S_DeDanskeByerhverv_I

G A D E R OG T OR V E

141

dalena det nybyggede Københavns Slot rive ned og det pragtfulde Christiansborg rejse sig paa dets Grund, medens samtidig Palai’et i Kalveboderne, ogsaa kaldet Prinsens Palais, blev bygget. Under Frederik d. V.s Regering indtraf 300 Aars Dagen for den oldenborgske Kongestammes Tronbestigelse i Danmark. Kongen, der ogsaa paa anden Maade vi­ ste Interesse for Byens Forskønnelse, besluttede at fejre denne højtidelige Begiven­ hed ved en stilfuld og fornem Bebyggelse af det lave, til Dels sumpede Terrain mel­ lem Nyhavn—Toldboden paa den ene, Bredgade—Havnen paa den anden Led, alt- saa den Strækning, hvor i sin Tid Frederik III.s Hustru, Dronning Sofie Amalie, havde bygget sit Sofie Amalienborg og hvor efter dettes Brand 1689 den store Møn­ stringsplads og Sofie Amalienborg Have havde ligget. D. 12 . September 1749 blev det gennem Københavns Magistrat bekendtgjort for Stadens Borgere, at enhver uden Hensyn til Rang og Stand kunde faa Byggeplads udlagt paa Amalienborg til fri Ejendom, Inkvarteringsfrihed i 30 Aar og Toldfrihed for alle fra Udlandet indførte Bygningsmaterialier. Paa den anden Side skulde den af Kongen approberede Plan over Pladsen nøje følges, »Egaliteten observeres« d. v. s. Husene skulde bygges af Grundmur og med Vinduerne i Linie, og man mistede sin Ret til Byggepladsen, hvis man ikke begyndte at bygge inden for et Tidsrum af 5 Aar. Det hele Anlæg vilde saaledes blive til Zirat for Staden, og Stedet vilde, som Magistraten udtrykte sig, »blive bekvemt for de Negotierende at bebo, eftersom det laa nær Havnen og Toldboden og uden Tvivl ikke lidet contribure til Commercien at facilitere og be­ fordre. « Det nye Kvarter fik imidlertid ikke det Præg af Negotie eller Commercie, som Ma­ gistraten sandsynligvis har tænkt sig. Det blev et Adelskvarter. De »fire Hoteller«, som Kongen havde reserveret Plads til omkring »Frederikspladsen«, nu Amalienborg Plads, skænkede han 1750 til de fire Adelsmænd, der opførte de efter dem en Tid benævnede Palai’er, det Schackske (nu Kongens Bolig), det Brockdorffske (nu Kron­ prinsens), det Moltkeske (nu Receptionspalai’et) og det Levetzauske (nu Prins Chri­ stians). Grundstenen blev lagt til Frederikskirken, der langsomt skød i Vejret, og som først i vore Dage blev fuldendt af en Handelsmand, der fuldførte hvad Danmark— Norges souveraine Konger ikke havde formaaet. Og rundt omkring rejste der sig stilfulde og fornemme Bygninger, bl. a. det kgl. Frederiks Hospital, til hvilket Grund­ stenen blev lagt i 1752 . Men det var nu alligevel ikke enhver forundt at blive Ejer af en Gaard paa Amalienborg, trods Udtrykket i Magistratens Bekendtgørelse, at det stod enhver aabent uden Hensyn til Rang og Stand. Ti da N. G. Lund i 1754 androg om at faa Privilegium paa at maatte drive Ølbryggeri i sin nye Gaard derude, saa rynkede den velvise Magistrat paa Næsen og kunde ikke begribe, at en Ølbrygger kunde lægge en saadan Dristighed for Dagen. Senere fremstod de store Bygninger, Fødselsstiftelsen og Almindeligt Hospital herude, og det blev kun selve Strækningen langs Havnen, der indrømmedes »Nego- tien og Commercien«. Paa den, fra St. Anne Plads til Ny loldbodgade, byggedes de store Pakhuse, medens Trekanten mellem Ny Toldbodgade, Toldboden og loldbod- vejen, hvor tidligere Toldbodmøllen havde staaet, udlagdes til Botanisk Have. Af den Henrykkelse og Begejstring, der betog Københavnerne ved dette stoie