292663714

Helios-Dynamoen bestaaer af en Smedejernsring med tilsvejsede Poler. Udenom dette Magnethjul roterer Ankerringen, som er befaestet paa den indven- dige Krands at’ Maskinens Svinghjul. Dampmaskine og Dynamo udgjor saaledes et Hole. I Figur 40 er vist Konstruktionen af Magnetringen og Svinghjulet med ln- duktorringen. Nogen Kollektor, som paa de almin- delige Dynamoer for ensrettcde Stromme, Andes ikke; men selve Induktorbeviklingens ydrc Flader danner Kol- lektoren, som afgiver Strommen til Borsternc, der er anbragt paa et Stativ. Dynamoen gjor ca. ftft Omdrejninger i Minutet og var, som omtalt, den forste langsomtgaaende Maskine, som er anvendt. Senere ere naesten alle Konstruktorer gaaet over til Anvendelsen af lignende Typer, da de frembyde voe- sentlige Fordele med Ilensyn til Udnyttelsen af Damp- kraften, ligesom de ogsaa bidrage lil lydlos Gang, Sim- pellied i Konstruktion og Pladsbesparelse. Den ved Heliosmaskinen trufne Anordning af Kollektoren paa Induktorringens Omkreds synes dog ikke lieldig; i det mindste frembragtes derved paa de i Amsterdam vae- rende Maskiner, som vare ca. 3 Meter i Diameter, en ubehagelig gjennemtraengende, hvislende Lyd. Man paastod imidlertid, at denne Lyd vilde forsvinde med Tiden. Maskinerne havde nemlig kun vaeret i Gang nogle faa Dage ved mit Besog, idet Stalionen aabncdes for Driften den lste Februar d. A. Stationen kunde ialt uden Reserve forsyne 3000 Stk. 16 Lys Lamper. Man havde imidlertid kjobt en Grnnd ved Siden af den nuvaerende Station, og paa- taenkte herfra at forsyne saa meget af Amsterdam som muligt udenfor 200 Meter fra Stationen ved Hjaelp af Voxels tromme og Transformatorer. Endelig havde man til Hensigt i en af Byens Udkanter at oprette en storre Station med Vexelstromme og Transformatorer for ialt 150,000 Lamper. Ledningerne vare blanke Kobbertraade, som fortes over Husenes Tage ligesom Telefonledninger. De ved Stationen anvendte Glodelamper vare fra Seel i Berlin. Der betaltes 2,4 Gents for 65 Volt-Amperetimcr, svarende til en Lampetime a 16 Normallys. Des- uden svaredes der en aarlig Lampeafgift af 31/2 Gylden. II. Elektriske Censtralstationer med Vexelstromme og Transformatorer. Da det elektriske Lys begyndte at spille nogen Rolle, benyttedes naeslen udelukkende Vexelstrommaskiner til Fremstillingen heraf. Senere, da Ligestromsmaskinerne og Fordelingen af Elektriciteten gjennem Parallelsystemet bleve opfundne, traadte Vexelstrommaskinen noget i Bag- grunden, og blev vaesentlig kun anvendt til Buelyset. Grunden liertil var navnlig den, at de hojtspsendte Vexel- stromme ere farlige for Mennesker og i et hvert Tilfcelde langt farligere, end ensrettede Stromme af sainme Spen­ ding. Dertil kommer, at Parallelsystemet ikke saaledes

lader sig anvende ved Vexelstromme, som ved ensrettede Stromme, ligesom det ogsaa er vanskeligt, om end ikke umuligt, at lade flere Vexelstrommaskiner virke parallelt i sammc Kredslob. Ikke desto mindre ere Vexelstrom- maskinerne blevne betydeligt forbedrede. I Begyndclsen benyttedes udelukkende Magneto-elektriske Vexelstrom­ maskiner med permanente Magneter, og saadanne an- vendes endnu i enkelte 0jemed, saaledes f. Ex. den saa- kaldte Alliancemaskine, som bruges til Fyrtaarne. Men som Regcl bruges nu Dynamoelektriske Vcxel- strommaskiner med Elektromagneter istedetfor permanente Magneter. Disse Elektromagneter forsynes med Strom fra en separat lille Ligestromsmaskine, som ofte er an­ bragt paa samme Axel, som Hovedmaskinen. Endelig bar man ogsaa selvfodende Vexelstrom­ maskiner, hvor enkelte af Armaturens Traadvindinger afgive Strom igjennem en Kollektor, bvorved altsaa en Del af Vexelstrommen transformeres til cnsrettet Strom til Brug for Elektromagneterne. Ved en af de aller- nyeste Maskiner er der slet ingen Traad paa den ro- tcrende Del af Maskinen, men kun en Jernarmatur, som roterer. Induktorrullernes og de inducerende Rubers Jernkjerner sidde paa samme Axe, og det roterende Anker danner Svinghjulet for Dampmaskinen. En Skitse af en Del af en saadan Maskine er vist i Fig. 41. Man liar endvidere Maskiner, i livilke der ingen Jem Andes i Ankerets Traadruller, men hvor disse Rullcr enten ere viklede om Porcellainsformer, som ved Vexelstrommaskiner fra Brush-Kompagniet, cller omkring Former af Kobberstrimler, som ved Ferrantis Maskiner. Der findes kortsagt en stor Msengde Varieteter, som det her vil blive for vidtloftigt naermere at omtale. I llovedsagen afvige de kun fra hinanden i konstruktiv Henseende. Med Ilensyn til elektrisk Nyttevirkning er der meget ringe Forskjel. Det gaar her som ved Dy- namomaskinerne for ensrettede Stromme; man er med Ilensyn til Nyttevirkning naaet saa liojt, at der neppe i den Henseende er mere at vente af Fremtiden, i hvert Tilfoelde ikke af nogen Betydning. Det maa benioerkes, at man som Rcgel bruger en soerlig Dynamo til Forsyning af Elektromagneterne. Det er forst i do senere Aar, at Vexelstrom- maskinerne have faaet nogen storre Betydning for det elektriske Lys, og dette sky Ides Optindelsen af T ran s­ form a torer i Aaret 1883. Gaulard & Gibbs fremstillede de forste brugelige Transformatorer, og senere ere disse forbedrede baade af Opfmdcrne og isoer af Zipcrnowsky, Deri, Kennedy, Ferranti o. FI. Principet for Transformatorerne er det samme, som for Ruhmkorffs Induktionsapparat. Forskjellen er kun, at medens ved et Ruhmkorffs Apparat den tynde Traad er viklet omkring en Jernkjerne for sig og der udenpaa den tykke Traad, er ved Transformatorerne begge Traadene viklede om Jernlegemet i identiske Stil- linger med Ilensyn til dette, i Region ved Siden af hinanden. Dernoest ere de metalliske Masser i begge Traadene ens, eller omtrent ens, ved Transformatorerne, og endelig bar man undgaaet magnetiske Poler ved at gjore Jernlegemet ringformigt. 1 Fig. 42—44 er vist forskjellige Typer af de most brugelige Transformatorer, /