S_DeDanskeByerhverv_I

N Æ R I N G S L I V E T S OPKOMS T

49

og Kolonialhandel ved Siden af Handel med Tømmer, Korn og Kul, — ganske paa samme Maade som i hine Tider Kræmmerne i København drev Detailhandel med alle mulige Varer »for saa vidt det ikke stred mod andre Lav.« I Kræmmerens Bod kunde man finde alle mulige Kramvarer, Venetianske og Nordsøiske, Niirnbergske og Brunsvigske, »Silkekram og Gyldenstykke, Bliant1), Saien2), Kamlot3), Makei4), Arrask4), Sardug6), Dvælg'7)« og al anden Slags Kram, foruden Lærreder, baade Alen- og Stykkevis, og Dynevaar. Der var ægte Perler og »Unseguld« at faa ved Siden af Olie og Sæbe; russiske Pelsvarer ved Siden af Kobber, Tin og Bly, al Slags Urte­ kram og Speceri, Voks, Smør i Fjerdinger, saltede Aal og Laks i Tønder og Fjer­ dinger, Talg, Køkkenfedt, Ister og Flæsk i større Vægt, lige saa Salt i halve Læster, men Liineborger Salt i Tønder, og endelig alle Slags Søm, Flasker, Glas og Sten­ krus. I forskellige af disse Varer var de altsaa Grossister, ligesom i Korn, som de maatte købe af Adelen og Gejstligheden, men ikke i smaa Partier hos Bønderne, eller som det hed »paa Gaden«. Ogsaa Staldøksne havde de Lov at handle med. Butikker, i den Forstand som vi nu tager Ordet, kendte man ikke noget til i Begyndelsen af det XVI. Aarhundrede. Paa Torvedagene og i Markedstiden stod Kræmmerne i deres Boder paa Pladsen, og ingen andre end de maatte »staa ude« og sælge Kramgods, Knapsak, Speceri m. m. Til daglig foregik Handelen gennem en Luge eller et Vindue, saaledes at Køberen stod ude paa Gaden og Sælgeren indenfor i sit Hus. Undertiden var denne Luge anbragt under Bislaget, ved Siden af Indgangsdøren, hvilket senere førte til, at Handelen blev trukket ind i selve Hu­ set, først i den Gang, der ifølge gammel Bygningsskik førte tværs gennem Huset, i hvilken Kunderne stod og købslog over en Disk i Sidevæggen, ind til det forreste Lagerrum. For at undgaa al Usikkerhed med Hensyn til Maal og Vægt, hvilket sta­ dig vilde give Anledning til Strid og Kiv, skulde alle Handlende i København rette sig efter den Jærnalen og det Kobber-Potmaal, der hang ved Indgangen til Raad- stuen. Da disse, 0111 man vil, justerede Maal var bleven indført i den Tid, Roskilde­ bispen var Stadens Herre, kaldtes de altid Biskop Absalons Maal, og det er ikke ude­ lukket, at det virkelig var ham, der gav København Roskildemaal at rette sig efter. Der var her i Danmark, som i Europa i det hele taget, kun et ringe Forraad af Ædel-Metal, og Kongerne søgte ved Love at forhindre, at Pengene gik ud af de­ res Lande, medens de paa alle Maader tvang de fremmede Handlende til at betale deres Varer med Penge inden for Landets Grænser. Men i det daglige Forretningsliv mellem Kræmmeren og hans Kunder, i hvert Fald Bønderne, som ude fra Lan­ det førte Fetalje til Byen, spillede rede Penge kun en meget ringe Rolle. Det var væsentlig en Byttehandel, i hvilken hver især søgte at erhverve de ring, han havde Brug for. Men selv i større Forhold ser vi, at man endnu staar paa Byttehandelens oprindelige Grund. Bryggerne, der ogsaa drev Handel i udstrakt Maalestok, maatte sælge Malt og Byg baade til Bønderne og til Fremmede, »naar de af disse fik lom ­ mer, Fetalje og andet i Bytte til deres Huses Behov.« Bryggerne hørte til Borger­ skabets Spidser; alene for at kunne drive et Bryggeri maatte man være en velstaa- 9 Gyldenstykke og B liant er F lø jlsbrok ade med indvævede Guld- og Sølv-Traade. -) Saien ei cn Slags Sars. 3) Kamelot, o prin delig et fint læ rredsagligt Stof, vævet af Kameluld. Dette ombytte­ des s n a rt m ed Angora-U ld, d e rnæ st med alm. Uld og endelig med Bomuld eller H 01 gai n ). Makei er et let kipret, ensfarv et Uldtøj. 6) A rrask, vævede Tæ p p e r fra Arras. 6) Sardug, en Blanding at Bomuld og Læ rred . 7) Dvælg, et løst vævet Læ rre d af groft Hør- eller Hampegain.

Made with