S_DeDanskeByerhverv_I

• v.

f.

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

3259101841

3259101841

hcie (?5< Q % 3

DE DANSKE BYERHVERV I TEKST OG BILLEDER

KØBENHAVN

I H O V E D K O M M I S S IO N HO S L E H M A N N & S T A G E

P. PETER SEN S BOGTRYKKERI (EGMONT H. PETERSEN )

M CM IV

c J È l

I

7¿d i , Se4tM*-c¿¿rL •

O £ ¿ ¿ 4 -

f j fø

^føføføci

JUL. SCHOVELIN

NUTIDENS NÆRINGSLIV

INDLEDNING

æ r v æ r e n d e Væ rk ind ledes m ed K jøbenhavns H istorie, fordi ju s t denn e A a rh u n ­ d red e efter A a rh u n d red e , helt op til den nyeste Tid, tillige h a r væ ret det d a n ­ ske Næ ringslivs Historie. Den økonom iske Udvikling, d e r afspejlede sig i K jøbenhavns T rivsel og Væxt, i dens skiftende Fysiognom i fra T o rp til By, fra By til Stad, H a n ­ delsstad, Hovedstad, B esidensstad, og endelig fra S tad til S torstad, h a r ned igennem T id e rn e rum m e t den dan ske Søhandels, det dan ske H aandvæ rk s, den dan ske In d u ­ stris Historie. I første Omgang fordi al E rhv e rv sv irk som h ed , som v a r Bynæ ring o: ikke k n y tte t til eller um id d e lb a rt afhæng ig af Jo rd - og Agerbrug, træ ng te til et Sam - lested, til Voldes Ly og F y rste rs Væ rn, til kongelig Købeevne og R igmænds K rav — k o rt sagt, til en Borg, en Konge-Borg, u n d e r hvis Mure L an d sb y h a an d væ rk e ren og K øbm and en k u n d e vo rde Borgere! D ernæ st fo rdi D ro tten i T idens Løb kom til at træ nge til Borgeren, som Bo rgeren fo rdum til D ro tten , og d erfo r gav Byen Sugekraft, T iltrækn ingsevne, G lans til at lokke al L and sen s Møl, kongelig Gunst, gode Ivaar og k ro n e d e Dage. Og endelig fordi K jøbenliavn derved tilsidst naaede at blive saa re t egentlig Kongens K jøben liavn , at L andets Næ ringsliv ved enevæ ldig Lov og K unst ligefrem b and tes fast til Byen: vilde det voxe, m aa tte det voxe m ed Byen og ved H jæ lp a f Byen, eller dog ved H jæ lp af Byens in d re B etingelser og yd re Beliggen­ hed. R u n d t om i D a nm a rk sp irede d e r vel nok »Købstæder« frem , m en det blev dog i h ine fjæ rne Dage hlot K rat og P u rre r: Livets T ræ v a r k u n eet, og det stod p lan te t ved Ø re sund i Kongens Abildgaard. Bispens By, Kongens Stad, Rigets Sæde, L ande ts Hovedstad, E nevæ lden s Resi­ dens, H andelsp riv ileg iernes H avne-P lad s og »Fabriksflidens« n atu rlige H jem sted — m ed d en n e K jøbenhavn s trinv ise Stigning i Magtfylde, Omfang og Betydning e r og- saa givet i store, sp ringende T ræ k en Udvikling af d an sk E rhve rv s-V irskom hed : fra K ræm m e rb o d e n og det lille lokale H a andvæ rker-Væ rk sted gennem Købm ands-G aar- den og Laugs-Huset til Koffardi-Reden m ed China- og O stindiefarerne, H andelsfy r­ sternes P alad ser, »Kompagniernes« og de »kongelige M anufak tu rers« P rag tbygn inger og Pakhuse. Saa er vi det 18. A a rh u n d red e igennem . Med det 19. A a rh u n d red e b ry d e r en hel ny Tid frem i D anm a rk , allerede in d ­ ledet ved de B ernsto rff-R even tlow -Sch imm elm ann ske R efo rm e r fra 1788—97. Det er den »fri K onkurrences« og Næ ringsfrihedens T id salder, der op rinder. Dog i de fø r­ ste fem ti Aar eller m ere mæ rkes d e r h e rh jem m e k u n lidet dertil, — havde B ruddet

I N D L E D N I N G

IV

m ed det G am le væ ret b ra t, T illøb e t til det Nye dristigt, sto rslaae t, gen ialt, oven ikø - bet k ro n e t a f g lim rend e y d re K o n ju n k tu re r, det b lev dog ligesom til Ingen ting , da det k om til S tykket, det Nye b a re ligesom p ippede frem hist og her. K rigens Uvejr, S ta tsb an k e ro t og usle T id ers Snigsot sved S p ire rn e b o rt og lagde L a n d e t halvvejs øde. T vende S lægtleds T arvelighed og taa lsom m e Slid m a a tte d e r til, in d en d e r igen kom Sølv p a a K istebunden , G røde i M ands Gerning, sik k e r G ru n d fo r s tø rre F o re ­ tag som hed at p la n te sine F ø d d e r paa. H vad h jalp det, de ø k o n om isk e K ræ fte r blev frigjorte, n a a r d e r netop fattedes økonom isk K ra ft — den sk u ld e fø rst voxe sig sto r og læ re eget Væsen og Væ rd at kende. Op til A a rh u n d re d e ts M idte skab te N ø d v e n ­ d ighed Dyd, den- sto re Dyd: at sæ tte Tæ rin g efter Næ ring, dobb elt b e u n d rin g svæ r­ digt, da Næ ringen netop v a r saa sløj, at Tæ ring en m a a tte blive derefter. F ø rs t vo r T id v a r det fo rb eh o ld t at løse den e n d n u stø rre Opgave: at skabe Næ ring, en N æ ­ ring, hvo re fter d e r v irkelig k u n d e sæ ttes en Tæ ring , en. standsmæ ssig , stigende Leve­ fod fo rneden , voxende Velvæ re foroven. Og fø rst n u p a a Tæ rsk elen til N u tiden , efter G e n n em b ru d d e t i 1848, k u n d e L ov ­ givningen p ra k tisk fu ldby rde , hv ad de sto re R e fo rm a to re r fra det 18. A a rh u n d re d e s S lu tn ing h avd e p aa b eg y n d t: Næ ringsfriheden s endelige G ennem fø relse som G ru n d la g for en øko n om isk Udvikling i m oderne Stil. Som vi n u om Dage alle v ide: den m odern e ø konom isk e Udv ikling e r kende tegnet i ét O rd — Næ ringslivets Opsving, B y e r h v e r v e n e s B l oms t r i ng . Men — vil m a n strax sige, tæ nkes d e r ved N æ rin g slivet p a a noget fra L a n d ­ bruget forskelligt, saa at det e r alle de an d re E rh v e rv sg ren e s ø k o n om isk e V irk som ­ hed, de saak a ld te B ye rh v erv , h v o rom d e r ene tales, saa p a sse r det jo netop ing en ­ lu n d e sæ rlig p a a vo rt L and , p a a D a nm a rk . T h i h e rh jem m e e r det dog fø rst og fremm e st v o rt Agerb rug, hvis T rivsel og F rem g an g h a r b estem t L an d e ts ø k o n om i­ ske Udvikling, saa vist som det ju s t ogsaa e r d en d an sk e L a n d b ru g e r, den d an sk e Bonde, hvis B a an d B ernsto rff-R even tlow løste, og som h in e S ta tsm æ n d m ed deres øvrige L a n d b o re fo rm e r satte i S tand til at løfte F rem tid en s Arv. J a S an d h ed en h e ra f e r ubestridelig, og Ingen vil nægte den. Æ re væ re v o rt d an sk e L a n d b ru g og dets ledende Mænd! E n u d tøm m e n d e F rem s tillin g a f D a n ­ m a rk s E rh v e rv sliv m a a tte fø rst og sidst om fatte d en n e vo r H o v ednæ rin g , om m an saa tø r sige, idet m a n altsaa u d s træ k k e r B enæ vnelsen »Næring« til at om fatte al E rhv e rv s-V irk som hed . Men m edens d en n e Opgave e r søgt og stadig p a a n y søges løst Gang p aa Gang, saa sav n e r vi netop en tilsva ren d e F rem stillin g a f hele det øvrige Næ ringsliv i v o rt L and , »Næringslivet« i O rdets snæ vrere F o rs ta n d som k u n om fa t­ tend e B yerhve rvene o: de E rh v e rv , d e r netop ikke e r kn y tted e til Jo rd e n s Drift, a lt­ saa H a a n d v æ r k , H a n d e l , S k i b s f a r t , I n d u s t r i o. lign. Det tu rd e n eppe væ re fo r m eget sagt, at saa at sige E n h v e r h e rh jem m e h a r en levende og anskuelig Forestilling om det d an sk e L an d b ru g . H an b eh ø v e r ikke at læse eller læ re de nøjagtige Tal fo r v o r Sm ø rexpo rts eller vo r F læ sk eud fø rsels S tø r­ relse, — selv ud en S tatistik, ud en ciffermæssigt K end skab til Jo rd b ru g e ts Bæ reevne °8 B etydn ing fo r L and e t, ja selv u d en egentligt Begreb om »Landvæ sen« og Mejeri­ drift, Svineavl o. lign., saa h a r dog en h v e r D an sk i sin B ev id sthed et B illede a f vo rt L an d b ru g s Væsen og V irkem aade, — et B illede, d e r i livlige F a rv e r v iser h am dette v o rt L a n d b ru g s V irk som hed som en F ø rste ran g s ø k o n om isk F a k to r i v o rt F æ d re ­ land s E rhvervsliv . »Det gode dan sk e Smør« e r en n a tio n a l S to lthed , h v o ro v e r vi

I N D L E D N I N G

m ed Skinsyge vaager, og at D a nm a rk er E ng lands, det sto re E ng land s fø rste og stø rste Sm ø rlev e ran d ø r, véd ethv ert B arn . At væ re »paa Landet« er den D anskes F e rie og F ry d , og aa b en t u d b re d t fo r selv den m est fo rhæ rd ed e K jøbenhavners ny s­ gerrige Ø jne ligger da L an dm a n d e n s B edrift m ed bølgende K o rnm a rk e r og græ s­ sende Kvæg. F o r hans Skyld læ re r Sko led rengen at finde sig i Begn p aa Skov tu rens Dag, fra B arn slien af fo rsta a r vi alle, at Vejret i D a nm a rk først og fremm est h a r at re tte sig efter B ondens Ønsker. Men om nogen » tilsvarende Forestilling«, for at gen­ tage v o rt nys b rug te Ud tryk , e r d e r jo netop slet ikke Tale, n a a r det gæ lder vore Byerhverv . Ganske vist begynder d e r e fte rh aa n d en at fæstne sig en Følelse af, at d e r ogsaa er meget A n d el i vo rt lille D a nm a rk end Jo rd - og Mejeribrug, m ange a n ­ d re Godtfolk end B ønd er og P ro p rie ta ire r. »H inter den Bergen g ieb fs ja au c h Leute«, hv ilket h e rh jem m e betyder: ogsaa i D a nm a rk s Slæ der findes d e r flittige Hæ nder, ogsaa i B yern e arbejdes og virkes d e r godt og nyttigt, ja endog ude p aa selve L a n ­ det sidd er d e r T u sin d e r og a tte r T u s in d e r i »jordløse« Huse og Hytter, ud en H alm og S traa, og gø r S am fundsgavn, e rnæ re r sig og sine. Ja, hv ad m e re er: disse E r ­ hv erv sd rivende i By og p aa L an d uden for L an d b ru g e t (og de næ rm e st h e rtil k n y t­ tede Medhjæ lpere) e r endog flere end L andb ru gern e! I dette Øjeblik lever d e r h e r i D a nm a rk alene a f H andel, H aandvæ rk , Sam fæ rdselsvæ sen og In d u stri c. IVi 6 Mill. M ennesker, m edens k u n 9 7 2 .0 0 0 er L and - og Skovbrugere. I 1801 rum m e d e Kongeriget D a nm a rk 934.000 M ennesker, h v o ra f 737.000 levede i L an d d istrik te rn e , de 197.000 i Byerne. I det siden da fo rløbne A a rh u n d red e h a r By- og Land -B efo lkn ingen in dby rd e s fo rskud t sig saaledes, at d e r ved Fo lk e tæ llin ­ gen i 1901*) levede 938.000 i B yerne og 1,527.000 p aa L andet, tilsamm en 2,465.000. Medens L andbe fo lkn ingen altsaa er stegen til noget over det dobbelte, er Bybefolk­ n ingen 4V2 Gange stø rre end ved forrige A a rh u n d red e s Begyndelse og udgø r nu næ sten to Fem tedele (\ ) af L ande ts sam lede F o lke tal m od k u n lidt over een F em ­ tedel (V5) i 1801. Ogsaa ude i selve L an d d istrik te rn e h a r im id lertid B yerh verven e b re d t sig, m e­ dens selve Agerbruget e rnæ re r en stadig m in d re forholdsmæ ssig Andel af B efolknin­ gen. I 1901 v a r F o rh o ld e t følgende: m edens L and - og Skovbruget i det egentlige D a nm a rk (excl. Fæ røerne), som alt ovenfor næ vnt, e rnæ red e ialt 972.000 M ennesker, levede d e r af Alene dette enkelte Tal viser tilstrækkelig B y e r h v e r v e n e s eller de N æ r i n g s - d r i v e n d e s n uvæ rend e Betydning i vo rt Fæ d reland . Som Maalestok fo r Vu rderingen af dem i social H enseende skal det tilføjes, at af de næ vn te fire E rhv e rv sg rupp e r beskæftigede H a andvæ rk og In d u s tri 172.000 Medhjæ lpere, som forsørgede 221.000 H andel og Sam fæ rdsel 89.000 — » — 131.000. ialt 261.000 M edhjæ lpere, som forsørgede 352.000 •) De følgende Tal fra den nys afholdte Folketælling (1901) ere velvilligst stillede til Raadig- hed af Statens Statistiske Bureau. H aan d væ rk og I n d u s t r i ......................... 690.000 H andel og S am fæ rd se l........................... 372.000 Tils. 1,062.000.

Vi

I N D L E D N I N G

D ette giver en sam let M edh jæ lper-Skare eller »A rbejder«-Hæ r p a a 6 1 3 .0 0 0 Mænd, K v ind er og Bø rn , og d esud en v a r d e r 40.000 Tyende. I S amm en lign ing h e rm e d m ø n s tre r det d an sk e L and - og Skovb rug k u n 4 8 5 .0 0 0 M edh jæ lpere og 23.000 Tyende. L an d - og Skovb rug drives i D a nm a rk a f 155.000 H ov edp erson er, som ia lt fo r­ sø rger godt og vel 300.000 M ennesker, og dels til d enn e Drift, dels til H o v e d p e r­ son ern es p riv a te H u sh o ld n in g e r er d e r yderlige re k n y tte t V2 Mill. M enne skers Exi- stens. De fire næ vn te B y erhv e rv drives a f 145.000 H ov edp e rson e r, a ltsaa et noget ring ere T al end fo r L andb rug e t, m en disse 145.000 H o v e d p e rso n e r fo rsø rgede til Gengæld o. Vi Mill. M ennesker og gav B rød , A rbejde og V irk som h ed til ia lt 650.000 M ennesker, altsaa næ sten 150.000 fl ere end L an d e ts sa a k a ld te »Hovederhverv« , L andb ruget. F o r F u ld stæ nd igh ed en s Skyld skal det en d n u nævnes, at det sam led e E rh v e rv s ­ hillede for det egen tlige D a nm a rk (excl. Fæ røerne ) 1901 ser saaledes u d : L an d - og S k o v b ru g ...................................................................... 972.000 M ennesker H a an d væ rk og In d u s tri I . A„„ H a n d e l og S am fæ rdsel / ........................... 1’062 00° Dog ikke nok h erm ed ! Ikk e nok m ed, at Udviklingen h e rh jem m e saaledes efter- h a a n d e n T ia a r efter T ia a r h a r tvunget en stø rre og stø rre Del af B efo lkningen til a t søge an d e t E rh v e rv end L a n d b ru g , saa at allered e nu L a n d b ru g e rn e e r i født M ind retal! D esuden h a r de saak ald te B y e r h v e r v i den sidste M enne skealder, e n d ­ sige i det sidste A a rh u n d red e , haft saa vo ld som en Væxt i B etydn ing og Ydeevne, at hele L and e ts økonom isk e Fysiognom i e r godt i F æ rd m ed at skifte fra, hv ad D a nm a rk i F o rtid e n v a r: et ensidigt A ge rdy rkn ing sland , til et L an d , d e r b efind e r sig m id t i den alm ene økonom isk e E v rop a -U dv ik ling s m o d e rn e S trøm . Det e r alli­ gevel saa, som det alt ovenfor blev sagt: ogsaa i D a nm a rk er den m o d e rn e Udv ik ­ lings S igna tu r et riv end e Opsving af det Næ ringsliv, d e r ikke e r k n y tte t til Jo rd b ru g , af B y e r h v e r v e n e ! T vende F a k to re r gø r sig navnlig h e r gæ ldende m ed u im od staaelig S ty rk e: den voxende Sam fæ rdsel m ed en H andelsom sæ tn ing af u an e t S tø rrelse og S tigning i Følge — og M askin-Telm ikens kolossale F rem sk rid t! Disse to F o re tee lse r b e h e rsk e r n u ­ om s tu n d e r V erden helt og ho lden t. E ndog selve det d an sk e L a n d b ru g ser vi revet m ed af d en n e T idens S trøm : ude p a a L an d e t e r A nd e lsm eje rierne s S ko rstene sk u d t i Vejret om k ap m ed F ab rik -S k o rsten e n e inde i Byen, H an d e len slæ b e r B jærge af fremm ed F o d e rk o rn fra Jo rd e n s fjæ rneste Egne, fra S y d ru slan d s S tepp er og Am e­ rik as P ræ rie r, over V e rdenshavene, for at L an d b ru g e t d e ra f k a n d a n n e Sm ø r og F læ sk — m ed ét O rd: selve det dan ske L a n d b ru g e r i K raft og Medfør af H a n d e l og S am ­ fæ rdsel bleven industrialiseret.*) *) Det er nærv. Forfatter, som først h a r anvendt dette Ord paa dansk Landbrug og dermed fixeret Udviklingens K arakteristik, det h a r derfor glædet ham siden ofte at se det anvendt i stati­ stiske Frem stillinger af dette Forhold. F is k e ri............................. Im m a te rie lle E rh v e rv 32.000 129.000 K a p it a l i s t e r ........................................................................ Ikk e specificeret E rh v e rv , Fattig fo rsø rgede osv. 1.223.000 113.000 142.000 2.450.000

I N D L E D N I N G

VII

I hele denn e E rk end elses K on statering ligger d e r ingensom helst po lem isk B raad. At give K und skab om K endsgern inger k a n ikke fo rnæ rm e noget tæ nk end e Menneske. I V irkeligheden tu rd e det vel lykkeligvis ogsaa væ re saa, at ligesom m a n fra B yer­ hvervenes Side m ed B eund ring , ja m ed p atrio tisk S to lthed ser v o rt L a n d b ru g gaa i Sp idsen fo r v o rt E rhvervsliv , et M ønster for den hele Verden, saaledes vil ogsaa en h v e r fo rstand ig og velm en end e L a n dm a n d h e rh jem m e k u n m ed T ilfredshed erfare, at ogsaa i an d re H en seend er sk rid e r h an s Fæ d re la n d frem ad i T rivsel og Snille, i Velstand og K u ltu r. H idtil h a r dog denn e E rk end else hos det sto re P u b lik um om Byerhvervenes vox- ende B etydning k u n væ ret af en fo rund erlig ab strak t, liv- og farveløs N a tu r. Og selv h v o r den, som det nys i sto re T ræ k e r g jo rt, støttes m ed S tatistikens Tal, fo r ­ sla a r den saa at sige ikke rigtig, — den b liver ikke levende for En , ikke anskuelig. Det e r ikke som m ed L an d b ru g e t: h e ra f h a r saa at sige E n h v e r, som oven fo r be­ rø rt, et tydeligt B illede i sin Bevidsthed, en k la r og ganske k o n k re t Forestilling, som h a r selve L ivets F a rv e og Fo rtro lighed . E t lignende In d try k a f vo re B y e r ­ h v e r v s V æ s e n og V i r k e m a a d e er det d e rim o d en d n u ikke lykkedes den d ann ed e A lm enhed at tilegne sig. Men for at dette dog en Gang k a n ske, e r det ju st, at næ rvæ ren d e Væ rk frem ­ komm er. E t Fo rsøg p a a d enn e Opgaves Løsn ing støder im id le rtid strax p a a den selve Opgaven iboende Vanskelighed. T h i m edens fo r L andb rug ets V edkomm ende alt er enkelt, simpelt, overskueligt, m edens det ene L an d b ru g dog er som det andet, og d e r saaledes m ed stø rste L ethed k om m e r E nh ed i Totalbilledet, saa e r jo B y e r ­ h v e r v e n e , H andel, H aand væ rk, Skibsfart, In d u stri, et stort, sp red t Mangefold af indby rd e s u en sa rte t N a tu r, saa at et H elheds-B illede h e ra f vilde give et svim lende Chaos, et fo rv irrend e Mylr af F o rm e r og F a rv e r, af titusinde, indby rd es vidt fo r­ skellige E n k e lth ed e r, som løb s u r for B etrag terens Øjne, ud en at væ re til at sam le. S tatistiken h jæ lp e r netop k u n — ved at b o rta b s tra h e re alt Liv og al Farve, alle F o re stillin g s-E lem en ter, og b lo t nøjes m ed de tø rre Tal. Skal det d erfo r virkelig en Gang anskuelig- og levendeg'øres, h v o r v id t vi i G run ­ den e r k om n e h e rh jem m e p aa N æ r i n g s l i v e t s v id tstrak te Om raade, saa m a a der vælges en hel n y Vej. Den nye Vej, som dette Væ rk vil følge, er da den : at forsøge en Slags In d iv i­ dualisering s-M eth oå e. I Stedet fo r at frem stille en F o rre tn in g s-B ran ch e i dens Hel­ hed, derved altsaa netop kun ho lde sig til Fæ llestræ kkenes flade og g raa A lm inde­ lighed, saa væ lger m an at sk ild re nog le enkelte B edrifter ind en fo r d enne B ranche, føre dem frem for Læ serne i al deres ind iv iduelle farverige E jendomm elighed , søge at give et virkeligt B illede af dem , grebet lige u d af Livet, et B illede af deres Op- staaen , Udvikling, Art, Omfang, V irkem aade, deres hele sociale og økonom iske Be­ tydning. Som m an ser, er d enne M ethode i Slægt m ed Enquetens*): m a n søger at sk ild re »Byerhvervenes Land« ved en Mængde L and sk ab s-S tud ier af de forskellige Egne, tagne i M arken — b rogede Farvesk izzer, som hv er fo r sig gengiver en af de k a ra k ­ teristiske E n k e lth ed e r, d e r netop i deres To talitet giver det rette anskuelige H elheds•) Jfr. Jul. Schovelin: Øl-Enquéten.

I N D L E D N I N G

VIII

billede. Medens S tatistikens L a n dm a a le rk u n s t v ilde tegne et K o rt ov er sligt et L an d , saa søger vi h e r at sk ild re det genn em Illu strationer. E n slig F rem stillin g sm a ad e e r selvfølgelig stedse u d s a t fo r d en In d v e n d in g : H vo rfo r e r dette taget m ed og ikke h in t? Det e r netop ganske, som n a a r m a n bog­ stavelig ta lt vilde give D a nm a rk i L an d sk a b sb illed e r: h v o rfo r e r da, k a n d e r altid spørges, Udsigten tilh ø jre fo re tru k k e t fo r d en tilvenstre, som synes en e lle r an d e n tilfældig Besøgende a f h in t Sted lang t sm u k k e re ? h v o rfo r e r h in K irke m e d ­ taget, N ab o k irk en , »der dog e r m eget æ ld re eller hyggeligere«, ligesom forsæ tlig for- b igaaet? H vo rfo r skal Vejle a ltid p a ra d e re saa meget, F o lk fra E b elto ft synes, d é r e r ligesaa sm u k t? osv. osv. Ja, natu rligv is, nogen T ilfæ ldighed k om m e r d e r k u n a ltfo r let m ed i Spillet, da E t jo altid e r givet: A l t og A lle k a n m a n ikke faa m ed, det e r en d d a sa a re Meget, som oftest det m este, m a n m a a lad e ligge. Udg iverne af næ rvæ re n d e Væ rk h a r da ej h e lle r k u n n e t og k a n ikke gøre a n d e t en d at foretage et saa omhyggeligt Udvalg som m u lig t og give saa m ang e led end e F irm a e r som m u lig t (o: som det e r ov e r­ k omm elig t, hvis Væ rkets Om fang skal blive n o g en lu n d e begrænset) L ejligh ed til at k om m e m ed — og saa lade det b ero p a a disses frivillige T ilslu tn ing , h vem og h v o r m a n g e d e r k om m e r m ed. Vi h a a b e r i saa H en seende det bedste. Og vi tro r, d e r ligger ikke lidet i V edkomm end e s egen Dom over, h v o rv id t de b ø r væ re m ed eller ej, ikke lidet i dette, om de m e n e r sig fo rp ligtede eller berettigede eller egnede til at m edop tages i et s a a d a n t N a tion alvæ rk , hvis Opgave e r at give typ isk e Illu s tra tio n e r a f v o rt Næ ringsliv. V idere k a n vi i h v e rt F a ld ikke k om m e og giver d e rfo r ej h e lle r v o rt Væ rk ud fo r an d e t og m er, en d det he re fte r m a a og k a n blive. Det e r os p a a F o rh a a n d k la rt, at noget U d tøm m en d e og System atisk k a n vi ad den h e r valgte Vej ald rig k om m e til. Men sligt ligger da h e lle r ikke in d en fo r v o rt F o rm a a l — derv ed v ilde Opgaven s im p e lth en blive uoverkomm elig , og Væ rket svu lm e op til at blive et u fo rm elig t U hy re a f k o stb a r V idtlø ftighed og træ tte n d e U overskuelighed . Vi begynd te m ed at sige, at ind til h e lt lang t op i det 19. A a rh u n d re d e v a r K jø­ b en h a v n s H isto rie i sto re T ræ k tillige det dan ske Næ ringslivs H istorie. I de sidste P a r M enneskeald re gæ lder dette im id le rtid lang t fra m ere. U den fo r K jø b en h av n og F red e rik sb e rg s 454.000 M ennesker rum m e s d e r i L and e ts K ø b s t æ d e r 482.000 M enne­ sker, og ude p a a selve L a n d e t lever d e r d e suden vel h env ed et P a r H u n d re d e T u sin d e af B yerhverv . E fte r Sk ild ringen a f H o v e d s t a d e n s Næ ringsliv i F o rtid og N u tid vil d erfo r følge en tilsv a ren d e F rem stillin g a f B yerhve rvene s Udvikling og n u væ ren d e S ta n d p u n k t i vo re P r o v i n s b y e r og i vo re L a n d d i s t r i k t e r . * * *

BERING LIISBERG

BYENS OG NÆRINGSLIVETS UDVIKLING GENNEM TIDERNE

Kongens Stalde.

Løngangen. Skanse (med gammelt Taarn »Køge Barfred«) ved Farveriet, d. e. hvor nu Kedelhuset og Brandstationen ligger.

St. Clara Kloster Kirke.

Vor Frue Kirke.

Gammel Strand.

Skibe til Ankers ved St. Anne Bro.

Østervold.

Kanslerens Gaard,

Fuglestangen,

Galgen.

Vandmølletaarn.

St. Peders Kirke.

siden Regensen. Rosenborg under Bygning.

Kalvebodstrand.

Vesterport.

Raadhus.

Universitetet.

Helligaands Kirke.

. . ' • '

. V ,.vl

Kølhalingsplads.

Københavns Slot.

Tøjhuset Proviantgaard, med Tøjhushavnen. nu Rigsarkiv. Galejhus, nu en Del af det ny kgl. Bibliotek.

Kgl. Majsts. lange Reberbane. Bremerholm.

Slotsbroen med Porthuset.

Skanse, hvor det gamle Svovlhus stod, nu Christian IV.s Bryghus, Vartegnet paa Havfrugrunden.

Østerport med Bastionen (paa nuv. Kongens Nytorv).

Porthus ved Højbro.

Færgesti’æde. Ved Stranden.

Forhen

Højbro med Højbrostræde.

St. Nicolai Kirke.

Vingaarden.

Drabanttaarnet.

Kongefløj med Blaataarn.

Indsejling til Tøjhus­ havnen.

Renteriet og Toldboden.

Admiralgaard og Skipper- boder. Holmens Ankersmedie og Styrmandsskole, fra 1619

Sejlhus, en Del staar endnu som Billedhuggerateliers bag Charlottenborg.

Slotspladsen.

Holmens Bro.

Revieret, hvo af siden Reve rensgade fil

Kgl. Majsts. Slagterlius.

Kgl. Majsts. Vedhave.

Holmens Kirke.

Navn.

PANORAMA AF KØBENHAVN, OPTAGET 1611 AF CHRISTIAN IV.s HOFMALER JAN V. WYCK

INDLEDNING K ø b e n h a v n er en H andelsby. Den heldige Beliggenhed ved Hovedvejen til Øster­ søen s k y ld e r den sin Tilblivelse, sil N avn og sin Udvikling. Til Handelen og især til Handelen p a a Østersøen h a r Københavns Historie til alle T ider været knyttet. I i0^3, fo rtæ ller K n ytlin g esaga , h a vd e M agnus den Gode o vervundet Svend E strid- sen i et Søslag ved Aarhus. Han fo rfu lg te den flyg ten d e S vend Øster p a a og fa n d t h am igen m ed Resterne a f hans F laade i Øresund »ved Havn«. D et er første Gang, a t det Sted, h vo r senere København voksede frem , nævnes i H istorien. A f den Maade, hvorpaa det sker, tør m an vel slutte, a t d e r ikke her f a n d ­ tes nogen egentlig B y, da i saa Fald dens N avn sikkert v a r bleven nævnet, men d er­ im od, a t d e r h er laa en a lm in d e lig k en d t H avn , en H avn , som — h v a d det va r F rem tiden fo rbeho ld t a t vise -—, kun ventede p a a en F orandring i de g am le H andels­ fo rh o ld i Østersøen fo r a t blive endnu mere k en d t og endnu mere søgt og g ive A n ­ ledn ing til F rem væksten a f en By. I O ldtiden synes Weichselfloden a t have været den store H andelsvej, d e r fo rb an d t S y d m ed Nord. Store M øn tfund p a a Bornholm og Gu lland viser, a t Handelen den Gang — ligesom lan g t senere — g ik over disse Øer. Siden blev det N o rd v est-T y sk ­ lands Floder, a d hvilke Handelen g ik , og da i det 9de A a rliund rede det svenske R ige v a r bleven g ru n d e t i N ovgorod i Ru sland, førtes Handelen — sæ rlig m ed Østens kostbare Pelsvæ rk — over Visby p a a Gu lland og herfra Vester p a a til D anm a rk s ældste H andelsstad, Hedeby ved Slien. H erfra g ik da Varerne op til R ibe og derfra paa n y m ed Skib n ed a d de tyske Floder. For Nu tidsøjne kunde dette synes en lang og mæ rkelig Omvej. Men m an m aa erindre, a t Østersøens syd lig e K yste r v a r beboet a f de hedenske og vilde Slaver. Fra

R ig a -B n g ten til W eich selm iinde boede L etter og Ester, fra W eich selm iinde og hen til S ø n d e r-J y lla n d s S ydg ræ n se boede Venderne — alle sam m en Folk, d e r d re v A gerb rug , F iskeri og Sørøveri, men som efter a lt a t d øm m e ikke syn es a t have d re v et H and el eller a t h a v e h a ft A n læ g derfor. I det 12te A a rhun d red e blev Vendernes M ag t brudt. N o rd fr a b eg yn d te de D a n ­ ske a t h jem søge dem p a a deres egne K yster, og S y d fra og Øst fra g jo rd e den sach - siske H ertug, H en rik Løve, sig til Herre o ve r store S træ kn in g er a f deres L a n d , som koloniseredes og kristnedes. En Ræ kke Søstæder blev a n la g t ved F lodm un d in g ern e, — L y bæ k allerede 11^2, — Østersøens sy d lig e K y stla n d e fik efterliaanden en civilise­ ret B efo lkn in g m ed en u d v ik le t B o rgerstan d , d e r m ed sto r I v e r d re v H an d el og a n ­ d et B ye rh v e rv . Og da V a ld em a r den Store og B isp Absalon h a vd e renset H a v e t fo r Sørøvere, ø d elag t de vendiske B y e r og erobret deres H oved stad , blev de tidligere H æ rg ­ n in g s- og P lyn d rin g sto g sn a rt afløst a f fred elig e H andelsrejser, og Ø resund b liver en H andelsvej, a d h vilken K øbmæ n d a lle Vegne fra søger til de store F an g stp la d se r og S ild em a rk ed e r i Sundet og det sy d lig e Skaane.

F Ø R S T E H O V E D A F D E L IN G .

KØBENHAVN UNDER BISPESTAVEN

i. HAVN OG KØBENHAVN. BYENS ANLÆG OG ÆLDSTE TOPOGRAFI 1 1167 stævnede en n o rsk V ikingeflaade ind m od Havn. I den lange T id — 123 Aar — som er gaaet siden Magnus den Godes K amp m ed Svend E stridsen , veed H isto rien eller Sagaerne in tet at mæ lde om Havn, m en vi tager næ ppe feil, n a a r vi efter det gam le O rd : H vo r Byttet er, ville Rovfuglene forsam les, gør den Slutning, at d e r altid v a r noget at hente, h v o r V ikinger gjorde S trandhug . Selv om m an ikke m ed B estem thed tø r henlægge det store H a lø rem ark ed , som nogle vil, til Havn eller re tte re til L an d g ru n d e n Bævshalen p aa Amagers Nordkyst, veed vi, at der ved G am le-Bodehavn — i N æ rh ed en af St. N icolai K irke — og siden ved G amm el-S trand h a r væ ret ho ld t et aarlig t S ildem arked , h v o r ikke b lo t Sild, m en V arer af alle Slags blev fo rh and let, og det samm e h a r de no rsk e Vikinger, der hyppig g jo rde S trandhug p a a disse Kyster, sikk ert ogsaa vidst. Men hv ad E rling Skakke og O rm Kongshroder, — thi saa fo rn emm e Mænd var det dengang, som d rev Sørøveri — ikke vidste, det var, at m an ikke længer saa ustraffet som fo rdum k u n d e næ rm e sig de danske Kyster. Ude fra Søen saae alt vel ud som sædvanligt. Den gam le Kongsgaard »Østergaard«, som sku lde forsvare In d ­ løbet til Havn, laa d e r som fø r m ed sin kongelige Foged, der skulde have Opsyn m ed de urolige M arkedsgæ ster og opkræve Bodepenge og an d re Afgifter p aa Kon­ gens Vegne. Dog, h am v a r de ikke v an t til at tage H ensyn til, og Ø stergaard havde vist ikke i lange T id er fo rm aaet at standse dem i deres Fæ rd. Men da de kom ind u n d e r L and , saae de p aa Kysten en væbnet Skare, rede til at tage im od dem . Det v a r Biskop Absalon og hans H uskarle, d e r h e r for første Gang fo rsvarede Bispens J o rd m od Rigets F jender. Ti k o rt fo rinden havde Absalon faaet H avn m ed om liggende Jo rdegods til Gave a f V aldem ar den Store. Om G rund en til at Kongen overd rog netop d enn e Del af S jæ lland til sin Ven og K ampfæ lle veed vi intet. Af en eller and en Aarsag m aa den have haft Betydning for B iskop Absalon, hvis L ivsvæ rk det blev at rejse sit Fæ d re lan d a f dets dybe Vanmagt, og som førte det igennem netop ved sin personlige Deltagelse i K am pen m od de vend iske Sørøvere. Vi sæ tter da Gaven a f Havn i F o rb indelse m ed Absalons sto re A rbejde for Fæ d reland et, et Arbejde, der jo for en væsentlig Del bestod i »at 2

10

K Ø B E N H A V N U N D E R B I S P E S T A V E N

ligge ude« og h o ld e Udkig m ed F je n d e rn e . Men fra H avn k u n d e d e r b ed re en d fra noget a n d e t S ted p a a S jæ lland ho ldes Øje m ed V enderne. A lene ved Anlægget at B orgen ved H av n n aa ed e A bsalon sit tø rste M aal: S ø rø v e rn e vovede sig ikke m e re saa tryg t som fø r in d i S undet, d en ny og vigtige H andelsvej, og »Landets In d b y g ­ gere finge« — som Sakso s ig e r— »T rygbed til Sejling og Havn.« Men den kloge og indsig tsfu lde S ta tsm a n d h a r h aft et Maal e n d n u . H a n saa k la rt, at dette Sted, d e r u d e n Tvivl i A a rh u n d re d e r h av d e væ re t k e n d t og søgt som en fo rtrin lig H a v n , ejede B etingelser fo r Anlægget a f en By som in te t S ted i Sundet. A llerede i O ld tiden synes d e r at hav e væ re t en B op lad s p a a d ette Sted. Ved U dg ravn ing e r d e r frem k om m e t R ester a f en L an d in g sb ro saa h ø jt oppe i L a n d — m ellem S ilkegade og Ø stergade — at den m a a hav e tilh ø rt et lang t æ ld re T id s rum , en d det i hv ilk et H avn første Gang d u k k e r frem i H isto rien . Muligvis e r det d en n e L an d in g sb ro , d e r h a r givet K øbm agergade den s æ ldste N avn , B jø rn eb ro g ad e , hv ilket v ilde tyde p a a en m eget tidlig Bebyggelse. Men dette skal vi lad e ligge og v ende os til H avn og h v ad d e r vides om H avn p a a B iskop Absalons Tid. I 1294 saa vel som senere, da H and els- og H avnelive t fo r længe sid en v a r flyt­ tet h e n m o d Vest til G amm el-S trand , fo re k om m e r B etegnelsen »Gamle B odehavn« . Det N av n led e r strak s T a n k e n h en p a a F isk e p lad sen »Havn« m ed sine S ild em a rk e ­ d e r og de ved disse u u ndvæ rlig e B oder, d. e. T ræ h y tte r eller S ku r, og om k rin g Gam le B od eh av n m a a O p rind e lsen til Byen da rettelig søges. Selv om d e r e r T ale 0 1 1 1 en H avn, m a a vi ikke ven te n u i vo re Dage at finde d en i um id d e lb a r N æ rh e d a f Vandet. J o rd b u n d s fo rh o ld e n e h a r i d en G rad fo r­ a n d re t sig i og ved K øb enh avn , at h v a d d e r fo r 800 A ar siden la a ved V andet, n u ligger m a a sk e h ø jt oppe i L and . P a a d en T id, da A bsalon blev H e rre ov er K øb en ­ h avn , h a r S tra n d lin ie n om tre n t gaaet langs L ø ng ang sstræ d e ned ov er V a n d k u n ste n , m id t im ellem K om p agn istræ d e og M agstræde, Læ d e rstræ d e og G am m e lstra n d , tæ t Sønd en 0 1 1 1 St. N ico lai K irke, om tre n t m ellem V ing aa rd sstræ d e og Dybensgade og v id e re Ø ster paa. Um id d e lb a rt bag K irken , m ellem nuv. N ico laigade og H o lm en sgade , fa ld t d e r et V and løb u d i S tran d en , en Aa, d e r k om oppe fra F e rsk v a n d ssø e rn e u d e n for Byen og fra det sum p ed e M o rads m ellem nuv. T rin ita tis K irke og H a u se rp lad s, om hv ilk et V and løb vi e n d n u m ind es ved N av n e t »Pustervig«, og i M und ingen a f dette V and løb , h v o r d e r ved U dg ravn ing e r fu n d e t B o lvæ rk e r m ed F o rtø jn in g srin g e , m a a Gam le B od eh avn søges. Langs h ele den ang ivne Kystlinie la a der, ude i det b re d e S u n d m ellem Am ager m ed den lan g t m o d N o rd ud sk y d en d e G rund , Ræ v shalen , en Række H o lm e og Øer. De e r i T iden s L øb alle b ievne land faste, u n d tag en S lo tsho lm en . D en sidste a f disse Ho lm e, d e r blev lan d fa st (1864) m ed det øvrige K øb enh avn , v a r G amm e l-H o lm eller B rem e rh o lm , d e r la a lige over fo r A aløbets U dm und ing . Borg- eller S lo tsho lm en bestod o p rind e lig af to eller flere forskjellige Holm e. Mellem B rem e rh o lm og S tran d en løb d e r et Sund, v istnok det æ ldste, N o rdo st, til G am le B odehavn . Ved dette la a Ivongsgaarden »Ø stergaard«, dels vel fo r at be­ skytte dette In d lø b , dels fo r at hæ vde Kongens H ø ih ed sre t ov er S tra n d e n i M arked s­ tiden. Dens P lad s k a n nøjagtig bestemm es, det e r nuv. N r. 6 i V ingaa rd sstræ de. I um id ­ d e lb a r N æ rh e d h e ra f mindede e n d n u for faa A ar siden N avn e t R everensgade, fo r

HA VN OG K Ø B E N H A V N

1 1

v an sk e t af Revierensgade, som brug tes om den no rd ligste Del af Laksegade, sam t en d n u N avnet Dybensgade om h ine gam le T ider, da K øbenhavns Red og H avn laa her. I K rum n in g en af Laksegade h a r m an en d n u en bestem t Angivelse af R etningen af H avnen , eller »Dybet« m ellem B rem e rh o lm og Land. At dette S ted allerede tidligt i O ldtiden blev bek end t som en u dm æ rk e t Havn, er ikke underlig t. H e r v a r en sikker A nkerp lads m ed Læ for alle Vinde, en rolig Lossep lads i M und ingen af et F erskvand sløb , og endelig v a r her, — hv ad d e r i hine uro lige T id e r v a r af sto r Betydning, — en G rund, d e r strak te sig langt u d i Søen, og bag hv ilken m an i lang Afstand k u n d e se enhver, d e r næ rm ed e sig Stedet, og tage sine F o rh o ld sreg le r i Tide. I E gn en Syd og Øst for N icolai K irke, d e r sandsynligvis v a r til, allerede inden Absalon blev Stedets H erre, m ellem V ingaardsstræde Nr. 6 og Højb rop lads, m aa vi a ltsaa tæ nk e os det sto re Røre og den sto re T rav lh ed i M arkedstiden. Ogsaa p aa H o lm en e ude i Sundet h a r d e r væ ret B oder og sandsynligvis Saltepladser, og det er u d en Tvivl om d en n e V irksomhed, vi end n u h a r et Minde i den gam le Beteg­ nelse B rem e rh o lm , h v o r særlig de B rem e r K øbmæ nd modtog og saltede deres Sild. Det aarlige M arked holdtes fra St. B a rtho lom æ u sdåg til St. D ionysius, d. v. s. fra 24de August til 9de Oktober. H er m ødtes i den rigtige Sildetid, da Silden stod i saa tæ tte S tim er i Sundet, at m an k u n d e tage den m ed Hæ nderne, Købmæ nd fra alle K an te r og b rag te fremm ede L andes m ere forfinede P ro d u k te r til Torvs. Ti M ar­ k ed sh a n d e len v a r dengang den eneste F o rm for K øbm andskab , og m an ku n d e p aa M ark ed ern e faa alt m u lig t at købe, lige til Krigsfanger, der solgtes som Træ lle. Men ud en for M arkedstiden laa alt hen i øde S tilhed og Ro. Det v a r sandsynligvis i M arkedstiden, at den ovennævn te no rske Vikingeilaade u n d e r E rlin g Skakke og O rm K ongsb roder stævnede ind m od Havn. P aa den Tid v a r d e r jo sam let alt, hv ad d e r k u n d e friste ra ske Vikinger, m en Angrebet blev — fo r første Gang i lange T id e r ud en Tvivl — fo rpu rret, og sn a rt efter opførte Biskop Absalon en Fæ stning, et T aa rn , p aa en af H o lm ene i S tranden. Det v a r ikke en Befæstning af Byen, d e r paabegyndtes her, det v a r et T a a rn til Væ rn for S jælland, som Sakso siger, m en dog i første Række til Væ rn for Havn. Det var oprindelig et V agttaarn, hv o r h a n agtede at ho lde en fast Besætning, der altid k u n d e væ re p aa Udkig efter Sø røvere og altid væ re k la r til at løbe ud og m øde dem i Søen, inden de fdi F o d en p aa Land. F le re Aar senere fo rtæ ller Sakso a tte r om Stedet, m en i saad ann e Udtryk, at d e r m a a væ re foregaaet en F o ran d rin g . De utallige Mængder af sm aa, glatte R u lle­ sten, som n u sendes fra Stevns K lint til Po rce lla in sfab rik ation i Udlandet, v a r den ­ gang et kæ rk om m en t Kasteskyts for den nye Borgs H erre, og Absalon hen tede selv i egen P e rso n en L adn ing af dem til F o rsv a r af »den Borg, som h an havde anlagt i K øbmæ ndenes Havn.« Det e r første Gang, at Byen nævnes m ed dette N avn i H istorien. Men længere h en n e i samm e B eretn ing b eny tte r Sakso en and en Betegnelse, som det e r af Vig­ tighed at ho lde fast. E fter at have b ragt sin L adn ing vel i Havn, gik Absalon op p a a sin Borg, h v o r h a n tog sig et Bad. Og fra B adstuen hø rte h an Fo lkene uden fo r snakke sam m en om , at der kom et Sø røverskib ned gennem Sundet N o rd fra. I en F a rt fdi h a n nogle K læder kastet p a a sig, lod sit eget Skib hale ud igen, in d h e n ­ tede tilligem ed sin S taller, d. e. sin Vaabenfæ lle, Niels, Sørøverne, fangede dem og

A N L Æ G OG Æ L D S T E T O P O G R A F I

i 2

lod deres H ov ed er hugge a f og sæ tte p a a S tager p a a M u rene a f den »Absaloniske By,« h v o r S jæ llæ nd e rn e k o rt i F o rv e jen h avd e op sat a n d re Sø røveres H o v e d e r til S k ræ k og Advarsel. Det lille H avn e r a ltsaa n u b levet til d en A bsalon iske By K ø bm an n e h av n . Det e r u d en fo r al Tvivl, at den S ik k e rh ed og T ryghed , som Absalon havd e skaffet de d an sk e F a rv a n d e , alene og sam m e n m ed sin Konge og Ven, m eget h u r ­ tigt h a r forøget T ilstrøm n in g e n a f H a n d e lsm æ n d til H avn. Det v a r da a tte r k u n en n a tu rlig Følge deraf, at M a rk ed sp lad sen b lev fo r lille, og at B iskop A bsalon som S tedets H e rre m a a tte væ re b e tæ n k t p aa at fo retage en Udvidelse. Men d en n e U d ­ videlse m ed fø rte Anlægget a f en ny By, »den A bsalon iske By«, K ø bm an n e h av n . D er e r et F o rh o ld e n d n u , som sandsyn ligv is g jo rd e sig gæ ldende som m e d v ir­ k en d e til et ny t Anlæg. G am le B odehavn , som laa i M und ingen a f et V and løb m ed m ang e K rum n in g e r og k u n ringe F ald , viste T ilbø jelighed til at san d e til, saaledes som vi ser, at hele S u n d e t eller Dybet m ellem L a n d og B rem e rh o lm i L øb et a f de følgende 300 A ar sand ed e til, saa d e r i 1527 k u n d e tales 0 1 1 1 et V adested Syd fo r V ingaa rd sstræ de, h v o r tid ligere In d lø b e t til H a v n en h av d e væ ret. S am tidig m ed at B iskop A bsalon an lagde den nye By p a a B ak k en m o d Vest og afstak T o rv e t og G aderne, flyttede h a n H av n en fra A am u n d in g en in d m o d Vest til S u n d e t m ellem L an d e t og B o rgho lm en , eller m ed a n d re O rd til G amm el-S trand . G amm el-S trand v a r ikke dengang det sam m e som nu. K y stlin ien gik — som a lt frem fø rt — om tre n t m id t im ellem L æ d e rs træ d e og den Gade, som n u kaldes G amm e l-S trand , og Læ d e rstræ d e e r m a a sk e eller sandsyn ligv is op staae t ved, at Bo­ d e rn e langs S tra n d e n e r gaaet over til at blive faste Huse. Bug ten m ellem B o rgho l­ m en og L an d , hvis H ov ed lin ie r e n d n u angives a f K a n a le rn e om k rin g S lo tsho lm en , v a r i det hele taget fo r b re d og fo r aa b en til at b ruges som egentlig H avn ; — d e r v a r jo In d lø b til d en b a a d e N o rd fra genn em den gam le Ind se jling til G am le-Bode- h av n , og Øst fra g enn em gam le Bodedyb m ellem B o rgho lm en og B rem e rh o lm — det v a r m e re en sik k e r Red. Selve H a v n en laa læ ngere m o d Vest i Læ a f en lav H olm , d e r la a p a a N o rd sid e n a f B o rgho lm en , om tre n t h v o r n u N yb rog ad e er. Selve Sk ib sb roen , L ad b ro , efter h v ilk en L ad b ro stræ d e , d e r fø rte til den, h a r faaet N avn, m a a søges um id d e lb a rt Vest fo r n u væ ren d e K n a b ro stræ d e og m ellem K om p agn i­ stræ d e og Magstræde. Ved d en n e F ly tn in g a f H av n en u d til en frisk H a v a rm , h v o r V and et stad ig s trøm m ed e igennem , saa N o rd fra og saa Syd fra, skaffede A bsalon sin nye By en H avn og en A nke rp lad s, d e r g jo rde Gavn og F y ld e st i om tre n t et h a lv t A artu sinde, eller lige til C h ristian IV. udv id ed e H av n en til T o ldboden . Det e r ikke b lo t Saksos U d tryk »den A bsalon iske By«, d e r led e r til at antage, at B iskop Absalon, h v o r sto r en Bebyggelse d e r en d k a n have væ re t i F o rv e jen ved H avn , h a r g ru n d lag t det egentlige K øb enh avn , m en det e r tillige Byens o v e ro rd e n t­ lig h u rtig e Udvikling. Den gik saa h u rtig t frem , at m a n ikke k a n tæ nk e sig den o v e rla d t til sig selv; m a n fa a r lang t sn a re re In d try k k e t af, at den frem rag en d e Ros­ kildeb isp , d e r p a a saa m ange O m ra a d e r frem m ed e L an d e ts K u ltu r i A lm indelighed, m ed sin m ynd ige og led end e H a a n d h a r ivæ rk sa t en p lanmæ ssig Udvidelse og et, m u lig efter F o rb ille d e r i U d lan d e t d an n e t, Ny-Anlæg a f sin By. Den eneste Oplysning om K øb enh avn s Topografi, som m a n h e n te r i D o k u

K Ø B E N H A V N UNDE R B I S P E S T A V E N

13

m e n te rn e fra de første 200 A ar a f Byens H istorie, e r den, at d e r findes Mur, P la n ­ k e r og Grave, altsaa en Befæstning, om k ring den. Det meddeles af Sakso, h v o r h an b eretter, at de halshuggede Sørøveres Hoveder blev sat op p aa M urene af den Absa- lon iske By til Sk ræ k og Advarsel for Ligesindede. H e raf frem gaar det, at M urene m aa have væ ret næ r ved S tranden , og det siges ogsaa udtrykkelig t i et Skøde af 1292. I 1254 tales d e r om Byens P la n k e r og andetsteds om dens Grav. Man fin­ de r altsaa, at den, som n a tu rlig t var, sn a rt e r bleven befæstet og, — ligesom en d ­ nu lang t ned i T iden — h a r væ ret omgivet dels a f M ur (nede ved S tranden , h v o r m an k u n d e ven te det haa rd e ste Stød), og dels af P la n k e r længere oppe i Land. Men hv o r d enn e Befæstning, eller m ed an d re O rd Byens Grænse, h a r gaaet, k an m an k u n d a n n e sig en Fo restilling om gennem S lutninger. Det ligger da næ r at antage, at det Vandløb, der i sin M unding d ann ed e Gam le B odehavn , i Byens æ ldste T id v a r dens G rænse m od Øst m ed S tøtte m od Øster- g aa rd ved S tranden . V andløbet, d e r om k ring Aar 1600 v a r svundet ind til en lille Bende, som blev ledet ud til S tran d en m ellem Boldhusgade og F o rtun stræ d e , om ­ tre n t p a a samm e Sted h v o r i sin T id »Dybet« havde fø rt ud til den senere A nker­ p lad s ved G amm el-S trand , h a r gaaet op gennem Christen Bernikovsgade og G annnel- Mønt, — d e r end n u 1572 betegnes som et »for Dynd og Vandflod ufrem komm elig t Stræde« — og om tren t ad Vognm agergade til det store »Putz«, h v o ra f Pustervig h a r Navn. Til dette »Putz« eller Morads om k ring T rin itatis K irke v a r d e r T ilstrøm n ing a f en Aa, d e r fra nuv. So rtedam sø er strømm et ind m ellem To rnebuskegade og Gotersgade. In d e n for dette V andløb h a r d e r altsaa fra S trand en og i nogen Afstand fra den gaaet en Mur, d e r længere oppe i L an d er bleven afløst af P lanker. F ra det om talte Morads fulgte Befæ stningslinien om tren t Retningen af Krystalgade, hvis oprindelige Navn »Skidenstræde« a tte r lige op til N u tiden m indede om de m u d red e og stinkende Re­ ster af det gam le V andløb, d e r fandtes h e r i S tadens æ ldste Tid, hen til nogle sm aa Søer eller D amm e, Vest og N o rd for St. Peders Kirke. H e rfra førte en gravet Rende, af hv ilk en d e r e r truffet Spor ved Udgravninger, bag den vestlige H usræ kke p aa G amm elto rv og over V andkun sten ned til Kattesund. D enne gam le københavn ske Betegnelse, d e r n u er overfø rt p aa den Gade, som i sin T id førte ned til Sundet, h a r in tet m ed H u sdy ret Kat at gøre; K attesund er Sundet m ed de lave og flade Holme eller Øer (Katte), d e r lige ragede op over Vandet. Byens U dstræ kn ing langs S trand en h a r saaledes væ ret bestem t om tren t ved de n u væ ren d e G ader Ho lm ensgade m od Øst og Gaasegade m od Vest. I B redden h a r den s trak t sig fra S trand en og op til K rystalgade (før Skidenstræde) — L andemæ rket, d e r netop betegner A fslutningen m od Landet, m od Nord. I Løbet af det XIII. A a rlm nd rede viste det sig, at Københavns Befæstning lod adskilligt tilbage at ønske, og i 1290 blev d e r foretaget en ny Befæstning,hvis sandsynlige G ræ nser er aflagt paa om staaende skitserede Kort.De faste Ho lde­ p u n k te r h e r e r H ane- eller H jø rn e taarn e t, der blev afdækket ved Voldsløjfningen 1874 og siden nedrevet, sam t V andm ø lletaarnet, d e r stod p aa V andkun sten lige ud for E jen d om m en Nr. 1. Den gam le Grav, — Tvæ rgraven , ku n d e m an kalde den, — fra D amm en e ved St. Peders K irke til Moradset ved T rin itatis, blev opgivet som Fæ stningslinie, m en bevaret som Afløbsrende, og en ny Grav blev an lag t længere ude, som vist p aa Kortet, m ed Mur og P la n k e r inden for. Men for at skaffe m ere

K Ø B E N H A V N UNDE R B I S P E S T A V E N

15

Vand i de nye Grave, og rin d en d e Vand, blev der tilført G raven um id d e lb a rt ved H a n e ta a rn e t en L edn ing fra den langt frem skydende Vig af Peblingesøen. S trøm ­ m en i G ravene blev nu saa kraftig, at der længe k u n d e drives tiere Møller ved den. Det e r disse to faste H o ld ep u n k te r, H a n e taa rn e t og V andm ø lletaarnet, d e r i F o rb in d e lse m ed den æ ldste Gadefortegnelse i K øbenhavn (fra S lutningen af det XIV. A a rhund red e ) h a r g jo rt det m u ligt at rek o n stru e re et K ort over Byen fra om ­ tre n t A ar 1300. Det m a a antages, at København, der alt dengang havde udvidet sig til at have fire K irker, p aa den T id havde faaet de fleste a f de Gader, der anføres m od S lu tn ingen af A a rhund rede t. Det vil ses, at Byen i sin liele Længde gennem skares af den Gade, der stadig A a rh u n d re d e r igennem h a r hævdet sig som Hovedgade, 0 1 1 1 end u n d e r forskjellige Navne. Mod Øst hed den F isketo rvet eller F isketorvegade og længere h enn e Tyske- m annegade. O p rindelig h a r den vist m u n d e t ud p aa G amm elto rv om tren t ved nuv. Skoubogade. Nygade er først an lag t u n d e r C h ristian V., og baade Skoubogade (op­ rindelig Skobodegade), K læ deboderne og Saltboderne v a r fra først af Bode- eller T eltgade r p a a Torvet. Ø stergade nævnes først 1492, m en v a r m aaske som navnløs Gade til a llerm ind st 100 A ar fo rinden . Fæ rg eb ro stræ d e v a r sandsynligvis til, i alt F a ld som en Sti, ned til M ønd rik- eller Fæ rgeb roen , der altsaa h a r ligget m ellem H øjb ro og »Ved S tranden«. Mod Vest udgik, som næ rm este Forbindelsesvej m ellem den æ ldste Del af Byen ved G am le-B odehavn og den nye Havn, L adb ro stræ de , der førte hen til Ladb roen , d. e. Sk ibsb roen , om tren t m id t i nuvæ rend e Kompagnistræde. L adb ro stræ de h edd e r i sin fo rvan skede F o rm Læderstræ de, m en dens vestlige Del blev fo ran d re t til Kom pagn istræ de, da Købmæ ndenes Lavs- eller K om pagn ihus blev opført h e r i um id d e lb a r N æ rh e d af H avne- og Handelslivet. Tvæ rs p aa disse G ader førte B adstuestræ de og Hyskestræde ned til S tranden. B ad stuestræ de eksisterede sikkert allerede, 0 1 1 1 end den ikke nævnes, ti B adstuen er ud en Tvivl lige saa gamm el som S taden, selv 0 1 1 1 den først fo rekomm e r i Do­ k um e n te r om k ring 1380. Hyskestræde e r en af Byens aller æ ldste Gader. Det bety­ d e r det S træde, d e r løb e r ned til de »Häuschen«, »Hysken« eller V andhuse, — m an h a r jo for Besten ogsaa p aa D ansk O rdet et »Lille-Hus«, — som det v a r heldigst at have i N æ rh e d en af rin d en d e Vand, og som i de fleste Byers B a rn e a ld e r altid fin­ des fjernet fra Boligerne. Mod Vest laa Torvet, d e r op rindelig h a r strak t sig m aaske fra S trand en op til Vor F ru e K irke, som blev opført tidligt i det XIII. A arhund rede, idet G rundlæg ­ geren, Absalons E fterfølger som B iskop i Boskilde, P eder Sunesen, døde allerede 1214. Lige over for K irken og skilt fra den ved K irkegaarden sam t de to Bækker Boder, K ræm m e rb o d e rn e og K lædeboderne, der senere gik over til at blive en tast Gade u n d e r det samm e Navn, laa B aadhuset, uden Tvivl nuv. Nr. 47 i Skin- dergade, hvis vestlige Del til for nogle Aar siden endnu hed K lædeboderne. Denne Gade fortsattes i S k inde rboderne, som m od Øst tørte videre i det m aaske noget senere G ra ab rød re stræ d e , ned til S lag terboderne p aa B jørnebrogade. Det er disse S lagterboder, — i T idens Sprog K ødm angerboder, der siden i forvansket F o rm gav Gaden sit ny ere Navn, K ødm anger — Købmagergade. S altbodernes Bodegade p aa Torvets N ordside fortsattes m od N o rd i Nørregade.

S T R I D OM E J E N D O M S R E T T E N

16

Mellem den og V and løbet, n ed langs det sen e re S k id en stræ d e og N o rd fo r F ru e K irke, laa D egnegaarden , p a a det nuv. U niversitets G rund . P a a d en sto re P la d s m ellem T y sk em an n e g ad e og S k in d e rb o d e rn e la a Hellig- aan d sh o sp ita le t, d e r blev op fø rt a f B iskop J o h a n n e s K rag 1296, sam t G ra ab rø d re - k lo ster, stiftet 1235 a f P ed e r Sunesen s Søster, G rev inde In g e r af Regenstein. S træ kn ing en Øst fo r B jø rn eb ro g a d e laa hen som sto re H a v e r og M arker, P ile ­ stræ d e m in d e r en d n u ved sit N a v n om d en land lige Bebyggelse, — ligesom G rø n n e ­ gade, d e r dog ikke er den sam m e Gade som n u og ikke k a n b estemm es nø je re ; — begge fø rte de in d til P ilegaarden . N o rd fo r d en n e S træ kn ing , a ltsaa i E g n en om ­ k rin g nuv. K larebod er, d e r ikke eksisterede d en Gang, laa R o seng aa rd en , hvis N av n sen e re blev overfø rt p a a den hele S træ kn ing m ellem K la reb o d e rn e og N ø rrep o rt. P a a K o rte t e r k u n an ty d e t P lank eb e fæ stn ing fra H a n e ta a rn e t til V andm ø lle- ta a rn e t p a a d en ene Side og til det sto re M orads p a a den a n d e n Side. D er veed m an , at d e r i alt F a ld til Dels h a r væ re t en saadan . S and syn ligh ed en ta le r for, at d e r h a r væ ret en lign end e Befæ stning p a a Byens Ø stgrænse, m en d e rom vides for T id en intet. D en nye By vok sede hu rtig t. M an m a a le r det ikke b lo t paa, at d en k n a p 80 A ar efter sit Anlæg h av d e faaet tre nye K irker, Vor F ru e , St. P e d e r og St. C lemens, d e n sidste laa vist u d en fo r Byen, m en n o k saa m eget p a a den Rolle, d en strak s b egy n d e r at spille i K am p en e m ellem K irk en og K ron en , og p a a d en Skinsyge, den s n a r t b liver G en stand fo r fra Ø stersø stæ dernes Side. D et v a r sikk e rt d en fæ d re lan d ssin d ed e B iskop Absalons Overbevisning, at Kø­ b e n h a v n vilde k u n n e blive til s tø rre Gavn fo r L an d e t ved at stilles u n d e r den k irkelige Magt en d ved at lægges u n d e r K ronen . H a n troede, at d e r i Gejstligheden, b la n d t d en aandelige Magts Mænd, a ltid v ilde væ re s tø rre O verlegenhed og m ere v irkelig Sans og In teresse fo r F æ d re lan d e ts Anliggender, en d hos K onge rne og de m ang e K ongsem ner, d e r ofte k u n forfulgte re n t person lige og egenny ttige F o n n a a l. Saaledes m o d n ed e s h a n s B eslu tn ing at skæ nke S taden til Roskilde B ispestol. Borgen i K øb en h av n fo rb eh o ld t h a n sig fo r L ivstid, m en det øvrige Gods synes at væ re tilfaldet B ispestolen m ed det samm e. Af de m angfoldige pavelige B ek ræ ftelsesb reve, m ed hv ilke Absalon søgte at sik re B ispesto len det u b e strid te H e rre d øm m e over K øb enh avn , ser m a n bedst, h v o r m eget d en n e Sag la a h am p a a H jerte. Det v a r det v a rm e Y enskab m ellem V a ld em a r d en S to re og Absalon, d e r h avd e frelst D a nm a rk s Rige fra U nde rgang og O p løsning og lagt G ru n d e n til V a ld em a re r- nes S tortid. Men det gode og lykk eb rin g en d e F o rh o ld m ellem K ro n en og K irken blev ikke a f lang B estand. D er m a a sikk e rt tidlig hav e y tre t sig M isfornøjelse hos K onge rne m ed, at K ø b e n h av n saaledes fo r bestand ig v a r b leven K ro n e n berøvet, K ongerne h avd e ikke een Stad, d e r k u n d e m aale sig m ed den. De æ ldgam le Byer II. STRID OM EJENDOMSRETTEN TIL KØRENHAVN. BYENS ÆLDSTE HISTORIE.