591771124

virkning. De største felter står yderst, så at det blide lys fra nordvin­ duet kan strømme ind i midten og forskønne indtrykket. Den lette og opadstræbende virkning af den dejlige facade fremhæves ved, at pibe­ fødderne - det nederste af piben, op til tværspalten - er proportionale med den klingende del af piben, fra tværspalten og op, således at de største piber bliver løftet højest op af deres længere pibefødder. Hele orgelets facon, der er smallere forneden end foroven, er inspireret af gotikkens orgelfacader. På siderne sidder store døre, der kan lukkes hen foran Hovedværk og Rygpositiv; normalt er de åbne og forstærker dekorativt facadens idé spejlvendt udefter. Hovedværk og Rygpositiv spilles på hver sit klaviatur - man kalder dem manualer - anbragt over hinanden. Pedalet, som er orgelets tredie værk, spilles med et pedal-klaviatur, der ligger på gulvet under organistens bænk og har så brede tangenter, at de kan spilles med fødderne. Pedalet spiller ofte de dybe toner; dets piber er her anbragt

inde i Hovedværket, usynlige nede fra kirken. Stemmerne i nord-orgelet fordeler sig sådan:

Pedal Subbas 16’ Dolcian 16’

Rygpositiv Gedakt 8’ Prestant 4’ Rørfløjte 4’ Quintatøn 2’ Scharf II Krumhorn 8’

Hovedværk Principal 8’ Nathorn 8’ Oktav 4’ Quint 2%’ Oktav 2’ Mixtur IV

Bordun 8’ (transm.) Oktav 4’ (transm.) Kobler: P/H P/R H/R

Hele orgelhuset, som man kalder den ydre kasse, er det fineste sned­ kerarbejde i egetræ. Det er høvlet, men ikke pudset, fordi det skarpe høvlskær giver en blankere og smukkere overflade end sandpapiret. Alt håndværk i orgelet er af udsøgt kvalitet. Piberne i facaden er lavet af såkaldt orgelmetal, en legering af tre dele tin og én del bly. Piberne bag facaden er lavet af forskellige materialer - orgelmetal, kobber, træ - og har forskellige størrelser og faconer. Det lille nord-orgel er et dejligt instrument, dels fordi enhver af dets fjorten stemmer i sig selv er vellykket og karakteristisk, dels fordi næsten enhver kombination af stemmerne er god og helt forskellig fra de andre. Skønt det er et for­ holdsvis lille orgel, kan det derfor med sin ædle klang spille mange flere slags musik, end man skulle vente af så beskedent et instrument. 3 °

Made with FlippingBook - Online magazine maker