591771124

præst Carl Koch talte ved denne lejlighed og sagde bl. a .: „Det skal ikke alene være et mindesmærke til beskuelse. Det er bestemt til leven­ de brug. Det skal være ramme om et menighedsliv. Det skal være en kirke." Den 22. april 1925 blev kransen hejst over tårnet. Her talte pastor Axel Rosendal. Han sagde bl. a .: „Nogle har sagt, at det er gået lang­ somt, men vi er dog nået frem, og vi har håb om, at også resten kan fuldføres efter bestemmelsen. Hvem taler om tabte slag på sejrens dag." Endelig var man så kommet frem til indvielsen af tårnkirken, som tidligere nævnt den 11. december 1927. Blandt de mange deltagere i højtideligheden sås kirkeminister Bruun-Rasmussen, udenrigsminister Moltesen, de forhenværende ministre Jacob Appel og Bramsnæs, borg­ mestrene Kaper og Hedebol, borgerrepræsentationens præsidium, fi­ nansudvalget og Grundtvigs datter fru Asta Poulsen. Foruden en mængde kendte personligheder fra hele landet. På slaget 10 bragte en procession af præster med biskop Ostenfeld og overpræsident Jens Jensen i spidsen alterkarrene op til alteret. Efter biskoppens indvielse af kirken og mange ønsker for dens præst og menighed, sang man „På Jerusalem det ny, på den store konges by, lad os alle bygge." Det var 3. søndag i Advent og evangeliet der prædi- kedes over var Lucas evangeliets 1. kapital, vers 67-80. Det man kalder Zakarias’ lovsang. Samtidig med oprettelse af sognet var der oprettet et embede som sognepræst for Bispebjerg sogn. Og embedet var blevet besat med den 30-årige sognepræst Asger Lund-Sørensen fra Kastrup ved Vording­ borg. Han var af en gammel præste- og lærerslægt. Skolens anliggender interesserede ham altid, og han var i mange år censor ved seminarierne i religion. Det var som præst ved Grundtvigs- kirken, han kom til at slå sit navn fast. Det var en pionergerning, der blev indledt, men det lykkedes Lund- Sørensen i de 13 år, han var præst på Bispebjerg at samle en stor menighed omkring sig og omkring tårnkirken. Jeg har selv som student oplevet festlige søndage i det skønne kirke­ rum. Sognet der jo var udskilt fra Brønshøj havde aldrig kendt til de store

38