591771124

I 1821 blev han endelig igen præst, først i Præstø og året efter ved Vor Frelsers Kirke i København. Her blev han til 1826, da han tog sin afsked efter en voldsom fejde med den unge professor H. N. Clau­ sen, der i et værk om protestantisme og katolicisme havde fremsat tanker, der var stærkt rationalistisk prægede. Han var i årene forinden nået til den opfattelse, at den sande kristendom ikke først og fremmest findes gennem bibelstudium, men må søges i den levende menighed, hvor den opstandne Frelser er til stede i sit ord ved døbefont og nad­ verbord. Den apostolske trosbekendelse, som lyder ved dåben, er det uforfalskede vidnesbyrd om sand kristendom. Denne „mageløse op­ dagelse" var hans udgangspunkt, da han gik til angreb på prof. Clausen i skriftet „Kirkens genmæle". Striden førte til en injuriedom, der pålagde ham offentlig censur (ophævet 1837). Under de vilkår ønskede han ikke at være præst, og i de følgende 13 år var han uden embede. Til gengæld blev disse år de mest frugtbare i hans forfattervirksomhed. Medvirkende hertil var tre studieophold, han i årene 1829-34 havde i England. Her åbnedes nemlig hans øjne for det praktiske livs betyd­ ning, og han fik forståelse for, hvad frihed betyder på alle livets om­ råder. I løbet af 1830’erne nåede han at udgive en stor Nordens myto­ logi og sit „Sangværk til den danske kirke", der rummer en lang række af hans mest kendte og elskede salmer. I de samme år modnedes også hans tanker om en dansk, folkelig højskole, der i modsætning til den lærde skole skulle være en „skole for livet" for hele det danske folk af enhver stand og stilling. Skolen skulle bidrage til at klare de unges forståelse af menneskelivet og forberede dem til livet i kirken og i det borgerlige samfund. Baggrunden for disse skoletanker var hans syn på det menneskelige og det folkelige: „Mennesket er ingen abekat, bestemt til at efterabe de andre dyr, og siden sig selv til verdens ende, men han er en mageløs, underfuld skabning, i hvem guddommelige kræfter skal kundgøre, udvikle og klare sig gennem tusinde slægter som et guddommeligt eksperiment, der viser, hvordan ånd og støv kan gennemtrænge hinanden og for­ klares i en fælles guddommelig bevidsthed", således forklarer han i Nor­ dens Mytologi sit syn på menfteskelivet. For ham blev livet aldrig håndterligt eller gennemskueligt, og de gennemsigtige og klare folk, 5.8