S_DeDanskeByerhverv_I

124

K Ø B E N H A V N 1 5 3 6— 1660

de Folk, de skulde sætte i Rette, og som tilmed havde ikke saa smaa Indtægter netop fra deres Virksomhed i Lavene. Christian IV. med sine praktiske Anlæg, sin store Skønhedssans, sin stærke Virke­ trang og sit paa saa mange Maader mærkelige Fremsyn, var overordentlig ivrig for at faa Lavsforholdene forbedrede og faa uddannet en Stab af dygtige Haadværkere, der kunde staa Maal med Tidens Fordringer. Og hans egne personlige Ønsker faldt paa det nøjeste sammen med de i Tiden herskende merkantilistiske Teorier. I Følge deres Hovedgrundsætning, at et Folks Rigdom væsentlig bestaar i Residdelsen af rede Penge, gælder det paa enhver Maade at fremme Tilgangen af Penge til Landet og hæmme deres Rortgang. Derfor lagde man fortrinsvis Vægt paa at fremme For­ arbejdelsen af Raastoffer inden for Landets Grænser, — hvorved Landets Rørn fik Reskæftigelse og Fortjeneste ved deres Hænders Gerning — og paa at udføre det færdige Produkt. Denne Opfattelse kommer til Orde i en af Christian IV.s Forordninger om Haandværk, hvor det hedder, at »Haandværker en af de fornemme Aarsager er, af hvilke — næst Gud den allermægtigstes naadige Velsignelse — Landes og Rigers Fremvækst herkommer«. — Det er underligt, at Christian IV., der godt kendte Ordet »Industri«, ikke har benyttet sig af det i Stedet for af Flertalsformen »Haandværker«. Ti det der tilsigtedes, var netop at gøre Haandværket til Industri, — at udvide det fra at tage Sigte paa det lille Marked og den hjemlige Rys Behov til at tjene »til Landets og Rigets Fremvækst« ved at tage Sigte paa en større Kundekreds og andre og fremmede Markeder. Det første Tegn paa dansk Industri ligger noget længere tilbage i Tiden. Som saadant mener vi at kunne nævne Byens T e g lg a a rd , og den første M ø lle r - og B r y g g e r v irk som h e d , der søgte Afsætning for sine Produkter paa Island og Norge. Senere — i 1559 — kom den K læ d em ø lle med F a r v e r i e t , som Frederik II. indrettede paa den nordlige Side af Vandkunsten. Det var dengang en Mølledam med Tilløb af Mølleaaen, der løb ned langs Vestervold og om ad Løngangsstræde. Denne »Farvergaard« laa langs den Gade, som da hed Søndergade, men som efter Farveriet netop fik Betegnelsen Farvergade, og strakte sig helt op i Svinget af Volden paa nuværende Vartovs Grund. Der blev indkaldt en Farver fra Lybæk for at sætte Virksomheden i Gang, og Kongen var til Sinds at ofre ret store Sum­ mer paa at faa Foretagendet oparbejdet. Men Klædefabrikken gik snart ind. Far­ veriet holdt sig noget længere, og da Tyge Brahe i 1589 fik Skøde paa den tidligere Fabrik og det tæt derved staaende gamle Fæstningstaarn, som han vilde bruge til Observatorium, — det ses paa van Wycks Billede af København, der fulgte med første Hæfte af dette Værk, — holdtes kun Farveriet ved Magt. Det overlodes 1620 til Klædekompagniet; senere forpagtedes det bort; der kunde dog ikke svares højere Afgift end 100 Daler om Aaret. Den nævnte Mølleaa — se Kortet Side 71 — der førte Vandet fra Ladegaards- aaen og Peblingesøen ned til Mølledammen paa den nuværende Vandkunst og der- paa ud i Havnen, den nuværende Kanal, i Svinget ved Nybrogade, var saa vandrig, at den formaaede at drive tiere Møller paa Strækningen fra Vesterport til Vand- mølletaarnet paa Vandkunsten. Det var uden Tvivl Tilstedeværelsen af denne natur­ lige Drivkraft, der bragte Christian IV. til først at indrette sit store industrielle An­ læg »Tugthuset« hernede.

Made with