292663714

eller under Gaarde og Gader. Som oftest er der ogsaa anvendt Akknmulatorer ved Anlaegene, de fleste fra det store Electric power & storeage Company, og det er da i Almindelighed saaledes indrettet, at Akkuinulatorerne overtage Forsyningen om Dagen og Storstedelen af Natten. Nogen automatisk Regulering Andes i Reglen ikke, og paa Grund af Forboldene bruges heller ikke Elektricitetsmaalere. De fleste af de ovennaevnte mindre Anloeg benytte cnsrettede Stromme med Spoendinger omkring 100 Volt. Dynamoerne ere af den aeldre Konstruktion med stort Omdrejningstal, og Maskinerne ere som Regel Hojtryks- maskiner, da man anvender den afgaaende Damp til Opvarmning eller til at forsyne Husene med varmt Vand. Nogcn saerlig Interesse frembyde disse Anloeg imidlertid ikke, og jeg skal derfor ikke noermere beskrive noget af dem. Derimod Andes der i London et meget interessant og stort Anloeg baseret paa Vexelstromme i Grosvenor Gallery, anlagt af et Selskab af samme Navn, men senere overdraget til London electric supply Corporation. Dette Selskab, som er dannet af en Del store Kapitalister, bar sat sig som Maal at forsyne hele City og eventuelt storste Delen af London med elektrisk Lys. Da det viste sig umuligt at opnaa Overenskomst med de for­ skjellige Kommuner, som London indtil for ganske nylig bestod af, var man henvist til at benytte overjordiske Ledninger, og, da det var aldeles umuligt at laegge Led­ ninger for cnsrettede Stromme overjordisk i en saadan Udstraekning, som paataenkt, var man nodt til at basere Anloeget paa Vexelstromme og Transformatorer, og, for ikke at faa for store Ledninger, at benytte Vexelstromme af meget stor Spaending. Planen til det store Foretagende, som man nu er i Faerd med at udfore, skyldes den bekjendte og dyg- tige Elektriker S. M. de Ferranti, som i 1886 traadte ind i Selskabets Tjeneste. Det ejede dengang en lille Station under Grosvenor Gallery, som forsynede Maleri- samlingen og nogle Huse i Naerheden med Lys. Sta- tionen kunde ialt forsyne ca. 4000 Glodelamper og havde 3 Vexelstrommaskiner saint Transformatorer efter Sy- steinet Gaulard & Gibbs, anbragte i Serie. Da dette System voldle mange Ulemper, besluttede Ferranti at foretage en fuldstaendig Forandring af hele Anlaeget. Han indforte nye Transformatorer til Parallel- forbindelse af egen Konstruktion, ligesaa Dynamoer til liver 10,000 Lamper, og i Lobet af et Aar blev hele Stationen uden nogen Afbrydelse fuldstaendig ombygget, saaledes at den nu kan forsyne ca. 20,000 Stk. samtidigt brsendende 10 Lys Glodelamper. Samtidig med denne Ombygning blev Planen lagt til det store Anlaeg ved Deptford, soin nu er under Bygning, og som skal over­ tage Forsyningen af saavel Kvarteret, som nu forsynes fra Grosvenor Gallery, som den ovrige Del af City. Planen for hele Anlaeget er folgende. I Deptford, som ligger ved Themsen ca. 5 engelske Mil ost for Midten af City, bygges en Gentralstation, som fuld faer- dig skal kunne forsyne 2 Millioner Glodelamper a 10 Normallys eller naesten Halvdelen af de i London vae- rende Gasblus. De elektriske Stromme forlade Stationen med en Spamding af 10,000 Volt, og Ledningerne fores

dot or egcntlig f 0 rst siden forrige Aar, at don one Gen- tralstation otter den anden har rojst sig. Hort.il or der forskjellige Grunde; men don vaesentligste Hindring var den at Parlamontet i Aaret 1882 vedtagno Lov, don saakaldte ^electric lighting act“. Ifolge denne kunde nenilig onliver Kommune eller lokal Autoritet otter 21 Aars Forl 0 b forlange sig ovordraget ethvert eloktrisk Anlaeg, soin den havde givet Koncession paa, irnod at betalc Vnerdien at Anlaeget otter Taxation. Desforuden tandtes andre indskraenkende Bestemmelser, saa at i Vir- koligboden ikko andre end Kommunerne selv kunde staa sig ved at bygge Gentralstationer, og, da Kommunerne i Region ikke turde indlade sig borpaa, byggedcs dor intct. Anlaeg at den Art, som nu ere almindelige i Tydsk- land. Derimod s0gte man at undgaa Loven ved ikke at benytte de offentlige Gader og Veje til de elektriske Ledninger; men ved privat Overenskomst med de for­ skjellige Husejere forte man Ledningerne over Husene, og opnaaede paa den Maade at opfore Gentralstationer, uden at kornme ind under Loven. Ved en Proces, den saakaldte „Wandsworth case", blev det fastslaaet, at Kommunerne ikke kunde forbyde et fcelskab at fore sine Kabler fra Hus til Hus over en offentlig Gade, naar de vedkonnnende Lodsejere gave deres Samtykke. Som on Folge deraf or der i de senere Aar lagt ikke saa faa overjordiske elektriske Lysledninger, og, bvis der ikke lieri sker en Forandring, vil man i London om nogle Aar vaerc i den samme fortvivlede Stilling, som man nu bar i New-York, bvor man or i boj Grad generet af idle de overjordiske Ledninger for Telefon, Telegraf og elektrisk Lys, og bvor der viser sig store Vanskelig- heder ved at faa Sagen ordnet saaledes, at Ledningerne kunne nedlaegges underjordisk. Der bar i over et Aar vaeret nedsat en Kommission i New-York, for at lose denne Opgave; men tiltrods for, at der allerede er ned- lagt 4,500 engelske Mil Kabler og Traade under Jorden, er der for Tiden flere overjordiske Ledninger, end for et Aar siden. I Slutningen af forrige Aar vedtog Parlamentet en ./Endring i the electric lighting act, hvorved en Del af de haemmende Bestemmelser ere bortfaldne, og Tids- fristen for Kommunernes Ret til Indlosning er foroget til 42 Aar. Som Folge lieraf er der allerede kommen en Maengde Andragender om Koncessioner i mange cn- gelske Byer, og Loven vil utvivlsomt give Anlcdning til, at der opstaaer mange Gentralstationer. Paa Grund af de saeregne Forhold i London og saerlig Vanskelighederne ved at faa Tilladelse til at ncd- laegge Kablerne i Gaderne ere de fleste elektriske Cen- tralstationer kun forholdsvis smaa, om de end ofte virke under heldige Forhold, idet de paa et lille Areal have et stort Lampeantal. En stor Maengde storre Forret- ninger, Hotelier og Banker have egne Anloeg eller have slaaet sig saininen om et Anloeg. Jeg bar baft Lejlig- lied til at se flere saadanne Anloeg, nogle endog af ret betydelig Udstraekning paa 5 a 6000 Lamper; men rioget saerligt Nyt eller Inleressant frembyde de ikke i Forhold til de allerede omtalte tydske Anloeg. Der syncs at vaere anvendt mere 0konomi end i Tydskland, og navnlig er Pludsen ofte i boj Grad ind- skraenket, idet Anlaegene i Reglen ere udforte i Kjaeldere