591771124

FORORD

Inden vi fik begyndt på dette festskrift i anledning af 50-året for tårn­ kirkens indvielse til kirke for det ny Bispebjerg sogn, tænkte jeg en del over, om nu også situationen kunne bære et sådant skridt. Og så kan det jo gå sådan, at pludselig er det helt klart, at dette skrift skal ud. Det skal ud netop nu, hvor der endnu er mange, der har fulgt med hele tiden. Mange der har levet med i Grundtvigskirkens mange store dage gennem årene. Disse mennesker findes over det hele land. I en sjælden grad blev der levet med, når det var grundstenen der blev nedlagt, når tårnkirken indviedes, når kransen blev hejst på den store kirke, når kirken blev indviet, som et lyspunkt i den mørke tid under krigen. Vi er fulde af taknemmelighed over den medleven, vi har stået overfor, og stadigvæk mærker. Vi takker alle de mange, der har været med til at bære denne kirke frem. Tak til Hanne og Jan Garff, der satte os i forbindelse med Krohns Bogtrykkeri og med direktør Olaf Lambaa, der har været os en god og meget kyndig vejleder. Ligeledes en hjertelig tak til den unge kunsthistoriker, mag. art. Nina Dahlmann Olsen, der har skrevet om selve kirkebygningen. På dette sted skal også lyde en varm tak til Tuborgfondet og Bikuben for uvurderlig støtte til udgivelsen af denne bog. Og endelig en tak til folk på Bispebjerg for de gode kår, man har givet os at virke under i disse 50 år. Jens ] elsbak.

Made with FlippingBook - Online magazine maker