591771124

N. F. S. GRUNDTV IG

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig er en af de personer, der har haft størst betydning for det danske folk. Få har som han været i stand til at inspirere til samtale om det liv, vi lever, dets vilkår og mening. Det er nødvendigt at komme temmelig vidt omkring, når man skal nævne blot det allervigtigste i denne mands virke. Han har i enestående grad sat sit præg på det kirkelige, folkelige og politiske liv i Danmark, og han har som digter givet sit folk en skat, som i omfang og skønhed savner sidestykke. Han fødtes i 1783 i Udby præstegård på Sydsjælland som yngste søn af pastor Johan Grundtvig og hustru Cathrine født Bang. Hjemmet var præget af ortodoks luthersk kristendom, og man følte sig derfor i modsætning til tidens dominerende åndsretning, rationalismen. Hans skolegang fandt sted først i Thyregod i Jylland hos faderens ven, pastor Feldt og senere på Aarhus latinskole, hvor han for alvor mødte den oplysningsånd, han i sit hjem havde lært at tage afstand fra. Det er da heller ikke blide ord, han senere har at sige om årene i Aarhus, men med i billedet hører dog, at man der på stedet i høj grad nærede hans allerede vakte historiske interesse og bibragte ham sproglige færdig­ heder, der kom ham meget til gode i hans senere gerning. Efter studentereksamen påbegyndte han det theologiske studium, - efter eget udsagn uden større lyst, og det var da også først og fremmest studiet af den nordiske mytologi og af Nordens historie, der optog ham i studentertiden. Det theologiske studium blev først taget alvorligt, da eksamen skulle overståes, hvilket den blev i 1803. Sine første år som kandidat tilbragte han med fortsatte nordiske studier, indtil han i 1805 tiltrådte en stilling som huslærer på herregården Egelykke på Lange­ land. Her oplevede den unge, noget selvsikre theologiske kandidat den første alvorlige rystelse i sit liv, idet han forelskede sig ulykkeligt i husets frue, Constance Leth. Under opholdet stiftede han desuden bekendtskab med den romantiske digtning, som i disse år var nået herop fra Tyskland. Begge oplevelser - forelskelsen og fordybelsen i

Made with FlippingBook - Online magazine maker