591771124

SKIBET

Hurtigt efter at tårnet var indviet påbegyndtes opførelsen af skibet, og den endelige indvielse fandt sted d. 8. september 1940. Efter P. V. Jensen Klints død i 1930 overtog hans søn Kaare Klint fuldførelsen af byggeriet. Skibet, der blev bygget til tårnet fik 8 fag med krydshvælv, så kirken ialt har 10 fag, til forskel fra 1913 projektet, der kun havde 9. Der er også andre forskelle i planen mellem 1913 projektet og den endelige kirke. Pillerne mellem tårnkirken og skibet er føjet ind i hin­ anden så de virker som dobbeltpiller. Det samme er tilfældet med pillerne mellem skib og kor. Sideskibene afsluttes i en niche. Hvælvin­ gerne i midterskibet er lige høje (21,96 meter) gennem hele kirken. Øverst springer gjordbuerne to sten frem. Sideskibenes hvælv er lavere (14,07 meter). I anledning af skibets rejsegilde i 1933 holdt Kaare Klint en tale for håndværkerne, hvor han bl. a. sagde: „Fra kryptens rødder under jorden har vi set de store murpiller gro, og for hver dag haft en stigen­ de glæde ved synsflugten ned ad de lodrette false. - De fint slebne sten har muliggjort en præcision, som vel aldrig før er præsteret i murværk, og dog er der ingen hårdhed over stoffet; „bestemt men blødt", var et udtryk som min far yndede. —Det første skud på disse mægtige stam­ mer oplevede vi ved sideskibenes buer. Derefter steg de atter lodret op for til slut at forgrene sig helt i hovedskibets skjoldbuer. De store gjord­ buer har vi endnu til gode, de gror bedst uden frost og regn - De husker hvor fint alle disse utallige sten føjede sig efter spidsbuens form, hver sten blev rettet efter ledesnor, og hver bue havde mange centre og i kirken er der mange bueformer". Over, og udfor sideskibene, er der fra tårnkirken og 6 fag ned pul­ piturer. På dette stykke virker kirkerummet bredere, som om der var 5 skibe. Koret er femsidet og har en koromgang med galleri i samme højde

16

Made with FlippingBook - Online magazine maker