591771124

OMKR ING BISPEBJERG OG GRUNDTV IGS KIRKE

Der var en lang vej at gå i gamle dage fra det landlige Emdrup og Bispebjerg til sognets kirke i Brønshøj. Ældre mennesker har fortalt om de dage, da cykler endnu var et ukendt begreb for de fleste, og konfirmanderne, som gik ad kirkestien til Brønshøj, af deres forældre fik pålæg om ikke at fjase og spilde tiden på den lange tur. De fik strikketøj med, så tiden kunne udnyttes! De to „Bøllegårde", hvoraf den ene skiftede navn til „Emdruphøj", blev noget af et samlingspunkt. Her opstod en lille grundtvigsk friskole, og unge mennesker fik her deres uddannelse til gartnere, bogstavelig talt med kirkebyggeriet for øje under deres daglige arbejde, og de fik på disse gårde et slags hjem, hvor folkeligt åndsliv i Grundtvigs ånd havde gode kår, ikke mindst takket være det nærliggende „Emdrup- borg“ , som var en folkehøjskole. Både handelsgartner Jeppe Sørensen, dennes søn, lektor Frode Sørensen og familien Andersen var meget aktive i arbejdet i og omkring kirken. I den længst stående „Bøllegård“ havde menighedsplejen gennem en lang årrække sin årlige juleuddeling - i et af drivhusene. Der var jo ikke plads i den ret trange „tårnkirke" eller i dennes1våbenhus, hvor der blev holdt kirkelige og folkelige møder. Det var ganske spændende at se den mægtige kirke tage form: efter det ensomt beliggende tårn fulgte resten af kirken: krypten med de svære buer, ydermurene og jævnsides med dem de solide bærepiller, lag på lag, og endelig hvælvingerne og tagkonstruktionen. Fra uge til uge kunne man se byggeriet skride frem, sindigt og roligt. Undertiden kunne man se en ensom skikkelse, en ældre, gråskægget mand, som med et tænksomt udtryk sad på en kalkbalje eller støttede sig til et af stilladserne. Det var kirkens arkitekt, P. V. Jensen Klint. Han nåede ikke at se sin kirke blive bygget færdig. Interessen for kirkens vækst var stor, både i sognet, i byen og i hele landet, ja i danske kredse i USA og andetsteds. Ved mange kaffeborde

47

Made with FlippingBook - Online magazine maker