292663714

* . . 14 Maskinerne vcd 1/4 Fyldning ikke forbruge mere end 7,5 Kilogram Damp pr. indiceret Hestekraft og ved fuld Belastning ikke over 10 Kilo og et Kulforbrug af ikke over 0,<) Kilogram pr. indiceret Hestekraft. Ved Proven havde Entrepreneuren Lov til at anvende de Kul, som ban fandt mest passende. Ved Driften, livor Maskinerne oftO maa arbejde ufordelagtigt, brugtes pr. effektiv Heste- kfaft i Gjennemsnit 2,5 Kilogram Kul i Timen, og da en effektiv Hestekraft aeqvivalerer 10 Lampebraendetimer, liver a 10 Normallys, er Udgiften pr. Lainpebraendetime altsaa i Gjennemsnit 1/ i Kilogram Kul. Der tindes ialt 3 Dampmaskiner — 2 Stk. paa 100 a 120 Hestekraft og 1 Stk. paa 50 a 75 HK.; der er altsaa Dampkraft til ialt licit- over 3000 samtidig braen- dende Lamper. Den lille Maskine bruges voesentligst om Dagen eller naar Stromforbruget ikke overstiger 250 Ampere (500 Lamper). Alle Maskinerne virke ved Toug- traek paa en belles Axel, som gaaer paalangs igjennem bele Maskinsalen, og paa denne Andes de lornodne Frik- tionskoblinger, saa at enbver Dampmaskine eller Dynamo efter Behag kan saettes til eller fra. Dampmaskinerne have et Omdrejningstal af ca. 70 i Minutet, Transmissionsaxlen 220 og Dynamoerne 550. Dynam oer. Af disse Andes ialt 4 Stk. Kompound- Dynamoer af Schuckerts Fladringsmaskiner, liver til 350 Ampere og 110 Volts Spaending; ialt kunne Maskinerne forsyne ca. 3000 Lamper. I den naermeste Fremtid vil der blivc opstillet en 5te Maskine, og der er da Plads til endnu en Maskine. A pp a ra ter o g L edn in g sn e t. Fra Dynamoma- skinerne fores Ledningerne under Gulvet til Rcgulerings- braedtet, der naesten indtager den ene Laengdevaeg i del store Maskinlokale. Her forenes de positive Ledninger med en Samleledning af blank Kobberbaand og de ne­ gative mod en anden, men forinden Samlingen er der anbragt de fornodne Stromafbrydere, Amperemaalere og Sikkerbedstraade, ligesom der ogsaa Andes en Spaen- dingsmaaler for liver Maskine. Foruden Hovedlednin- gerne fra Dynamoerne er tillige disses Sbuntbeviklinger fort til Fordelingsbraedtet til liver sin Rheostat, livorved man altsaa efter Behag kan variere Modstandcn i en hvilkensomhelst Dynamos Sliuntbevikling og denned Spaendingen. Haandtagene til Rheostaterne ere anbragte pah en faelles Axe, saaledes at de kunne manipuleres liver for sig eller alle samtidig. Man opnaaer derved tillige at kunne fordele Stromfrembringelsen paa de for- skjellige Dynamoer, som man onsker. Fra Samleledninger forgrener sig de 9 Hovedled- ninger, som forer den elektriske Strom ud i Byen til Konsumenterne. Fiver Ledning liar sin Stromafbryder, Sikkerhedstraad og Ampere-Maaler, saa at man til cn- liver Tid kan se, hvormegen Strom der gaaer igjennem liver Ledning. Fiver Hovedledning ender i et Knudepunki med en Fordelingskasse, bvorfra der udgaaer en eller Here For- delingsledere, hvormed Husledningerne forbindes. Hoved- ledningerne, som i Almindelighed kaldes „feeders", svarer til Flovedgasledningerne ved et Gasvaerk og Fordelings- lederne til de almindelige Gadeledninger, bvorfra Slik- rorene udgaae. Kun er der den Forskjel, at medens der ogsaa fra Hovedgasledningerne kan anbringes Stik-

ror til Konsumenterne, Andes' der ingen Forgreninger til Lamper umiddelbart fra en elektrisk Hovedledning, fordi Spaendingen i denne varierer saa staerkt, at Lamperne ville lide derunder. Det er nu Principet i ethvert elek­ trisk Anlaeg at bolde Spaendingen konstant i Knude- punkterne. Dette opnaaes i Regelen derved, at der fra hvert Knudepunkt fores en Ledning tilbage til Stationen, livor den saettes i Forbindelse med et Voltmeter, der altsaa angiver den Spaending, som Andes i det paagjael- dende Knudepunkt, og man sorger da for at bolde denne Spaending konstant enten ved at indskyde Mod- stande i Dynamoernes Maghetbevikling eller ved Regu- lering af Hastigheden paa Dampmaskinerne eller paa anden Maade. Schuckert liar udtaenkt en sindrig Tndretning lil at foretage denne Regulering automatisk og bar forste Gang bragt den i Anvendelse ved Centralstationen i Liibeck. Senere er den indfort vcd alle af Schuckert byggede Gentralstationer og liar vist sig saerdeles brugbar og hensigtsmaessig. Den bestaaer af en Solenoidc (vide Fig. 21, som viser et Skema af den automatiske Regulering), hvis Bevikling staaer i Forbindelse med den ovenfor omtalte Retourledning fra et Knudepunkt. Solenoidens Kjserne kan bevaege sig iinellem 2 Kontakter, og, eftersom den tiltraekkes mere eller mindre, slutte det ene eller andet af 2 Stromlob. Hvert af disse Stromlob bar sit eget Rclais, som ved en Vaegtstang kan paavirke et Anker af samme Beskaffenhed som Ankeret i et Ubr og der­ ved bringe et Stighjul i roterende Bevaegelse. Ankeret laaer sin frem- og tilbagegaaende Bevaegelse fra en ro­ terende Axel og svinger frit over Stigbjulet uden at berore dette, naar der ingen Strom er i Relaiserne. Indlades en saadan trykkes den ene eller anden Lap paa Ankeret lied paa Stigbjulet og denne faaer da en Bevaigclse i den ene eller anden Retning, eftersom der er Strom i det ene eller andet Relais. Stigbjulet er anbragt paa en bul Metalvalsc, som paa Omkredscn er forsynet med Kontaktribber af forskjellig Laengde. Et bojeligt Kabel er gjennem den Rule Axel fort ind i Valsen og i fast Forbindelse med denne, og nedenunder Valsen er anbragt lige saa mange Fjederkontakter, som der er Kontaktribber paa Valsen. Fra enbver af disse Fjeder­ kontakter forer en Kobbertraad til de enkelte Traadspi- raler i en Rheostat og fra denne gaaer Hovedledningen ud i Byen. Metalvalsen ligger altsaa i Hovedledningens Stromlob. Reguleringen foregaaer nu paa folgende Maade. Solenoiden er indstillet saaledes, at dens Kjerne svaever frit uden at berore nogen af Kontakterne, saalsenge der er normal Spaending i Knudepunktet. Synker denne l/ 2 Volt eller derunder fordi der f. Ex. pludselig er taendt en Del Lamper, vil dette medfore en fonnindsket Strom i Solenoidens Bevikling, dens Magnetisme sva 3 kkes og Kjernen synker. Derved tilvejebringes Beroring imellem Kjernen og den ene Kontakt, en Strom sendes i det ene Relais og dettes Vaegtstang trykker den ene af An- kerets Lapper ned i Valsens Stighjul. Valsen drejes derved i en saadan Retning, at flere af dens Kontakt­ ribber berore Fjederkontakterne og Modstanden i Hoved- ledningen formindskes. Paa Grund heraf stiger Spam-