HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1973

208 ANMELDELSER ikke, fordi ca. 70 % eller 9 ud af ialt 13 håndværkere og handlende fik bygget deres huse, mens dette kun gælder for ca. 50 % eller 6 ud af ialt 13 af storkøb­ mændene og tømmerhandlerne, udlede noget entydigt om større eller mindre soliditet i den ene eller den anden gruppe, rent bortset fra vanskelighederne ved at placere den enkelte person i statusgrupperne. Bibliografien virker noget over­ dimensioneret, og sproget skæmmes flere steder af vildskud, men de her anførte anker skal ikke tilsløre, at bogen iøvrigt er vel gennemarbejdet, og at den må anses for absolut nødvendig for den, der vil arbejde med Frederiksstadens historie, og at den samtidig er et godt hjælpemiddel for den3 der ønsker hurtigt at få oplysninger om denne bydels første historie. Poul Strømstad. P. Thomassen: Kystbanen i8gy-igy2 (Historisk-topografisk Selskab for Søllerød Kommune) 1972. 3 12 s., ill. K r. 59.50. Den 1. august 1897 indviedes Kystbanen. Vort søsterselskab for Søllerød kommune har fejret banens 75-års jubilæum med udsendelsen af en stor og smuk bog, som der er grund til at være taknemlig for. Forfatteren, P. Thomassen, er en virkelig jernbanefan, der sammen med Birger Wilcke har specialiseret sig i at skrive jernbanemonografier, ikke mindst over nedlagte strækninger, i alt ikke mindre end 33. Banen er anlagt i henhold til lov af 8. maj 1894, der dog kun omfatter stræk­ ningen fra Klampenborg nordpå, idet Klampenborgbanen åbnedes allerede 1863. Strækningen fra Østerport til Hellerup hører hjemme i et andet lovkompleks, der udbyggede Københavns indre jernbanelinier, men forfatteren har heldigvis også behandlet denne strækning, der tilligemed Boulevardbanen må anses som inte­ grerende dele af Kystbanen. Allerede i 1878 var Københavns anden hovedbanegård fra 1864 udbygget og for lille. Man begyndte derfor at se sig om efter et sted, hvor man kunne anlægge en supplerende banegård, der kunne dække de østlige dele af byen. Men selv­ følgelig burde det være målet, at den nye banegård på en eller anden måde kunne sættes i forbindelse med den allerede eksisterende banegård. Allerede i 1885 forelå Hammerichs projekt til en boulevardbane, og det er med tanken om denne plans realisation, at »Østbanegården«, som den hed indtil 1934, blev bygget som et interimistisk bygværk, og som sådant må stationen siges at have fået et langt liv beskåret. I 20 år - indtil Boulevardbanens åbning - fungerede den som ende­ station for Kystbanen. Men en Københavnshistorikers interesse for Kystbanen hører ikke op på det sted, hvor banen forlader stadens grund. Dens betydning for forbindelserne til Norge og Sverige kan vi overlade til den egentlige jernbanehistorie, men dens betydning for bebyggelsen nordpå og som udflugtsbane rummer væsentlige træk af Københavns nyere historie. Det var i hine fjerne dage meget fine folk, der residerede i deres landsteder nord for Klampenborg. De havde hidtil måttet klare sig med dampskibet, når det