591771124

Odense, som er en formindsket udgave af Tveje Års. P. V. Jensen Klint kaldte selv kirken i Odense for Skt. Hans Tveje. I skuffelse over ikke at have vundet konkurrencen i Århus cyklede han en lang tur, og undervejs tog Grundtvigskirken form i hans tan­ ker: Den store kirke er treskibet, følgelig må også dens tårn være tre­ delt. Midttårnet størst ligefor hovedskibet og de to mindre (tårne) ligefor sideskibene. Konkurrenceprojektet i g i 3 Tegningerne til Grundtvigs klokketårn og kirke fra 1913 og tegnin­ gerne til den endelige kirke er gengivet i Jacob Marstrands bog: Grundtvigs Mindekirke, 1932. På 1913 projektet er tårngavlen tredelt med blændinger og kam­ takker på for og bagside. Blændingerne er kortest i midten af gavlen, derefter bliver de længere i faldende rytme ned mod sideskibenes yder­ sider. I midttårnet er den nederste del af blændingerne åbne ind mod de 5 klokker bagved. Under midttårnets blændinger ses en cirkulær fordybning. Sidetårnenes blændinger er lukkede. På ydersiderne af tårnet er der 3 vinduer på hver side af vindeltrappen, der er omsluttet af et tårn. Våbenhuset har en trappegavl med blændinger. Dets tre dybt lig­ gende døre er bemærkelsesværdige. Midterdøren, der er den største, har en rundbueindramning, men over de to sidedøre er rundbuen trukket skæv, således at man kun ser en del af rundbuen og indram­ ningen, resten forsvinder ind mod siden mod midterportalen. Desuden flugter sidedørenes kanter der vender ind mod midterdøren, med midtertårnets sider. Våbenhuset virker på denne måde smallere, og der er opstået en fin perspektivisk virkning. Kirken er treskibet og har 9 fag med krydshvælv og pillerne mellem fag nr. 2 og 3 i midterskibet fra vest er dobbelt så store som de øvrige. Sideskibene har halvrunde afslutninger. Udvendig er skibet dækket af et saddeltag, der ved koret deler sig og går ned og dækker sideskibenes hvælv. Langs sideskibenes sider er der på hver side 3 udbygninger,