S_DeDanskeByerhverv_I

H A N D E L OG S Ø F A R T

105

Anbefalingsskrivelse fra Kongen, og med disse Papirer i Lommen rejste han saa til England for at redde saa meget af sin Ejendom som muligt. Udbyttet af Rejsen var imidlertid kun ringe. Men den Adelsmand, paa hvis Forstrand hans Dæler var drevet i Land, var dog saa ærlig at give ham omtrent 500 Rdl., hvilket var næsten den samme Sum, som Strandingsauktionen over de inddrevne Rrædder havde ind­ bragt. Betingelsen for at man kunde give sig af med Handel i det hele taget, var at man havde set sig 0111 i fremmede Lande og vundet Erfaring ved at bevæge sig i fremmede Forhold. Alle de mere fremragende københavnske Handelsmænd ses da ogsaa i en ung Alder at være sendt ud i Verden for at lære noget. Turen gik som oftest først til Lyhæk, Hamborg eller Nürnberg for at faa Undervisning i Skrivning og Regning, og derefter søgte man saa ud paa Handelskontorerne i de store Handelsbyer i England, Holland, Tyskland, Frankrig, Portugal eller Italien. Men dernæst kom den praktiske Uddannelse paa Rejser. For de danske Handelsmænds Vedkommende gjaldt det vel ikke saa meget at besøge de store Messer rundt omkring i det Indre af Europa, som at komme ud til de flest mulige Havnestæder og lære særlig Sø­ handelen og alle herhenhørende Forhold at kende. Men var Læretiden saa endelig omme, og den unge Købmand havde faaet Foden under eget Bord, var han dog ikke altid i Stand til at slaa sig til Ro. Selv efter at københavnske Borgere har faaet offentlige Embeder, f. Eks. er blevet Raadmænd, ja endog Borgmestre, ser vi dem gøre Rejser med deres egne Skibe til de Pladser, de har faaet Pas paa at be­ sejle, ja endog gaa paa Hvalfangst. Og Sperlings Historie viser, hvor nødvendigt det i hine Tider, hvor man kun rent undtagelsesvis kunde ^øre Regning paa at finde en Mand paa Stedet, som man personlig kendte og vovede at betro sig til, kunde blive for Købmanden selv at paatage sig lange og farefulde Rejser, for at varetage sine Interesser. Et Foretagende af stor Betydning for Omsætningen med Udlandet blev sat i Værk i 1624, idet der med Kongens Tilladelse blev oprettet en Veksel-Laane-Beta- lings- og Købmands-Bank af en Mand ved Navn Abraham von Tongelo. I Christian III.s Reces af 1536 var det blevet erklæret for ukristeligt og usømmeligt at tage Renter, — af Hensyn til Skriftens Udtalelser 0111 Aager — men samtidig var der dog blevet indrømmet Tilladelse til at betinge sig 5% p. a. af Penge, Korn eller andet. Christian IV. havde forhøjet Rentefoden til 6%. Her, ved Anlægget af den første Bank i Landet, blev der intet fastsat med Hensyn til Rentespørsmaalet, men i bred Almindelighed udtaltes der Ønsket 0111 , at »der blev omgaaet dermed kriste­ ligt og billigt, som Ret var, menige fremmede og indenlandske Handelsmænd til Gavn og Bedste.« Det er i vore Dage ikke let, paa Grund af Kildernes Sparsomhed, at danne sig noget helt og fuldt Billede af Handelslivet i København paa Christian IV.s Tid. Man kan ikke altid skælne imellem, hvad der blev udrettet, og hvad der kun var tilsigtet. Om den nys nævnte Bank traadte helt i Virksomhed, eller 0111 det kun blev ved et Tilløb til, at den skulde træde i Virksomhed, er vi f. E. ikke i Stand til at dømme. Men 0111 Christian IV.s Interesse og Iver tor hans Hovedstads Udvikling og 0111 hans Redebonhed til at fremhjælpe Handel og Søfart, staar Kø­ benhavns skønne Børsbygning den Dag i Dag som det mest talende Minde.