292663714

MagnetiSmen og derved ogsaa den elektromotoriske Kraft. Det omvendte finder Sted ved Formindskelse af Mod- standene. Ved de fleste Centralstationer ere alle Rbeo- staterne fra Dynamoerne samlede paa en foelles Axe, og man kan da paa en Gang regulere dem alle eller liver for sig efter Bchag. Der findes en stor Masngde Dynamoer af forskjellig Konstrnktion, som det her vil fore for vidt at omtale. Det skal kun bemserkes, al. der med Hensyn til elek­ trisk Nyttevirkning ikke er stor Forskjel paa de gode Maskiner. Man er naaet til at garantcre 75 a 85 % i Nyttevirkning og videre naaer man neppe. Den eneste Forbedring, der med Tiden kan ventes er altsaa ved den mekaniske Konstruktion, og allerede her er man meget vidt. Ved Centralstationer for ensrettede Stromme findes 1 Region 2 Samlelcdninger paa Stationen, en positiv og en negativ, som staa i Forbindelse med alle Dyna­ moer, og hvorfra Hovedledningerne udgaa. Ledningerne kunne ordnes paa forskjellig Maade. I Fig. 4 er vist den saakaldte Serieforbindelse, hvor alle Lamperne ere anbragte efter hinanden i sannne Stromlob. Den rene Serieforbindelse bruges nu kun sjeldent og saa godt som altid til Buelys. Stromstyrken er ved denne For­ bindelse overalt i Ledningerne ens, medens Spaendingen varierer. I Fig. 5 og 6 er vist den saakaldte Parallel- forbindelse, hvor Lamperne ere anbragte paa Forgre- ninger. Det er det almindeligst benyttede System ved Centralstationer for ensrettede Stromme. Fig. 7 visor en Blanding af Serie- og Parallelforbindelsen. I Fig. 8 er fremstillet dot saakaldte Treledersystem, som navn- lig i de sidste Aar er blevet benyttet ved flere Cen­ tralstationer. De 3 Ledere forsynes fra 2 Maskiner, som ere anbragte i Serie, og Lamperne ere grupperede ligcligt paa begge Sider af den midterste Ledning, den saakaldte Nulledning, fordi den er uden Strom, naar der paa begge Sider er tsendt et lige stort Antal Lamper. Fordelen ved Treledersystemet er Besparelse i Led- ningsmateriale paa Grand af, at 2 og 2 Lamper ere paa en Maade anbragte i Serie. Den theorctiske Be­ sparelse er 6/8 Kobbervaegten, ligeoverfor Toledersy- stemet; men i Virkeligbeden naaes ikke saa meget. Parallelsystemet, der saa godt som udelukkende be­ nyttes ved Centralstationer for elektrisk Lys bar den Fordel fremfor Seriesystemet, at alle Lamperne ere uaf- haeagige af hinanden, og den ene Lampe paavirkes ikke af Slukningen eller Teendingen af den anden. Derimod fordrer Systemet, at Spsendingen holdcs nogenlunde konstant i Ledningen, da den storste Varia­ tion, en Glodelampe kan taale uden at lide derunder, er 2 °/0 over eller under den Spending, hvortil den er kon- strueret. I Region er denne Spending 100 Volt eller i Naerheden deraf. Spsendingen kontrolleres ved de saakaldte Voltmetre og Stromstyrken ved Amperemaalere eller Ammetre. Den Maengde Strom, som en Konsument forbruger, maales ved Elektrieitetsmaalere, hvoraf findes forskjellige. Den mest benyttede er Aarons, som i sin simpleste Form bestaaer af' et godt Uhr, hvis Perpendikel for- neden bserer en Magnet. Under denne Magnet findes. en Traadrulle, igjennem bvilken Hovedstrommen, som

Ikke desto mindre er det. sna langt fra, at dette har skadet Salget af Gas, at clet en d o g s y n e s som om e t staerkt F orb rug a f e lek tr isk L y s m ed f0rer e t fo r 0 g e t G asforbrug, hvad jeg nsennere skal omtale i det Folgende ved de forskjellige Byer. Efter disse Bemcerkninger skal jeg na3rmere beskrive de enkelte Anlaeg, som jeg har set paa mine Rejse, idet jeg deler dem i to GtUpper, eftdrsom der bruges ens­ rettede eller vexlende Stromme. Forst skal jeg dog forudskikke nogle orieiiterende Bemrerkninger om elektrisk Lys til lettere Forstaaelse af det Folgende. I. Centralstationer med ensrettede Stromme. Ved elektriske Maskiner til Frembringelse af ens­ rettede Stromme som altid gaa i sarnme Retning, til- vejebringes den elektriske Strom g&nske paa sannne Maade som i Vexelstromsmaskinen, nemlig ved at en eller flere Traadruller bevseger sig med storre eller mindre Hastigbed i et magnetisk Felt, hvorved der i Traadrnl- lerne induceres en elektrisk Strom. Da alle Traad- rullerne i den roterende Del af Maskinen, det saakaldte Anker, ere indbyrdes forbundne, opsummeres de partielle eller de saakaldte Integralstromme til en enkelt, som ved Vexclstrommaskinen ledes til 2 paa Rotationsaxlen vos- rende indbyrdes isolerede Metalringc, hvorfra de ved Borster opsamles og ledes videre nd i Stromlobet. Ved Maskiner med ensrettede Stromme fmdes en Kol- lektor, ved 1Tjoelp af bvilken den positive Strom fores til den (me og den negative Strom til den anden Op- samler eller Borste. Man skjelner imellem Magnetoelektriske Maskiner og Dynamomaskiner eller Dynamoer. De forste Maskiner have permanente Magneter, men bruges nu saa godt som aldrig til elektrisk Lys; de sidste have Elektromagneter, bvis Bevikling enten ligger i selve Maskinens Stromlob, den saakaldte rene Dynamo (Fig. 1), eller i en Shunt eller Forgrening, Shuntdynamoen (Fig. 2), eller ogsaa i begge Dele, Kompound-Dynamoen (Fig. 3). Alle 3 Maskiner benyttes til elektrisk Belysning, den rene Dy­ namo i Reglen kun til Buelys anbragt i Scfie, Kom- pounddynamoen sosdvanlig kun til mindre Anloeg, fordi den er til en vis Grad selvregulerende. Slamtdyna- moen derimod er den almindeligst anvendte Type ved storre elektriske Centralstationer, fordi Here af disse Ma­ skiner med Let bed kunne bringes til at virke paa sannne Kredslob. Det sannne kan ogsaa ske ved Kompound- Dynamoen, men (le sidstnsevnte Maskiner lade sig ikke saa let kombinere sannnen som Shuntdynamoen. Dcrtil kommer, at de storre Sbuntdynamoer ere selvregulerende i nsesten sannne Udstraekning som Kompound-Dynamo- erne. Shuntdynamoen regnleres simpelt og let ved en i Elektrornagneternes Stromlob indskudt Rheostat eller Sanding af Modstande (vide Fig. 2). Jo flere Modstande, der indsaettes, desto mindre Strom pas- serer der omkring Magneterne, desto mere svoekkes