292663714

Celler ordnede i 4 Batterier med en Kapacitet af 270 Ampere-Timer. De kunde altsaa ialt forsyne omtrent 50 Lamper med Stl-oin i 10 Timer eller 500 Lamper i en Time. I Batteriets Bedding var indskudt eh Modstands- kasse med fine Variationer, hvorvcd man lil enhver Tid kunde regulere Ladningen. En Ampere-Maaler angav Ledningsstrommens Styrke og en Aarons Mauler deii Strom, der brugtes til Ladningen, medens en anden benyttedes til at vise den Strom, Akkumulatorerne af- gav til Lamperne. Man kuiide dcrved stadig kohtrollere Batteriets Ny11cvirkning. Efter hvad der blev mig opgivet, var man i det Ilele taget vel tilfreds med Akkumulatorerne, iscer de sidste i Kasserne af brandt Ler, og man agtede at ud- vide Systemet betydeligt i den nsermeste Fremtid. I Dessau brugtes i den senere Tid Khotinskys Lam­ per til 108 Volts Spreading og 0,6 Ampere. Tidligere liavde man anvendt Edisonlamper. Prisen for en 16 Lys Glodelampe pr. Time var 5 Pfenninge og desuden en aarlig Afgift pr. installeret Larnpe af 10 Rmk. Theatret og Hertugen betalte dog kun 3 l/2 Pf. pr. Lampetime og en Afgift af 8 Rmk. pr. Aar. Trods den forholdsvis lioje Pris for Belysningen og den store Lampeafgift, den storste, der findes noget- steds, er det okonoiniske Udbytte af Stationen neppe stor, og saavidt jeg kunde forstaa var der lige Ballance i Regnskabel. Men der arbejdes ogsaa under meget uheldige Forhold, idet de i Hertugens Palads installerede Lamper kun i ganskc enkelte Tilfaelde, et Par Gange om Aarct, benyttes i nogen storre Udstrakning, ligcsom ogsaa Theatret ikke spiller liver Allen. De 2/3 af de installerede Lamper have derfor forholdsvis en kort Gjenneinsnitsbrandetid. Af de 2400 installerede Lam­ per brandte som Maximum kun 1200 Stk. Stationen er efter min Formening for stor for Gas- maskiner. Gjennemsnitlig bruges der 1 Kubmeter Gas pr. Hestekraft, som dog, selv om man regner lavt, maa koste ca. 8 a 9 Pfenninge. Ved Dampkraft vilde man kunne have den samme Kraft for mindst det Halve af dette Belob. Llibeck (57,000 Indbyggere). Llibeck er den forste By i Tyskland, som bar an- lagt en Gentralstation for egen Regning og selv over- taget Driften. Det var ikke uden mange Betaenkelig- lieder og Overvejelser, at man bcsluttede sig hertil. Thi Sagen var dengang ny, og man liavde ined Hensyn til Centralstationer ingen Erfaringer at stotte sig til, da Berlineranlaegene kun liavde en ringe Udstrakning og egentlig vare at betragte som Forsog, der endnu ikke liavde godtgjort Noget. Den forste Anledning gav Edisonselskabet i Berlin, som igjenncm sin Agent i Rostock i Februar 1884 ind- gav et Andragende om Koncession paa et Gentralanlaeg i Llibeck. Dette Andragende henvistes til Direktionen for „stfidtisclle Gemeindeanstalten", som efter noje Over- vejelse at Sagen i Oktober 1885 indstillede til Senatet at forkaste Andragendet og tilraadede at Byen selv tog

He store Maskinef ere i Gang, benyttedes en efter Si- gende soerdeles god Regulator fra Schrabetz i Wieti. Af Dynamomaskiner som vare af Typen Edison- Hopkinson med Trommelbevikling fandtes ialt: 2 Stk.a300 Ampere og 120 Volt 1 a 225 x „ i i „ n n n 1 -i a 45 „ „ „ „ tilstrakkclige til en Forsyning af 1800 Stk. 10 Lys Glodelamper. Der er desuden Plads til en Maskine a 300 Ampere cller 600 Glodelamper. Ialt var der installeret 2400 Lamper, hvoraf om- trent 800 Stk. i Theatret, 800 i dot hertugelige Palads og 800 bos Private. Ledningerne ere anlagte efter Toledersystemet med ialt 7 Hovedledere, deraf 2 til det umiddelbart ved Si- den af Stationer! liggende Theater. Der var altsaa ialt 7 store Knudepunkter, hvorfra Fordelingslederne udgik til alle Sider; de enkclte Fordelingsledere stode ikke i indbyrdes Forbindelse med binanden. — Tabet i Hoved- ledningerne var ved Maximalbelastningen 7 Volt, i For­ delingslederne 11/2 a 2 Volt. Spsendingen i Knudepunk- terne holdes konstant paa 108 Volt. liver Hovedled- ning liavde sit Voltmeter, som viste Spaendingcn i hvert Knudepnnkt, og for at liolde Spsendingen konstant kunde der dels indskydes Modstande i Stmnlobet, dels i Ma- skinernes Sliuntbevikling. Alle Maaleapparater, Strom- og Sprendingsmaalerne, Rheostater, Stromafbrydere — kortsagt Alt, hvad der horte til Reguleringen, var samlet i ct Rum ved Siden af Maskinlokalet og betjentes af en Mand. Gasmaskinerne ere ufordelagtige, naar de ikke virke med den tulde Kraft. Lader man en Gasmaskine arbejde med halv Kraft, faar man en betydelig mindre Nytte- virkning, end ved Benyttelsen af hele Kraften. Det hal­ ved Forsog i Dessau vist sig, at man ved at lade en Maskine gaa med halv Kraft brugte omtrent 50 pGt. mere Gas pr. Hestekraft, end ved fuld Belastning. Da det nu er umuligt at afpasse Kraften efter de til enhver Tid brandende Lamper, bar man for at bode lierpaa installeret et Akkumulatorbatteri i en Kjaelder. Dette Batteri staar i Parallelforbindelse med Hovedledningen og kan saaledes modtage den til enhver Tid overflodige Strom. Paa den anden Side, naar Maskinerne i enkelt 0jeblik paa Crund af, at der pludselig trendes en stor Del Lamper, 'ikke er istand til at producere den for- nodne Strom, trader Akkumulatorerne til og bjoelper med til Forsyningen. Endelig benyttes de, naar For- bruget af Belysning er ringe, f. Ex. om Natten efter Kl. 11, naar Stromstyrken synker under 16 Ampere. 1 saa Tilfaelde standses Gasmaskinen og Akkumulatorerne overtage alene Forsyningen. I Dessau tjene Akkumula- torerne tillige som Reserve- eller Nodbelysning for Theatret, naar dette er i Gang. De indskydes da ude- lukkende paa Theatrets Ledninger og overtager For­ syningen, livis der af en eller anden Grand skulde ind- traffe et Ulield med Gasmaskinerne eller det andet Ma- skineri. En lignende Anordning er truffet Here andre Steder, blandt andet ogsaa i Darmstadt. Akkumulatorerne vare af Khotinskys Konstruktion og bestod af en seldre Afdeling i Trsekasser og en nyere og bedre i Kasser af brandt Ler. Der var ialt ca. 300

/

■ / /

Made with FlippingBook - Online magazine maker