292663714

byder gunstige Betingelser for et elektrisk Anloeg, skyldes for en stor Del den Omstiendighed, at Storhertugen onskedc Theatret belyst ved elektrisk Lys. Havde Staden ikke besluttet at bygge en Station, vilde Thea­ tret selv have bygget sin egen Station, hvorved det kommunale Gasvaerk havde mistet en af sine bedste Kunder, "filmed var der allerede fra en Del storre Gaskonsumenter trutfet Foranstaltninger til at indfore elektrisk Lys i dbres Etablissbmenter, ligesom ogsaa Storhertugen paataenkte at belyse Slottet med elektrisk Lys. Under disse Omstaendigheder besluttede Staden efter noje Avcrvejelse og efter at have konfereret med forskjellige Sadkyndige, deriblandt den bekjendte Elek- triker, Professor i Darmstadt, Kittler, selv at bygge en elektrisk Centralstation. Man havde jo allereke et nogenlunde financielt Grundlag for Foretagendet, idct Theatret alene skulde have 1800 Lamper (del er senere foroget til 2300) og Storhertugen 3 a 400. Fra Private gjorde man Regning paa 1000 a 1200, og paa Grund­ lag heraf besluttede man at indrette Stationen til en Forsyning af ialt 3000 samtidig bramdende Lamper, medens den dog senere skulde kunne udvides til den tredobbelte Storrelse. Der var endnu en saeregen Omstaendighed, hvorfor man besluttede sig til Bygningen af en elektrisk Central- station. Det kommunale Gasvaerk havde naaet Graend- scn for sin Produktionsevne og maatte udvides. hvilket kun kunde ske ved en delvis Flytning af Gasvaerket eller ved Bygning af et nyt Gasvserk, da der ikke var tilstraekkelig Plads paa det. nuvoercnde Gasvaerks Grund. Man stod desuden i Underhandlinger om at forsyne en Forstad til Darmstadt, Bessungen, med Gasbelysning, hvilket vilde give en ikke ubctydelig Tilvaext i Gasfor­ bruget. Under disse Forhold gjorde Staden Regning paa, at den ved at anlaegge en elektrisk Centralstation vilde kunne spare Omkostningerne ved Udvidelsen af Gasvaerket, medens man dog efterhaanden vilde kunne indvinde, hvad man table ved, at de storste Gaskonsu­ menter gik over til at bruge elektrisk Lys, og tilmed gjore Regning paa en Indtaegt af den paatamkte Central- station, om ikke strax, saa dog med Aarene. Denne Bercgning viste sig imidlertid snart at voere urigtig i en Henseende. Endskjondt Stationen ved min Naervaerelse kun havde vaeret i Drift i 4 a 5 Maanedcr siden Septbr. 1888, og endskjondt der allerede var in­ stalleret 4,300 Lamper, altsaa mere end paaregnet, va r G a sforb ruget ikk e a fta g e t; m en h a v d e end og en lille T ilvsext, o g d e t u a g te t F o r sy n in g en a f B e ssu n g en endnu ikk e v a r p a ab e g ynd t. Gasforbruget i Darmstadt var i Aaret 1887 ialt: 1,GIG,000 Kubikmeter (ca. 56y2 Millioner Kbkfd.) og i Efteraaret 1887 og 88 som folger: * 1887. 1888. September. 116,175 115,075 Kubikmeter Oktober. 163,875 166,600 November. 194,775 199,500 December. 227,700 227,750 702,525 708,925.

Efter Opgivelse af Bestyreren af Vaerket brugtes dog ikke mere end 3 Kilogram Saarkul pr. effektiv Heste- kraft. Der var ialt i Maskinlokalet anbragt 2 Damp- maskincr, som liver drev 2 Dynamoer. Ever Dampma- skine var paa 150 Ilestekraft. D yn am o ern e s Antal var 4, liver 2 og 2 koblede sammen i Serie, eftersom der anvendtes Treledersystemet. Hver Dynamo var til 750 Lamper mod 100 Volts Spen­ ding, saa at der altsaa ialt uden Reserve kunde forsynes 3000 samtidig braendende Lamper. Konstruktionen var Siemens almindelige mod Trommelinduktor. L edn inger o g A pp ara ter . Reguleringen fore- gaaer ganske paa samine Maade som i Elberfeld. Dor anvetides koncentriske, baandarmede Blykabler, som uden Beskyttelse laegges i Gaderne taet ved Rende- stenene. Paa et Par Undtagelser naer bar hver Gade kun et Kabel. Der findes ialt 7 Hovedledninger, livoraf den lamgstc var ca. 1000 Meter. Den storsto Forsyningsafstand var 1,4 Kilometer. 1 dot Hele forsynedes 17 Gader mod elektrisk Lys. Lamper. Disse ere af Siemens & Halskes Kon- struktion og i Reglen til 1G Normallys, dog er der og- saa installeret en Del 10 Lys- og 25 Lys-Lamper. Af Buelamper var ialt kun 12 Stk. i Brug. I Begyndelsen var kun 1500 Lamper installerede; men allerede i Be­ gyndelsen af dette Aar var dette Tal voxel til 2,GOO, og en Udvidelse af Stationen var derfor naer forestaaende. B e ta lin g for e lek tr isk L y s. Der betaltes i Miilhausen 5 Pfennige pr. Braendetime for en 16 Lys- Lampe og i Forhold liertil for andre Lamper. Desuden betaltes en moderat Lcje af Elektricitetsmaalere, men ikke Lampeafgift. Med enkelte storre Forbrugerc var der saerlig Overenskomst f. Ex. Hotellet, som svarede en aarlig Afgift af 20 Francs pr. installeret Glodelampe. Gasprisen i Miilbausen var omtrent G Kr. pr. 1000 Kbkfd. med Rabat for storre Konsumenter. Efter hvad Gasvaerksbestyreren opgav mig, havde man ikke maerket nogcn Forandring i Gasforbruget siden det elektriske Lys var indfort. F orh o ld v ed D riften . Driftspersonalet bcstod af en Bestyrer og 4 Mand om Dagen, nemlig:

1 Fyrboder. 1 Maskinist.

1 Mand ved Dynamoerne. 1 Mand ved Reguleringen.

om Natten af 3 Mand, nemlig: 1 Fyrboder.

1 Mand ved Maskinerne og Dynamoerne. 1 Mand ved Reguleringen.

Forsyning med elektrisk Lys finder forst Sted ved Morkets Indtraeden og vedvarer til Morgen. Om Natten er Forbruget imidlertid meget ringe; men Siemens & Halske liar maattet paatage sig Forpligtelsen at levere Lys hele Natten. Darm stad t. (49,000 Indbyggere). At der saa tidlig er bygget en Centralstation i Darmstadt, som oilers ikke i nogen Henseende frem-

/