591771124

nævner for kirkernes gavle: De tvende blev til tre og de trende til en. Det var beklageligt at Lukas kirken ikke blev bygget. P. V. Jensen Klint og Kaare Klint havde ialt kun udført et fælles projekt. Det var et forslag til den danske bygning på den Baltiske ud­ stilling i Malmø i 1914 (projektet blev ikke opført). I Grundtvigskirken har der ikke fundet et samarbejde sted i egentlig forstand, men Kaare Klint har trofast fulgt P. V. Jensen Klints inten­ tioner. Det ses især i murværket og i den ydre udformning. Men i skibets indre kan man tydeligt fornemme, at det er Kaare Klint der præger det, og resultatet er blevet bemærkelsesværdigt vellykket. Rundt om Grundtvigskirken ligger en boligbebyggelse, der også er teg­ net af P. V. Jensen Klint. Bebyggelsen består af lange længer i 2-3 etagers højde, der er opført i gule mursten og med mansardtag i røde tegl. Gavlene er typiske eksempler på P. V. Jensen Klints murstens­ ornamentik. Bebyggelsen blev planlagt i 1918, efter at spørgsmålet om Grundt- vigskirkens placering var afgjort. Først blev der tegnet en gadeplan, hvor bebyggelsen var anbragt symmetrisk omkring kirken, og på hver af kirkens langsider var der en åben plads. Men denne plan blev ændret, og der er nu kun en åben plads på nordsiden. Charles I. Schou og G. Gøssel havde det tekniske og økonomiske an­ svar for bebyggelsens opførelse. Byggeriet blev påbegyndt i 1921 kort før grundstensnedlæggelsen til tårnkirken, og det stod færdigt før tårnkirken. Grundtvigskirken har med denne bebyggelse fået samme præg som de store udenlandske katedraler fra middelalderen, der er omgivet af en tæt, lav bebyggelse. Gavlene på husene på hver side af vejen, der fører op til kirken har kamtakker og blændinger, der minder om tårnets. På denne måde er der skabt en arkitektonisk forbindelse og overgang til Grundtvigskir­ ken. Nina Dahlmann Olsen. *

26