292663714

Kablerne ere leverede fra det bekjendte Firnia Felten A Guilleaume i Muhlhauscn ved Koln og der er garanteret en Isolationsinodstand af 300 Millioner Ohm pr. Kilometer underjordisk Kabel. Ialt var der i Liibeek ncdlagt ca. 10,000 Meter Kabel med Tversnit varierende imellem 40 og 240 □ inni- Ivobber. Gjennemsnitsprisen pr. Meter Kabel var ca. 10 Rmk. Lamper. Af Larnper brugtes i Begyndclsen mest Edisonlamper til 0,53 Ampere; senere synes Khotinsky- Lamper at have fortnengt Edisons. En Glodelampes Varighed angaves til ca 000 Timer. ialt var der, da Stationen toges i Drug, installeret 1200 Larnper; et Aar efter altsaa i Slutningen af forrige Aar var Antallet foroget til 2000, og det er i stadig Stigning, saa at man allerede nu liar besluttet sig til at anskaffe en Dynamo mere. Den aarligc Gjennemsnits- brsendetid for liver Lampe var 510 Timer. B e ta lin g for e lek tr isk L y s Alle med de pri­ vate Ledningcr forbundne Arbejder udfores af Kommunen paa Konsumenternes Bekostning. Omkostningerne op- gives til orntrent 50 Rmk. for Forbindelsen imellem Fordelings- og Husledningen og 10 a 20 Rmk. pr. installeret Lampe. Stromforbruget maales ved Aarons Elektricitetsmaaler, hvoraf der svares en aarlig Leje efter Storrelsen; For en Maaler lil 10 Lys 8 Rmk. * 25 do. 12 „ .. 50 do. 24 „ 100 do. 40 „ Til Grundlag for Prisberegningen er lagt den Strom- mrengde som en Edisons Glodelampe til 10 Normallys forbruger i Timen. For en saadan Lampebraendethne betales %l/ 2 Pfennig, og for Glodelamper med andet Stromforbrug betales i Forliold liertil. For en Buc- lampe til 400 Normallys vil Afgiften blive 15 Pfg. pr. Time. Desuden svares en aarlig Afgift for liver instal­ leret Glodelampe af 5 Mk. og af liver Buelampe 25 Mk. For storre Stromforbrug gives en Rabat, som for en aarlig Benyttelse af: 1000 Timer og derover er 5 % 2000 do.................... „ 10 % 3000 do. „ „ „ 20 % Som gjennemsnillig Brugstid af en Lampe gjselder Summen afsamtlige til 10 Lys-Lamper reducerede Bnende- timer, dividerel med Antallet af inslallerede Lamper. Kommunen erstatter og foraycr alle Lamper, der uden Konsumcntens Skyld ere blevne beskadigede eller ubrugelige. Konsumenten maa dog selv bekoste Kul- spidserne i Buelamperne. Afkesning af Elektricitetsmaaleme skeer liver Maaned, men Belobet opkrmves kvartalsvis. En Glodelampe koster Kommunen i en gros Indkjob orntrent 2 x/2 Mk. Kommunen slutter forovrigt ogsaa separate Kon- trakter med Konsumenter om en bestemt aarlig Afgift for den elektriske Belysning. Der bliver da, efter Kon- sumentens Opgivelse om hvorlienge bans Lamper skulle braende om Aftencn fra Morkets Indtraeden, beregnel, hvormeget Stromforbrug dette aarlig belobcr sig til, og herefter bestemmes Betalingen. Der kontrolleres saa engang imellem om den stipulerede Braendetid overholdes.

dingen indtil den normale Tilstand er tilvejebragt. Sti- ger Spoendingen i Knudepunktet J/2 Volt eller derover, drejes Valsen i modsat Retning og Modstanden foroges da i Ledningen. Den roterende Axel, hvorfra Ankeret faaer sin Bcvaigelse er faelles for alle automatiske Regulerings- apparater. 1 Liibeek blev den drevet af Maskinens Hovedaxel, men ved do tleste andre Gentralstationer, som Schuckert liar udfort, bruges on Idle Elektromotor til at bevaege Axlen. Man sknlde synes, at del. var urationelt at regnlere Spaendingen ved Modstande i Forsyningsledningen, idet dettc jo altid er forbunden med et Krafttab. Ilertil maa iinidlertid bemaerkes, at denne Regii- leringsniaade er nodvendig ved Brugen af Kompound- Dynamoer. Thi disse Maskiner ere indrettede til at give konstant Polspaending uatliaengigt af dot storre eller mindre Antal Lamper, der braende. Da iinidlertid Ledningsinodstanden varierer i Forliold til Stromstyrken, er det nodvendigt at indfore en Regnlering ved'Mod­ stande for at liolde konstant Spaending i Ledningsnettet. Dc Modstande, der indskydes i LedniiTgerne ere imidler- tid ikke store og belobe sig liojest til ca \ l/ 2 %. Man er desuden Herre over, hvor stor Modstand man vil ind- skyde. Er der f. Ex. paa Ledningerne indskudt tcm- melig stor Modstand, kan man blot svaekke Magne- tismen i Dynamoerne ved at indskyde Modstande i Sliunt- beviklingerne. Derved synker Spaendingen saavel ved Dynamoens Poler som i Knudepunkterne, og de auto­ matiske Regulatorer ville da af sig selv- formindske Modstandene i Ledningerne. At de automatiske Regulatorer virkede praecist og for- bausende sikkert, havde jeg oftere paa min Rejse Lejlighed til at overbevise inig om, og man var ogsaa overalt meget veltilfreds med dem. De kunde ganske vist ikke overflodig- gjore en Mauds Naervaerelse ved Reguleringsapparatet; thi hvor del er af saa stor Vigtighcd, som ved et elektrisk Centralanlaeg, at liolde en bestemt Spaending, tor man overbovedet ikke stole paa automatiske Apparater. Men dc gjorde det let for Opsynsmanden at mannovrere med de mange Apparater og kontrollere Alt. Ledningerne i Liibeek ere anlagte efter Toleder- systemet. Fordelingslederne fra de forskjellige Knude- punkter staa ikke i indbyrdes Forbindelse med hinanden, men der er truffet Foranstaltninger til at foretage en saadan Forbindelse, livis det skulle vise sig 'onskeligt. Kablerne ere blyarmerede og ere i Gaderne nedlagte i Jernkasser af valsede Uformede Bjaelker med Smede- jernslaag (vide Fig. 22). Disse Kasser, som selvfolgelig ikke ere (aette, fyldes iinidlertid efterhaanden med Jord og danne fuldstaendige Drainledninger. Man taenker derfor i Fremtiden at bruge Blykabler armerede med Jernbaand, som uden Beskyttclse laegges i Jorden. Ved Forgreninger til Husene indskydes Okantede Jernkasser med Laag. Fordelingslederne blottedes her indtil Kobber- traaden og Huslednlngen vikledes omkring denne og loddedes omhyggeligt sammen med den. Derpaa ind- smeltedes Samlingen i Chatterton Compound (en Slags Asphalt). Ved Anlaeget nedsattes der for hvert femte Plus en saadan Forgreningskasse, fra hvilken Ledningerne eventuelt fartes til de naermeste Ejendomme,