591771124

den romantiske litteratur - synes at have ændret hans livsopfattelse af­ gørende. Han oplevede kærligheden som en kraft i sit indre, forklarer han, men først og fremmest „følte jeg i mit indre en trang til liv som, ja var det muligt, selv stærkere end trangen til kærlighed". Efter hjemkomsten fra Langeland kastede han sig med fornyet styrke over studiet af den nordiske mytologi, hvilket i 1808 førte til udgivelsen af en „Nordens Mytologi", hvori han beskriver Edda-læren og fremstiller asa-læren som et stort sejrsdrama, „en herlig, betydnings­ fuld digtning, oprundet af en uimodståelig trang til at løse tilværelsens gåde". Årene 1808-10 tilbragte Grundtvig som historielærer i Køben­ havn, og i den periode skabtes det store værk „Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord". I 1810 ønskede Johan Grundtvig, der var gammel og svag, sin søn hjem som hjælpepræst i Udby. Han følte sig forpligtet til at føje fade­ ren, skønt han hellere var blevet i hovedstaden, og han måtte nu holde sin dimisprædiken, som han gav den dramatiske titel „Hvi er Herrens ord forsvundet fra hans hus". Han følte sig i disse år kaldet til at refor­ mere den danske kirke, og prædikenen var tænkt som et led i dette ar­ bejde, men sidst på året 1810 ramtes han af en dyb, personlig krise, som udsprang af anfægtelser ang. hans eget kristelige ståsted. Da kri­ sen, som nærmest havde karakter af sindssyge, var overstået, havde Grundtvig opgivet alle drømme om en videnskabelig karriere og var fast besluttet på at hellige sig præstegerningen. Han var i sin forkyndelse i disse år stærkt moraliserende og bedømte alt ud fra, hvad han opfattede som en streng bibelkristendoms måle­ stok, og da han i 1812 udgav en „Verdenskrønike", hvori han anlagde den samme målestok i sin bedømmelse af både fortid og samtid, lagde han sig i den grad ud med de ledende kredse i kirken og i kulturlivet, at det var ham umuligt at få det faste præsteembede, han ønskede. De følgende år tilbragte han så i København bl. a. med at oversætte Saxos Danesaga fra latin og Snorres Kongekrønike fra oldnordisk. Han håbede gennem dette arbejde at vække folkets historiske sans og kærlighed til fædrelandet i de vanskelige år, der fulgte efter stats­ bankerotten 1813 og afståelsen af Norge til Sverige i 1814. „Jeg be­ varede," siger han selv, „et urimeligt håb om, at folket igen kunne vækkes til levende kristentro og bevidst danskhed." 52