292663714

kunne forsyne, troede Akkumulatorerne til og leverO den manglende Strom. 1 det Folgende, navnlig ved Gentralstationen i Barmen, vil Benyttelsen af Akku­ mulatorer noermere blive omtalt. Af den Kraft, som afgives til Akkumil1atoreriie' kan omtrent tfe Fjerdedele udnyttes igjen. Der gaaer altsaa ca. 25 % tabt. De Glodelamper, der benyttes til ensrdttede Stromme ere de samme, sOrri aUvendes ved Vexelstromme; der- iinod er der nogen Forskjel paa Buelaiilperne, ligesom der ogsaa bruges forskjellige Typer af disse, efter den Maade, hvorpaa de ere ordnede i Stroinkredsen. De almindeligst benyttede Lamper ved Central- stationerne ere 16 Lys-Glodelamper og derefter 10 Lys Lampen. Saedvanligt benyttes Glodelamper til 100 Volts Spaending og en 16 Lys Larnpe bruger da ved denne Spaending fra 0,53 til 0,7 Ampere. I Begyn­ delsen brugtes naesten altid de amerikanske Edison Lamper til ca. 0,7 Ampere og 100 Volts Spoending; men senere bar man ved Forbedringer i Fabrikationen opnaaet den samme Lysstyrke ved inindre Stromforbrug, og soerlig det tydske Edisonselskab bruger nu 100 Volts Glodelamper a 16 Normallys til 0,53 Ampere. Disse Lamper taale imidlertid kun en ringe Variation i Spaen­ dingen, og man er derfor mange Steder, hvor de have vaeret indforte, vend! tilbage til Lamper med storre Kraftforbrug i Forliold til Lysstyrken. Breendetiden for en Glodelampe angives i Reglen til 1000 Timer, efter hvilken Tids Forioh de maa om- bylt.cs; men efter alle de Erfaringer, man nu liar giort, kan man ikke gjore Regning paa en saa lang Varig- hed. Gjennemsnitsbroendetiden for en Glodelampe over­ stiger ved de fleste Gentralstationer i Reglen ikke 700 Timer og er ofte mindre. Ved enkelte Anloeg bruges Glodelamper af 50 og 65 Volts Spaending, ligesom der ogsaa findes Lamper til 150 Volts Spaending. Ved Benyttelsen af 50 og 65 Volts Lamper har man den Fordel, at de kunne virke sammen med Buclamper, da disse fordre en Spaending af ca. 50 Volt. Ved Gen- tralstationcrne med 100 Volts Spaending, maa der enten altid anbringes 2 Buelamper i Serie, som da maa broende samtidig, eller der maa, naar kun en Larnpe opst files, indskydes en Modstand foran samme svarende til den anden Larnpe. De almindeligst benyttede Buelamper ere Differen- tiallampen og Shuntlampen, hvilke begge kunne anbrin­ ges i Parallelsystemet. Dog maa der altid for liver Larnpe indskydes en saakaldet Ballastmodstand, som absorberer 10 a 15 Volt pr. Larnpe. Reguleringen skeer ved begge Lamper ved Stromforgrening. Differen- tiallampen har 2 Reguleringsmodstande, en i Hoved­ strommen og en i Forgreningen eller Shunten, og disse Modstande modvirke gjensidig hinanden. De regulere for konstant Modstand. Shuntlampen har kun en Regu- leringsmodstand i en Forgrening parallel med Lysbuen, og regulerer for konstant Spoending. Den egner sig derfor bedst til Brug sammen med Glodelamper. De almindeligst anvendte Buelamper bruge fra 4— 12 Am­ pere og give en Lysstyrke af ca. 100 Normallys pr. Ampere eller 6 a 7 Gange saaineget Lys som en Glode­ lampe med samme Kraftforbrug.

skal maales, fores. Jo stserkere Strom, desto raskete svinger Pendulet, og Differencen imellem. hvad Uhret viser og hvad der er den virkelige Tid giver et Maal for den forbrugte Strom. Ved Aarons saakaldte Dif- ferentialmaaler (vide Fig. 8) findes der 2 Uhre, hvoraf det ene bar en almindelig Perpendikel. Begge Uhre virke paa et foelles Toelleapparat, der viser Difierencen i Ulirenes Gang. Naar der ingen Strom gaar igjen- neui Traadrullen, skal Viservserket staa stille. Ind- ledes Strommen trseder Tselleapparatet i Virksomhed, og angiver umideelbart Antallet af Amperetimer. Aa- rohs Maaler roses overalt. og skal voere ineget paa- lidelig; den angives at knnne registrere med en saadan Nojagtighed, at den storste Fejl ikke overstiger 1 %• I Begyndelsen brugtes Edisons-Maaler, i hvilken Strom- oneengden maales ved Masngden ai' den af en vis Del af Hovedstrommen ad elektrolytisk Vej udskildte Zink- masse. Maaleren er vistnok ineget paalidelig; men det er besvmrligt af foretage de mange Vejninger. Den bruges derfor ikke mere, i det Mindste ikke her i Europa. Ved de eleklriske Gentralstationer til ensrettede Stromme bruges ineget ofte Akkumulatorer, dels som Regulatorer og dels som Opsamlere af eller Beholdere for Electricitet. Ved Akkumulatorer forstaaes sekun- doere elektriske Elementer, som ad elektrolytisk Vej ere polariserede og derved kunne afgive en Del af den Strom, hvormed de ere ladcde. Akkumulatorerne bestaa af Geller af meget for- skjellig Styrke, men noesten alle af en Spending af ca. 2 Volt. Flcre saadanne Geller forenede kaldes et Batteri. Man angiver Kapaciteten af en Gelle i Am- peretimer. Ear saaledes en Gelle f. Ex. BOO Ampere- timer, kan den i en Time afgive en Strom med en Styrke af BOO Ampere eller i 2 Timer 150 Ampere o. s. v., alt med en Spsending af 2 Volt. Ssettes 50 saadanne Geller i Serie Oliver Stromstyrkcn den samme, men Spoendingen 2 X 50 eller 100 Volt. Forbindes 2 Batterier af ovennaevnte Storrelse parallelt kunne de i en Time afgive 2 X 300 = 000 Ampere med 100 Volt Spaending og forsyne ca. 1200 Damper a 10 Normallys i en Time eller 000 i 2 Timer o. s. v. De mest bekjendte Akkumulatorer ere de, som fabrikeres af Electric Power & Storeage Gompany (Fig. 10), Khotinsky og Tudor. Pladerne i Cellerne bestaa i det Vaesentlige af en Blymasse af forskjellig SammensEetning. Under Ladningsprocessen danner der sig ved de positive Plader Blyoverilte og ved de nega­ tive metallisk Bly. Ved Afladning nfiltes de positive og iltes de negative Plader. Ved Hjaelp af Akkumulatorerne kan man opspare en betydelig Del Kraft, som senere i den Tid, da der bruges mest Lys, kan konime til Anvendelse. Akku­ mulatorerne indskydcs i Reglen i Stromlobet parallelt med Lamperne paa den i Fig. 9 angivne Maade, og benyttes da saaledes: Man lader den eller de Dynamo- maskiner, som ere i Gang gaa med fnld Kraft, hvorved de bedst udnyttes. Er nu denne Kraft storre end det behoves til de Lamper, som ere toendte, afgives den overflodige Kraft til Akkumulatorerne, som derved lades. Taendes der flere Lamper end Dynamoerne