591771124

Koncerthus, Horsens Klosterkirke og Kerteminde Kirke). Man havde nu dels gjort så mange gode erfaringer og dels endnu så megen pioner­ ånd, at det såkaldte kororgel kunne blive et virkelig godt musikinstru­ ment, hvilket da også i høj grad lykkedes. Men det blev også noget at se på. Kaare Klints navn er uløseligt knyttet til begrebet Danish design indenfor international møbelkunst, og nord-orglet i Grundtvigskirken er på en måde et af hans mest vel­ lykkede „møbler“ og det smukkeste af hans orgeler. Han ville ikke kun tegne en pæn kasse til at stille orgelpiberne i, men skabe et synligt bil­ lede af den klanglige idé med orgelet. Han gik uhyre grundigt til værks og satte sig nøje ind i målene på piber og luftkanaler og i konstruktio­ nen af den indviklede mekanik, der forbinder tangenterne med de ven­ tiler, som lukker op for luften til de enkelte piber. Piberne står i rækker med én, sommetider flere piber for hver tan­ gent i klaviaturet; en sådan række kaldes en stemme. Hver pibe har kun én tonehøjde og styrke, og for at kunne skifte klang og styrke har man flere sådanne stemmer stående i geledder bag hinanden. Orgel­ spilleren vælger ved hjælp af registertræk - nogle vandrette stokke, der stikker ud af orgelet ved siden af klaviaturerne - hvilken stemme eller hvilken kombination af stemmer, der skal klinge, når han spiller. Stemmerne samles i grupper forskellige steder i orgelet. Hver grup­ pe kaldes et værk og spilles med sit eget klaviatur. Hvert værk er på en måde et instrument for sig selv med sin egen klangkarakter og sit eget navn. Men naturligvis afstemmes de klangligt efter hinanden, så de både kan supplere hinanden og smelte sammen i én stor orgelklang. I Grundtvigskirkens nord-orgel er der tre sådanne værker, benævnt Rygpositiv, Hovedværk og Pedal. Rygpositivet er den kasse, der er nærmest beskueren i kirkerummet og har sit navn, fordi den er place­ ret bag organistens ryg. Hovedværket er den store kasse, der hæver sig op bag Rygpositivet; navnet antyder, at det er det vigtigste af or­ gelets tre værker. Rygpositiv og Hovedværk ligner hinanden ret me­ get; kun er Rygpositivet spinklere og finere i tonen. Kaare Klint har ladet de to værker ligne hinanden også af udseende som to brødre, en stor og en lille. Begge er inddelt i syv felter med tre piber i hver, und­ tagen midterfeltet med dets seks piber. Kassens højde er i hvert felt bestemt af den største pibes længde, sådan at der opstår en trappeagtig

28