje paa.

Fælledparken, der vil komme

1 1893

havde Socialdemokratiet kun

2 Borgerrepræsentanter, i 1908

— 1909 er Socialdemokratiet Repræsentationens

største og

ledende Gruppe. Alene den Kendsgerning maa være tiltrækkelig Opfordring til alle Arbejdere og Arbejderhustruer at møde frem til Val­ get for at bevare Socialdemokratiets Magtstilling.

Gasværksarbejde i 189?.

18

Kommunen som Arbejdsgiver. For 16 Aar siden var det forbudt Kommunens Arbejdere at tilhøre deres Fags Organisation. Den i Grundloven hjemlede Foreningsret var .under Højres haarde Regimente nægtet de kommunale Arbejdere. Arbejdstiden var den Gang lang og Lønnen lille. Ved Gasværkerne f. Eks. var Arbejdstiden 12 Timer, skiftende hver 4. Uge med Dag- og Natarbejde. Arbejdet var strængt og stærkt opslidende og foregik i Lo­ kaler og under Forhold, der kun tog lidet Hensyn til Hygiej­ nens Fordringer. Store Forbedringer er siden da gennemførte. 8-Timersdagen er gennemført i stor Udstrækning, og Københavns Kommune staar i dette vigtige Spørgsmaal somBanebryder. Organisations­ ret en er fuldt ud anerkendt, og Lønningerne er flere Gange hævede, saaledes i 1898 og nu sidst ved Lønreformen af 1909, ved hvilke Kommunens Embedsmænd, Lærere, Politi, Funk­ tionærer og Arbejdere vil faa Lønforbedringer til et samlet Beløb af c. 2 Millioner Kr. Højre og nogle »liberale« Venstre- mænd vare Modstandere, men heldigvis var disse saa faa i Tal, at de ikke formaaede at hindre Reformens Gennem­ førelse. Nøje knyttet til Lønreformen er i Aar gennemført en sionslov for alle Kommunens Embedsmænd. Samtidig med, at Planerne fremsattes til det store Viger­ slev Gasværk, blev der fra Socialdemokratiets Side stillet For­ slag om, at Kommunen paa sine vidtstrakte Grunde i Valby opførte Boliger for Værkets Arbejdere og Funktionærer. For­ slaget vandt Tilslutning, og der er foreløbig opført Bygninger med 12 Tre-Værelsers- og 42 To-Værelseslejligheder samt 2 Butikker. Lejlighederne, hvortil hører Haver og Legepladser, ere forsynede med alle Nutidsbekvemmeligheder, og maa be­ tragtes somMønstre for Arbejderboliger. Lejen beregnes billigst mulig. Kommunen tilstræber ikke som andre Husværter Over-

Pen­

Gasværksarbejde i 1909.

20

skud, men kun Dækning for Udlæg og Drift. Det vilde være ønskeligt, om denne Form for Arbejderboliger med fri og sund Beliggenhed maatteafløse de skrækkelige Kaserner med Baggaarde og Mellembygninger, hvori de flesteArbejderfamilier nu maa henleve deres Liv.

Kommunens Finanser. Ny Skattelove.

Ved Skattelovene af 1903 fik Kommunen ganske vist Ad­ gang til at opkræve Skat af Aktieselskaber og udenbysboende, der driver Næring her i Byen, samt tillige en Andel i den Ejendomsskyld, der afløste den tidligere Bygningsafgift til Staten, men samtidig hermed blev Indkomstskatprocenten ned­ sat fra 3 til 2Vs. Disse Skatteændringer har dog langtfra været tilstrækkelig til at skaffe Ballance paa Kommunens Regnskaber, der siden 1899 har vist Underskud. Følgen har været, at Kommunen har maattet stifte store Laan ikke alene til pro­ duktive Øjemed, men ogsaa til Dækning af daglige Fornøden­ heder. Kommunens faste Gæld er nu vokset til 135 Miil. Kroner. At leve paa Gæld er usund Finanspolitik baade for den enkelte og for Samfundet. For Indehaverne af store Indtægter og For­ muer er det derimod en herlig Tilstand; idet Kapitalen herved skaanes for ny Skattepaalæg og tillige faar Lejlighed til sikker Anbringelse af Laan mod solide Renter. For at bøde paa denne utaalelige finansielle Tilstand fore­ lagde Finansborgmester Jensen for omtrent 2 Aar siden 2 ny Skattelovforslag, et om Skala og et om Ejendomsskatter. Det sidste medførte bl. a. Skat paa den rens egne Udlæg eller eget Arbejde, men som skyldes For­ anstaltninger, f. Eks. Anlæg af Sporveje, Veje, Pladser ell.

Indtægts- og Formueskat med stigende

Grundværdistigning, der ikke er Følge af Eje­

Kommunale Arbejderboliger ved Valby Gasværk.

22

lign. udførte af Samfundet. Den stigende Skala for Indkomst­ skatten begyndte med 7 » % for Indtægter paa 800 Kr. og er jævnt stigende til 5 % for Indtægter paa 100,000 Kr. og derover. Disse Skattelove hviler paa det sunde og retfærdige Princip at lægge Skattebyrden paa de Skuldre, der har Evne til at bære den. For Arbejderstanden, Middelstanden og mindre Em­ bedsmænd med Indtægter op til c. 4000 Kr. vil dis e Skatte­ love betyde Nedsættelse uden derfor at paalægge de velstil­ lede Klasser mere, end hvad der med Billighed kan kræves af dem. Disse retfærdige og tidssvarende Skattelove, der for Tiden hvile i Indenrigsministeriet, ere en slem Torn i Øjet paa Højre. Deres Gennemførelse vilde bringe København over de sti­ gende pekuniære Vanskeligheder og skabe Betingelser for en sund og lykkelig Udvikling baade af vort Næringsliv og for den Del af Befolkningen, for hvem en human Løsning af de kommunale Opgaver er en Livsbetingelse. Antisocialisterne. Skønt Forholdstalsvalgmaaden gør det muligt og betinger, at hvert Parti nu gaar til Valg med egen selvstændig Liste, har Højre og Regeringspartiet (Venstreoverløberne) dog rottet sig sammen for i Fællesskab at tilrive sig Magten i Kom­ munalbestyrelsen. Tidligere kaldte de sig »Borgerlistefolk« med Alberti som Hovedfører og Enhedsmærke. De ynde at kalde sig »upolitiske«, skønt ingen er mere gennemsyret af politisk Magtsyge, end netop de. Skønt ellers uenige om mange Spørgsmaal, har de dog ogsaa vigtige Sammenknyt­ ningspunkter: nemlig Had til Socialdemokratiet, Kærlighed til Københavns Befæstning til Lands og Vands samt en levende Bestræbelse for at værne Kapitalistklassens Interesser.

21

Ikke et eneste frisindet Forslag knytter sig til deres Virk­ somhed i Borgerrepræsentationen. Sejrer Antisocialisterne til Valget i Marts, vil det vække vild Glæde indenfor Overklasserne, blandt Fabrikant- og Kapi­ talistringe, hos Fæstningsbyggere og de gamle Provisorister, og blandt alle Byens Snobber. Monopolindehaverne vil juble, og Sporvejsaktierne vil gaa mægtigt op. Men der vil komme trange Tider for Smaafolk og jævne Borgere, som for de kommende 4 Aar vil være lukket ude fra Indflydelse paa Byens Styrelse. 7 ^ Vælgerhærens Kærne. Arbejdernes og Middelstandens Mænd og Kvinder udgør den faste Kærne blandt de 124,000 kommunale Vælgere. Arbejderne har i mange Aar kæmpet en haard Kamp mod Kapitalmagten. Kun ved enige og stærke Organisationer har det været muligt for dem at hævde en nogenlunde taalelig Stilling. Middelstanden omfatter Tusinde af smaa Handlende, Næ­ ringsdrivende og Industridrivende. Den trykkes stadig stærkere af Stormagasiner og industrielle Ringdannelser, der ved Hjælp af mægtige Driftskapitaler knuser de smaa Bedrifter og tvinger disses Indehavere over i Lønarbejdernes Rækker. Mange Middelstandsmænd har hidtil ved politiske og kom­ munale Valg modarbejdet sine egne Interesser ved at stemme paa Kapitalismens Repræsentanter, hvad enten disse er op- traadt som Højremænd eller har maskeret sig under Navn af Borgerlistemaend eller Antisocialister. Den for Tiden herskende frygtelige Arbejdsløshed, der i Vinter tungt knugende hjemsøger vor By og skaber Nød i Tu­ sinder Hjem, er en Frugt af Antisocialisternes Politik. Mere end noget andet maa saadanne Tilstande aabne Øjnene for Nødvendigheden af, at alle Arbejdere og Middelstandsfolk

24

slutter sig ubrødelig sammen for at værne deres økonomiske Eksistens og deres Hjem mod den hærgende Ødelæggelse. De Reformkrav, Arbejderne stille, falde nøjagtig sammen med de Reformer, Middelstanden trænger til. Eksempelvis skal vi anføre: En forbedret Folkeskole, en human Alderdomsforsørgelse, en betrygget Sygepleje, en rigelig Fattigforsørgelse, en om­ hyggelig Børneforsorg, en retfærdig Skatteordning med stigende Skala osv. Ingen er i Stand til at nævne et eneste socialt Re­ formkrav, hvor ikke Arbejder- og Middelstandens Interesser paa det nøjeste falder sammen. Arbejder- og Mid elstands Mænd og Kvinder, husk dette paa Valgdagen den 12te Marts! De Aar, hvori Socialdemokratiet har haft Sæde i Borger­ repræsentationen, har været en rig Udviklingsperiode, rigere end nogen anden, i vor Bys Historie. Socialdemokratiets Navn er knyttet til alle de kommunale Fremskridt, der er gennem­ ført i denne Periode. Som vor bedste Anbefaling tør vi lade Kendsgerningerne tale, og som vort fremtidige Program trø­ stig henvise til 16 Aars kommunalt Arbejde.' Til enhver kommunal Vælger, der ønsker dette Arbejde fortsat, støt og roligt som hidtil, siger vi Stem paa Socialdemokratiets Liste! 7=9 Den bedste Anbefaling.

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker